Seniorerne fortæller: Sådan mødte jeg Dronningen
Over 100 seniorer fortæller om oplevelser, hvor de har mødt Dronningen. Tidligere laborant vinder præmie for beretning om prinsessen i barselssengen.
“Dronningen spurgte ind til, hvordan forhandlingerne med fagforeningen gik”.
Sådan fortæller Birgitte Reuther, der var i audiens hos Dronning Margrethe for at takke for Den Kongelige Belønningsmedalje hun var blevet tildelt efter 44 år i SAS.
Den historie og hundredvis af andre oplevelser, som seniorer har haft med Margrethe både som prinsesse og Dronning har vi samlet i denne artikel i 4 kapitler.
Det er seniorerne selv, der på opfordring har indsendt fortællingerne, som vi her bringer videre. Til mange af beretningerne er der også knyttet helt unikke private billeder.
Læs blandt andet:
- I audiens sammen med Jørgen Mylius
- Brækkede håndledet på vej ind til Dronningen
- Prinsessens sko, der slubrede
- Dronningen smilede og vinkede til syg på 1. sal
- Det er mig, Dronningen, det taler
- Fik sig en smøg på bagperronen
Læs også den rørende historie med billede om den lille dreng, der sneg sig til et foto af Dronningen under et besøg i Tivoli.
Præmie for historie om prinsesse i barselssengen
Inge Ploug fra Horsens har indsendt sin fortælling om, hvordan hun som hospitalslaborant på Rigshospitalet i 1969 mødte på arbejde. Og som det første blev sendt på barselsstuen hos den nybagte mor, prinsesse Margrethe.
For den beretning vinder Inge Ploug vores præmie: Et kroophold for to.
God læselyst.
Kapitel 1: I audiens hos Dronningen
Hvert år tildeles borgere, der har over 40 års anci
Ventetiden lønnede sig
Vibeke Johanne Aagaard skriver:
Tilbage i 2015 havde jeg tjent min kommune i 40 år, og blev af min nærmeste leder indstillet til fortjenstmedaljen.
Det var en helt unik mulighed, som blev mig givet – jeg kunne møde personligt op og få en lille tid med Dronning Margrethe.
Tænkte lidt over det, og besluttede at møde op for at takke.
14. december 2015 mødte jeg op på Christiansborg Slot.
Det var en fantastisk oplevelse. Mange var mødt frem, ventetiden lang, men det lønnede sig.
Det blev min tur – døren blev åbnet, og lukket bag mig. Jeg gik frem og sagde pænt goddag og takkede for medaljen, og nejede behørigt. Trådte et par små skridt tilbage.
Medaljer
Fortjenstmedaljen
Den kongelige Fortjenstmedalje er den ældste eksisterende belønningsmedalje i Danmark. Fortjenstmedaljen blev indstiftet i 1792 og findes i to grader, i guld og i sølv.
Fortjenstmedaljen i sølv gives i dag for en fortjenstfuld indsats efter mindst 40 års uafbrudt ansættelse hos samme offentlige ansættelsesmyndighed.
Belønningsmedaljen
Den kongelige Belønningsmedalje blev indstiftet i 1865 og findes i fire grader; i guld med eller uden krone og i sølv med eller uden krone.
Medaljen tildeles normalt efter 50 års fortjenstfuld ansættelse i samme private virksomhed eller i forbindelse med fratræden efter mindst 40 års ansættelse.
Kilde: Kongehuset
Dronningen var godt forberedt. Vidste, at fleksjobbere ofte havde det svært, hvilket vi fik en god snak omkring.
Dernæst roste jeg Dronningen – blandt andet for hendes kreative evner – “jeg nyder, når De smider skoene, hopper op på scenen og retter en dut her og en dat der” fik jeg sagt. Hvorpå Dronningen grinende slog hænderne sammen og sagde “Nej hvor er det morsomt, at De har lagt mærke til det”.
Mine minutter rendte ud, og vi ønskede hinanden en rigtig dejlig jul og et godt nytår.
