Middelhavsorm bruger muligvis kæmpe øjne til at kommunikere med

Forskere har aldrig tidligere set orme med så veludviklet et syn som børsteorm, der lever omkring italiensk ø.

En børsteorm med enorme øjne, der vejer omkring 20 gange så meget som resten af ormens hoved, vækker fascination og hovedbrud hos danske og svenske forskere.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet.

Her har forskere i samarbejde med kolleger fra Lunds Universitet påvist, at Vanadis-ormen, der lever omkring øen Ponza ved Italiens vestkyst, har et overraskende godt syn.

– Dens syn har en kvalitet på niveau med mus eller rotters, selv om den er en relativ simpel organisme med en meget lille hjerne, siger neuro- og havbiolog Anders Garm fra Biologisk Institut ved Københavns Universitet.

Den lille gennemsigtige orm er ifølge forskerne i stand til at se ultraviolet lys – også kaldet UV-lys, som menneskeøjet ikke kan se.

Forskerne antager, at ormen via øjnene udsender ultraviolet lys, som den bruger til jagt på føde og som en slags hemmeligt sprog.

Et sprog, som den ifølge forskernes teori bruger til at kommunikere med artsfæller med i forbindelse med parring.

Når et dyr udsender lys ved hjælp af en kemisk reaktion, kaldes det også bioluminescent.

Det er aldrig tidligere påvist, at et dyr udsender UV-lys, som det selv skaber ved en kemisk proces.

Så hvis forskerne kan dokumentere, at det er tilfældet med Vanadis-ormen, vil det ifølge forskeren være lidt af en sensation.

Ormens fremragende syn kan muligvis også få betydning for udvikling af for eksempel robotter.

Anders Garm fortæller, at man som følge af opdagelsen har etableret et samarbejde med robotforskere.

Formålet er at forstå, hvordan dyr med så simpel en hjerne kan behandle al den information, som de store øjne sandsynligvis opsamler.

– Det tyder på, at der i deres nervesystem findes super smarte måder at behandle informationen på.

– Hvis vi kan aflure de mekanismer rent matematisk, så kan de måske bygges ind i computerchips og bruges til at styre robotter, siger han.

/ritzau/

Først publiceret: 10. april 2024
Artiklen er sidst opdateret 10. april 2024 kl. 15:00