Det bliver permanent på Storebæltsbroen

Der er blevet indført fast hastighedskontrol på broen mellem de to landsdele. Og der kan allerede ses en effekt, lyder det fra Sund & Bælt.

Omkring 36.000 køretøjer passerer dagligt Storebæltsbroen. Det er næsten 5 gange mere, end da broen åbnede, og nu har mere end 250 mio. passeret broen, skriver selskabet bag broen, Sund & Bælt.

Bilisterne med en for tung speederfod på Storebæltsbroen har udsigt til at komme i fartkontrollens linse. 

Sund & Bælt, som står for driften og ejerskabet af broen, har nu implementeret fast hastighedskontrol på broen.

Og du skal som billist hæfte dig ved skiltningen om kontrollen, får selvom fælden klapper i, er der ingen blitz, skriver Tv2 Øst.

Sådan foregår kontrollen

Den nye kontrol vil måle bilisternes hastighed ved hjælp af nummerpladerne tre forskellige steder på broen. 

Herefter vil en gennemsnitshastighed blive udregnet.

Og hvis den er højere end det tilladte, vil bilisten få en fartbøde tilsendt via Digital Post.

Håndteringen af overtrædelser af fartbegrænsningerne ligger hos politiet, og selvom strækningen er inddelt i tre zoner, kan bilisterne forvente én fartbøde.

Sund & Bælt oplyser til Tv2 Øst, at de ser en effekt af den konstante hastighedskontrol.

Her er bødetaksterne 

Herunder kan du se bødetaksterne ved fartgrænse 110 km/t ifølge FDM.

På begge Storebæltsbroer, Øst- og Vestbroen, og på Sprogø er fartgrænsen 110 km/t.

Fartoverskridelse i km/t  Bødetakst i kroner  Anden straf
111-131 1200  –
132-139 1800  –
140-142 3000  –
143 3600
144-149 4100 Klip i kørekortet
150-153 4700 Klip i kørekortet
154-159 5300 Klip i kørekortet
160-164 5900 Betinget frakendelse
165-169 6500 Betinget frakendelse
170-175 7100 Betinget frakendelse
176-179 7900 Betinget frakendelse
180-186 8300 Betinget frakendelse

Først publiceret: 6. februar 2024
Artiklen er sidst opdateret 6. februar 2024 kl. 11:00

Se, hvad vi ellers skriver om:

og