Dronning Margrethes regeringstid ender om et par dage. Hun har gjort det virkelig fantastisk. Håber hun får mange dejlige år, hvor hun kan råde og hjælpe børn, svigerbørn og børnebørn.
Vi snakkede om vores børnebørn
Lilian Lund skriver:
Min største oplevelse med majestæten, var helt klar, da jeg var i audiens i januar 2014 for at takke for min fortjenstmedalje, som jeg fik for 40 år på OUH – Odense Universitetshospital.
Vi snakkede om mit arbejde som portør, og hun havde godt nok sat sig ind i hvad en portør lavede.
Samtidig nævnte hun, at det var usædvanligt at en kvinde havde sådan et job.
Og så snakkede vi om vores børnebørn.
Dronningen var helt speciel
Anne skriver:
I 2012 modtog jeg Fortjenstmedaljen for 40 års ansættelse i Holbæk Kommune.
Efterfølgende var jeg inde hos Dronningen og takke for medaljen. Jeg tog turen sammen med en kollega som også havde fået medaljen.
Det var en meget spændende dag og mødet med dronningen var helt specielt. Hun var meget venlig og spurgte ind til mit arbejde.
Alle på Amalienborg var utrolig rare og hjælpsomme – ikke mindst lakajerne som hjalp os alle til rette inden vi kom ind til Dronningen.
Det var en utrolig god dag som jeg mindes med glæde.
Dronningen ventede på mig
Hanne skriver:
I maj sidste år var jeg inde hos dronningen og takke for min fortjenst-medalje for 40 år som dagplejer.
Det var en stor oplevelse, og selvom jeg var blandt de sidste, der skulle ind – vi var mange i køen – så følte jeg, at Dronningen kun havde ventet på mig.
Hun var var meget venlig, imødekommende og meget interesseret , da hun talte med mig.
I audiens sammen med Jørgen Mylius
Marianne Zacho, Børkop, skriver:
I forbindelse med min ansættelse gennem 41 et halvt år hos Dampmølle/Havnemøllerne/Lantmännen Cerealia A/S blev jeg beæret med Den kongelige Belønningsmedalje. Dette skulle jeg efterfølgende til Christiansborg Slot og sige personligt tak for til Dronning Margrethe.
Audiensen var 10. juni 2013. Vi var mange, som sad på rad og række og ventede på at blive kaldt ind. Vi var alle udstyret med hvide handsker, som var kravet for at trykke dronningen i hånden.
Nervøse var vi. På et tidspunkt kom Jørgen De Mylius gående rundt i salen, smilende og hilsende på os alle. Han modtog ridderkorset den dag.
Da lakajen endelig kom hen til mig, bukkende og kaldte mig ved mit navn. Jeg formoder, han kunne genkende mig fra billedet på min 8 sider lange levnedsbeskrivelse, som var et krav fra ”De kongelige ordeners historiograf” efter modtagelsen af medaljen.
I et lille forlokale øvede jeg bukke/neje teknikken med en lakaj, før døren blev åbnet til det højtidelige rum, hvor Dronning Margrethe sad bag et bord.
Mit første indtryk var: hold da op, hvor er hun lille. Men det var hun.
Hun vidste hvilket firma, jeg kom fra, og at det nu var svenskejet, hvor det tidligere i 1971 var FDB ejet. Imponerende.
Jeg fortalte hektisk om mit lønarbejde, ”laver 14-dags løn hver anden uge” .. og så …æh…,” sagde jeg ”Tillykke med bryllupsdagen.”
”Nå, ved de også det,” sagde dronningen.
Jeg svarede: ”ja, jeg læser jo Billed Bladet.”
Tror, hun blev lidt imponeret over, jeg huskede hendes bryllupsdag.
Kort efter forlod jeg lokalet med front imod hende, nejende ved døren til friheden og pyhha, så var det overstået.
Efterfølgende, da jeg kom udenfor på trappen foran Christiansborg Slot, stod der en masse fotografer. Jeg tænkte, hold da fast hvor er det flot, nu kommer jeg i avisen! Men det viste sig, at det var Jørgen de Mylius, de ville fotografere.
