Arktiske patruljeskibe ligger i havn med tekniske udfordringer

To skibe i Knud Rasmussen-klassen kan ikke patruljere ved Grønland, da maskine, der laver strøm, er gået itu.

To af Søværnets nyeste inspektionsfartøjer, der normalvis patruljerer i farvandet omkring Grønland, kan ikke sejle på grund af tekniske problemer med de maskiner, der laver strøm på skibene.

Det melder Arktisk Kommando ifølge DR.

Problemerne med de to skibe, der er af den såkaldte Knud Rasmussen-klasse, forventes at vare minimum måneden ud. På det ene skib er maskinen, som laver strøm, helt gået itu, mens den er delvist i stykker på det andet skib.

Det ene skib kan fortsat bruges til eftersøgning og redning, lyder det fra Arktisk kommando.

Torben Ørting Jørgensen, der er formand for den sikkerhedspolitiske organisation Folk og Sikkerhed, siger til DR, at Forsvaret har svært ved at løse grundlæggende opgaver med de redskaber, der er til rådighed.

– Det er en ond cirkel.

– Det grundlæggende for dansk forsvar er at hævde dansk suverænitet. Altså fortælle hvor Kongeriget begynder og slutter. Det er en fundamental opgave, der løses her, siger den tidligere kontreadmiral i Søværnet.

Samme skibstype har i knap 15 år haft kanoner, som ikke har kunnet skyde, fordi et våbensystem mangler.

Inspektionsfartøjerne af Knud Rasmussen-klasse har til formål at patruljere og håndhæve Rigsfællesskabets suverænitet i de arktiske farvande omkring Grønland og Færøerne.

Det gør de bevæbnet med en 76 millimeter M/85-kanon. Men skytset på fordækket har i årevis kun været der for syns skyld.

Forsvaret råder over tre krigsskibe i den klasse. De første to blev taget i brug i 2008 og 2009.

Det tredje fartøj er nyere og blev taget i brug i 2016. Men i modsætning til de to første blev det fra starten bygget med en fuldt funktionsdygtig kanon.

Før de sejlede afsted på patruljer, blev de to første skibe aldrig udstyret med en central og afgørende del af våbensystemet.

Det drejer sig om et Ceros-ildledelsessystem, der groft sagt er kanonens øjne og hjerne.

Det er ildledelsessystemet, der gør, at kanonen kan ramme plet med centimeters præcision på både kort og lang afstand.

Uden et ildledelsessystem er krigsskibenes kanon ikke i stand til andet end at se skræmmende ud og skyde varselsskud op i luften.

/ritzau/

Først publiceret: 18. februar 2024
Artiklen er sidst opdateret 18. februar 2024 kl. 12:43