Brækkede håndledet på vej ind til Dronningen
Hanne Moreno skriver:
Ja! Selv om det kan være svært at fatte – så er de bonede gulve glatte!
Min egen entre, den overgår alt. Jeg kom-Jeg så…og tænk: Jeg faldt!
Men nu vil vor højhed Dronning Margrethe. Huske mig evigt for det, der skete!
Tænk, at jeg gav den hele armen – blot for at komme ind i varmen!
Det kan man i sandhed kalde: Højt at flyve.. dybt at falde !
I 2011 var jeg på Christiansborg for at takke Dronningen for min fortjenstmedalje.
På vej ind til Dronningen brækker jeg mit håndled, og jeg bliver nu modtaget af en meget omsorgsfuld Dronning.
Audiens aflyst på grund af corona
Bente Petersen-Bønding skriver:
Den 1.november 2019 modtog Den kongelige Fortjenstmedalje efter 40 års ansættelse hos SKAT, Gældstyrelsen.
Jeg havde en fantastisk fejring, og skulle have været til audiens hos Dronningen, men på grund af corona blev det aflyst flere gange desværre.
Siden har flere gange forsøgt at lykkes med at få en ny dato, men desværre kunne dette ikke lade sig gøre.
Vi er cirka 3.000 – fik jeg oplyst – der desværre ikke fik mulighed for at sige Hendes Majestæt Dronningen tak.
Jeg håber min tak for fortjenstmedaljen bliver læst – det ville være ekstra smukt med en lille hilsen retur som et dejligt punktum.
Dronningen: De må hilse fra mig
Lissy Aarestrup Andreasen skriver:
For 10 år siden var jeg hos dronningen for at modtage sølvmedaljen for 40 års tro tjeneste.
Jeg har arbejdet for udviklingshæmmede alle årene, de kendte godt til min rejse til København, for at besøge dronningen.
I forvejen havde jeg skrevet lidt til Dronningen om mit arbejdsliv, da jeg fik foretræde for majestæten, var det det vores samtale handlede om.
Hun sluttede med at spørge om de mennesker jeg arbejdede for kendte til dette besøg. Det kunne jeg svare ja til – “så må De hilse dem fra mig”.
Det var en fin samtale.
Det vil jeg aldrig glemme
Susanne Blankholm skriver:
Jeg har været inde og tale med Dronningen, for jeg har fået belønningsmedaljen, for god tjeneste i 47 år i samme firma.
Det var en stor oplevelse at møde hende, som jeg aldrig vil glemme. Jeg talte med hende i cirka 2 minutter.
En stor oplevelse for mig
Jytte Madsen skriver:
Jeg har mødt Dronningen, da jeg skulle takke Dronningen for fortjenstmedaljen efter 40 års arbejde indenfor amt/region.
Det var stort.
Hele oplevelsen fra jeg kom til Christiansborg – ventetiden sammen med andre, var bare så hyggelig og givende.
En god oplevelse for mig,
Festlig dag med søstrene og i Skibelund Krat
Margit Clausen, Vejen, skriver:
I år 2022 havde jeg 40-års jubilæum i forbindelse med mit arbejde som pædagog i Vejen Kommune.
Jeg havde en meget festlig dag, hvor jeg blev hentet hjemmefra i en limousine. Jeg blev fejret hele dagen lang af kollegaer, børn og forældre, tidligere kollegaer mm.
Jeg fik en medalje overrakt af Vejens borgmester.
Jeg skulle have været på besøg hos dronning Margrethe på Amalienborg, men det satte corona en stopper for. Jeg fik i stedet for en venlig hilsen via et brev fra dronning Margrethe.
Brevet bliver godt gemt til evig tid.
Jeg har 4 søstre som dog synes, at det var ærgerligt, at jeg ikke kom til København og fik mødt dronningen. Derfor lavede vi selv en endagstur med tog fra Vejen til København.
Vi gik til Amalienborg Slotsplads hvor den kongelige livgarde stod klar til vagtskifte mm. Spændende at se.
Vi havde en rigtig god dag. Vi besluttede også at vi søstre fremover hvert år vil tage på en dagstur til København.
Mine søstre havde medbragt champagne og kransekage, som vi stod og indtog på Slotspladsen. Det var virkelig hyggeligt.
Vi bor meget tæt på Skibelund Krat i Vejen.
Her havde jeg fornøjelsen af at se dronningen i anledning af 100 året for Genforeningen 1920. Det blev dog først den 6. august 2021, hvor arrangementet blev gennemført.
Dronningen måtte bytte Grønland ud med Sønderjylland, nærmere betegnet Skibelund Krat ved Vejen. Det var ret afgørende for fejringen af 100 året for Genforeningen – og et punkt dronningen var glad for kunne gennemføres.
Skibelund Krat var et vigtigt mødested for dansksindede både nord og syd for Kongeåen.
Jeg vil ønske dronningen Held og lykke med fremtiden og stor tak for årene som Danmarks dronning.
Tiden skred og vagten var oprørt
Jytte Rydtoft skriver:
Den 1. april 2010 fejrede jeg 40-års jubilæum i Region Midtjylland og modtog jeg Dronningens fortjenstmedalje i sølv.
Det er en virkelig flot medalje, hvor der på siden er indgraveret mit navn. Medaljen er min til evigt eje, og ved min død tilfalder den min livsarving.
Efter mit jubilæum blev jeg inviteret til Amalienborg Slot for at takke Dronningen for medaljen. Vi var flere i samme ærinde, og vi blev lukket ind til Dronningen enkeltvis.
Inden vi blev lukket ind, fik vi oplyst, hvor vi skulle stå, at vi måtte være der max. 2 minutter og at Dronningen vil sige tak, når vi skulle træde af.
Da jeg kom ind til Dronningen, sad hun rank på en stol med armlæn. Jeg blev stående på min plads inden for den lukkede dør, og da jeg havde takket for medaljen, spurgte Dronningen til mit erhverv.
De seneste 12 år havde jeg været ansat på Regionshospitalet Hammel Neurocenter, hvor jeg havde lavet videooptagelser af patienterne til brug i behandlingen, til brug i undervisning af nyt personale og til brug i forskningen i hjerneskader.
Dronningen var meget interesseret i min fortælling og spurgte flere gang ind til, hvordan og hvorledes vi gjorde de forskellige ting.
Dronningen fortalte, at hun af og til kommer på Frijsenborg Slot, som ligger tæt på Regionshospitalet Hammel Neurocenter, og at hun ville finde det interessant at besøge centeret ved sit næste besøg på Frijsenborg Slot.
Jeg ved ikke helt hvor lang tid, der gik, før Dronningen sagde takkede af, men der gik langt mere end 2 minutter og vagten, som stod uden for døren, var meget oprørt, da jeg kom ud.
Han troede, der var sket noget galt, mens jeg var inde hos Dronningen.
Jeg fortalte ham blot, at Dronningen var meget interesseret i at høre om mit erhverv.
Dronningen spurgte ind til fagforeningen
Birgitte Reuther skriver:
Min oplevelse finder sted 19/11 2012. Da skulle jeg ind på Christiansborg Slot sammen med en kollega med samme ærinde.
Sammen med en kollega skulle jeg i audiens hos dronningen. Jeg skulle takke for min belønningsmedalje, som jeg var indstillet til efter 44 år i SAS.
Jeg var mega nervøs og havde inden øvet mig i at neje dybt for dronningen.
Da det blev min tur, fik jeg de hvide handsker på og blev instrueret i, hvordan man gebærder sig under de cirka 5-10 minutter, man har til rådighed, og at det er vigtigt, at man går baglæns ud, når samtalen var slut.
Dronningen var informeret om min baggrund og hun spurgte til, hvordan SAS’s forhandlinger med fagforeninger gik. Forhandlinger der betød knald eller fald for firmaet.
Hele audiens-oplevelsen glemmer jeg aldrig, og jeg ønsker hendes majestæt dronning Margrethe en dejlig pensionisttilværelse.
Fik aldrig takket Dronningen
Ulla Boe Smed, Hobro, skriver:
Min veninde, Sanne, og jeg holdt stor fest til kronprinsens bryllup 14. maj 2004 sammen med mænd og børn.
Rød løber. Kongeblå dug. Pingo-bordkort. Tre retters menu. Kok, tjener. Tale og sang.
Dronning Margrethe skulle have haft en kopi af sangen i 2019, hvor jeg fik dronningens fortjenstmedalje efter 40 år som sygeplejerske.
Jeg kom dog aldrig afsted for at takke dronningen, idet min mand var syg og døde i 2020. Så kom coronaen og tiden gik.
Kapitel 2: Dronningen på besøg i byen
Hvert år besøger Dronningen danske byer, Færøerne og Grønland. Og alle steder er det naturligvis en stor begivenhed, der samler stor opmærksomhed. Og gode minde, som seniorer husker tilbage på med glæde.
“De er vist sønderjyde”
Ingrid Molzen skriver:
I 2013 havde Kerteminde 600-års jubilæum, og i den anledning besøgte Dronningen og Kongeskibet byen.
Husflidsforeningen udstillede mange ting i et par telte. Blandt andet var jeg med min knivmager-mand i teltet med hans mange fine knive.
Her kommer Dronningen forbi, standser op, og tager en kniv op, og spørger lidt til den. Min mand – Uwe Molzen – svarer, og nu siger Dronningen:
“ De er vist sønderjyde”?
Jo, det måtte knivmageren så indrømme.
Det sjove var så, at lidt efter kom Prins Henrik forbi, tog den samme kniv op og spurgte til den.
Ja, det er da en oplevelse vi husker med glæde.
Dronningen så folkedans på Fanø
Nina Villadsen skriver:
Som jeg husker det, havde Fanø oplevet at måtte aflyse et besøg af hendes Majestæt under coronakrisen i 2020.
I september 2021 lykkedes det så at gennemføre besøget. Alt var sat op til den store dag, og alle var på gaden.
Som til så mange andre arrangementer mødte fannikkerne talstærkt op i deres folkedragter.
Vejret viste sig fra sin bedste side den dag.
Efter modtagelse på Fanø rådhus gik Dronningen sammen med borgmesteren Sofie Valbjørn den korte strækning til byens museumsplads, hvor der var stillet royale stole frem til Dronningen. Her skulle hun sidde og se folkedans.
Det var en fantastisk dag for Fanø at opleve det royale besøg.
Prinsessens sko slubrede
Gudrun Juelsgaard, Bording, skriver:
Den eneste gang jeg har mødt Hendes Kongelig Højhed, var da hun som kronprinsesse blev 18 år og kom til Viborg og skulle afsløre en statstue af Dronning Margrethe den første og Sven Tveskæg.
Kronprinsessen havde store problemer med at gå, da det var nogle alt for store sko hun havde fået på som slubrede efter hende.
Ingen af de fremmødte kommenterede det, før hun var kørt.
Tog fri fra arbejde for at se Dronningen
Birthe Pelkonen Larsen, Kalundborg, skriver:
Dronning Magrethe besøgte Kalundborg 12. juni 2017.
Jeg har altid været stor fan af Dronningen, så jeg måtte tage fri fra arbejdet for at komme ned på havnen for at se hende gå fra borde.
Hun var kommet med kongeskibet Dannebrog. Jeg var heldig at få en plads forrest blandt tilskuerne, så jeg fik taget nogle gode billeder og havde øjenkontakt til hende.
En dejlig oplevelse af en meget flot og skøn Dronning.
Tak til Dronning Magrethe. Jeg har set hendes udstilling om hendes smykker og de spændende decoupage, som hun har lavet til filmen ”Ehrengard: Forførelsens Kunst”.
Dronningens udstilling om hendes julepynt og broderier på Koldinghus. Dronning Margrethe er en fantastisk kunstner.
Håber hun vil bruge sit otium til flere spændende ting.
Mon Dronningen har slik i håndtasken?
Mira Kreutzfeldt, Solbjerg, skriver:
Dronning Margrethe kom sejlende til Århus for at markere sit 50-års jubilæum.
Vores 3-årige barnebarn Ask skulle jo være med at hilse på dronningen ved Honørkajen. Det var spændende, ridende og kørende politi og folk med flag.
Vi står godt lige ud til stigen hvor kareten med dronningen kører forbi. Ask spørger håbefuldt: “måske har dronningen lidt slik i håndtaske”
Det havde hun ikke, men hun vinkede.
Og farmor her har haft en lille forfriskning i tasken.
Det var en dejlig dag.
På besøg i Kanalbyen
Torben og Bodil Rødbroe skriver:
Det var en stor dag, 1. september 2023, da Kongeskibet Dannebrog med Dronning Margrethe lagde til i Fredericia.
Vi var så heldige at få Hendes Majestæt at se, da hun besøgte “Kanalbyen” hvor vi bor.
Veteran stod fanevagt
Inga Frisk, Vejle, skriver:
Det var en ære at stå fanevagt på havnen, da Dannebrog i sommer lagde til kajs i Fredericia – og tak for medaljen for udsendelse til Kosovo en gang og Afghanistan tre gange.
Jeg er operationssygeplejerske der har haft rådighedskontrakt med Forsvaret, og er medlem af Danmarks Veteraner, lokalafdeling Trekanten, samt telefonpasser på telefon 80608030, hvor veteraner har mulighed for at ringe op, såfremt de ønsker hjælp. Telefonen er åben altid.
Tak til Dronningen for et utrætteligt og flot arbejde for Danmark og stor respekt for beslutningen om at overlade opgaven til Frederik og Mary.
Lå vandret ene mand under Dronningens besøg
Troels Jørgensen skriver:
Dronningen var på besøg i kommunen i to dage, hvor jeg var ansat i seniorjob. De fire fastansatte pedeller på kommunens fire administrations-rådhuse var alle afsted med dronningen rundt i kommunen, mens jeg var alene tilbage til at servicere rådhusene.
Jeg var rundt på dem alle, efter at jeg havde hejst flaget ved borgmesterkontoret samtidig med at flaget røg op på kongeskibet; præcis klokken 8.00.
At der så også skulle komme et akut brud på noget varmerør under et tykt betonlag, var så blot lidt ekstra krydderi på dagene.
Dronningen fik sin tur og alle i kommunen var glade og stolte over besøget – at der er nogen (en), der uset ligger vandret for at få enderne til at nå sammen, det bliver ikke nævnt mange steder.
Personligt nåede jeg at vinke farvel, da hun sejlede videre.
Jeg har aldrig været bleg for at tage ansvar, og disse dages oplevelser var vist nok lidt ud over, hvad der ligger i beskrivelsen af et seniorjob. Af samme årsag er kommunen ikke nævnt ved navn.
Sommerfugle i maven og prinsgemalens gestus
Randi Munk Johannsen skriver:
Min bedste og mest mindeværdige oplevelse med vores fantastiske dronning, var da jeg boede på Visborggaard ved Hadsund.
Jeg var en del af beboerrådet på det tidspunkt og Dronningen og prinsgemalen skulle besøge Hadsund og også Visborggaard, som er et slot med en utrolig smuk barokhave.
Os i beboerrådet var så heldig at skulle følge med Dronningen både rundt i haven og bagefter til en lille hyggelig reception.
Inden vi skulle rundt i haven skulle Dronningen og prinsgemalen høre historien om Visborggaard, og jeg stod kun 3 meter fra både Dronningen og prinsgemalen, og jeg må indrømme at en ordentlig portion sommerfugle i maven og nervøsitet sikkert kunne ses på lang afstand i mit ansigt og resten af kroppen.
Dronningen var utrolig venlig og spurgte meget interesseret ind til både slot og os beboere.
Under besøg oplevede vi en utrolig smuk gestus af prinsgemalen.
Vores direktør Susan havde ikke fået en jakke på, og den dag var der godt gang i blæsten og prinsgemalen bad sin tjener give hende hans frakke på for prinsgemalen synes det var synd at hun skulle fryse.
Det er nok det bedste minde jeg har med vores dronning.
Tæt på Dronningen under besøg i Nuuk
Anne-Marie Aagaard, Idestrup, skriver:
Jeg var så heldig at opleve nogle helt særlige dage ved dronning Margrethes besøg i Grønland 8. til 12. oktober 2021
Jeg arbejdede som Anæstesisygeplejerske i Nuuk i den periode og var yderligere heldig at have fridage de dage dronningen var i Nuuk så jeg kunne følge hendes besøg.
Dronning Margrethe ankommer til kaffemik i kulturhuset Katuaq, og jeg var heldig at komme med ind at deltage. Det var meget specielt at sidde nogle få borde fra vores dronning at nyde kaffe og lækre kager.
Da dronning Margrethe skulle afsløre en ny mindeplade i kolonihavnen, var jeg så heldig at stå lige ved siden af hende.
Jeg er om muligt altid på sidelinjen, når der er begivenheder omkring kongehuset.
Så som Royale besøg i min hjemby, royale begivenheder i København og hyldest på Amalienborg, men disse dage i Nuuk var unikke; man var tættere på dronningen der og alt foregik i god orden. Så fantastiske dage.
Smilede og vinkede til militærbetjent
John D. Darling skriver:
I midten af 90’erne, da jeg var ved militærpolitiet i Holbæk, havde jeg en oplevelse, jeg aldrig glemmer.
Dronningen var kommet til Holbæk med Kongeskibet og skulle køre fra havnen til rådhuset.
Jeg var med til at sikre ruten, og da Dronningen passerede mig, smilede og vinkede hun til mig.
Jeg glemmer aldrig hvor sødt og venligt menneske hun er.
Fik opgaven med opvisning – og ros fra borgmesteren
Poul Møller, Risskov, skriver:
Ved Dronningens 25 regeringsjubilæum besøgte hun Aarhus. Karettur gennem Aarhus som endte ved den gamle stadionhal.
Kommunen havde arrangeret en opvisning med deltagelse af det aarhusianske idrætsliv. Normalt ville det være en kommunal embedsmand, som skulle stå for det, men hans søn skulle konfirmeres denne dag.
Da Aarhus Sportsdanserforening havde arrangeret flere store internationale danseturneringer i både Risskov Hallen og i Aarhus gamle Stadionhal, hvor jeg havde ansvar for afvikling af stævnerne, spurgte Stadionhallens direktør, om jeg ville påtage mig opgaven med at få det afviklet.
Det indbefattede blandt andet prøver med videre, så det blev en lang dag.
Hele Dronningens familie var med.
Efter afviklingen var der reception, og vi var fem personer, der havde været involveret på forskellig vis, blev stillet på række og Dronningen kom hen for at hilse på os.
Senere fik jeg et brev fra Aarhus borgmester Thorkild Simonsen, hvori han skrev: “Den indsats du ydede i forbindelse med koordinering og styring af showet i Stadionhallen var en stor hjælp”.
Udvalgt til at hilse på majestæten
Sonja Foged skriver:
Jeg havde den fornøjelse at hilse på Dronning Margrethe da hun var på besøg på Ryes Kaserne i Fredericia.
Jeg kan ikke huske årstallet, men prinserne var små dengang.
Der var en reception hvor min mand og jeg var udvalgt til at hilse på majestæten.
Jeg oplevede hende allerede dengang som en karismatisk person med stor udstråling.
Flot billedserie fra besøg i grønlandsk bygd i 1975
Bent Reventlov Husted, Silkeborg, skriver:
Jeg vil benytte lejligheden til – i forbindelse med Dronningens abdikation – at vise billeder, jeg tog ved majestætens besøg i den grønlandske bygd Frederiksdal (nu Narsarmijit) i 1975.
Efter et kort besøg i bygden og på den nærliggende Loran-station fløj Dronningen med helikopteren til nordboruinen på Herjolfsnæs.
Jeg selv havde få måneder forinden begyndt min første 4-års ansættelse på Store Nordiske Telegraf-Selskabs søkabelstation ved bygden.
Jeg har altid beundret Dronningens måde at regere det danske rigsfællesskab på og den diplomatiske tilgang til et moderne demokratisk samfund.
Vi har begge tjent samfundet i stort set samme tidsrum (jeg gik på pension ved årsskiftet efter 52 år på arbejdsmarkedet som teletekniker/kvalitetsmedarbejder.
Artiklen fortsætter efter billedserien
Tur i karet rundt i byen og festfyrværkeri
kirsten Helstrup skriver:
Den 1. september 2023 kom kongeskibet her til Fredericia, hvor vi bor på 1. parket lige ud til kanalen, hvor skibet lagde til.
Jeg havde mit barnebarn på besøg, og da hun aldrig havde set Dronningen, var hun meget imponeret.
Vi fulgte med i Dronningens tur i kareten rundt i byen hele dagen, og overalt var der dragonheste, musik og flag.
Det var var en meget festlig dag, som vi nok ikke får lov at opleve igen.
Da skibet sejlede om aftenen, blev Dronningens besøg afsluttet med et kæmpefyrværkeri over skib og kanal.
Det er et minde for livet.
Dronningen nød storslået udsigt
Inger Nielsen, Smørum, skriver:
Dronningen var på besøg i Egedal Kommune i november 2014.
Her besøgte hun blandt Panoptikon i Smørum.
Her bliver Værebro Ådals tusinde-årige historie bliver fortalt.
Der er samtidig er en storslåede udsigt.
Maja bød Dronningen velkommnen
Anne Dorthe Jensen skriver:
I september måned var Dronningen på besøg i Allerød kommune.
Det var en stor dag for hele byen.
Men helt speciel for min lille familie, da mit barnebarn Maja skulle byde Dronningen velkommen.
Maja skulle også overrække hende de smukkeste blomster.
En meget stor ære
Jørn-egon Lundum Pedersen skriver:
Jeg stod æresvagt sammen med 17 andre hjemmeværnsmand, da Margrete og hendes søstre besøgte Randers før hun blev dronning.
En meget stor ære dengang.
Siden oplevede jeg hende på kongeskibet Dannebrog som dronning i forbindelse med, at jeg skulle aflevere en gave fra Vestas til Majestæten.
Dronningen smilede og vinkede til syg på 1. sal
Palle Hviid Nielsen skriver:
Da dronning Margrethes planlagte karettur gennem Frederiksberg den 1. september 2022 blev annonceret, vakte det stor glæde og store forventninger hos Else Hviid Nielsen, der lå alvorligt syg i lejligheden på Pile Alle.
Else var gift med Klampenborg Galopbanes tidligere direktør og havde på Galopbanen truffet sin sympatiske dronning, som hun ofte omtalte med stor veneration. Nu glædede hun sig til at gense dronningen, når hun i karet kørte lige forbi Elses dør.
Borgmester Michael Vindfeldt, der kørte med i kareten, havde lovet dronningen at udpege netop Elses vinduer, når kareten passerede, så dronningen kunne vinke en speciel hilsen op til Else på 1. sal.
Elses sygeseng blev flyttet hen i karnappen, så hun havde det fulde udsyn over Pile Alle. Her lå hun og ventede forventningsfuldt på dronningens karet.
Dronningen smilte og vinkede til den syge Else, der vinkede tilbage med sit dannebrogsflag. Kareten sagtnede farten, hvorefter dronningen og borgmesteren vinkede i skøn samdrægtighed.
Så kørte kareten køre videre mod Frederiksberg Slot, hvor dronningen skulle spise frokost.
Det var en venlighed og en stor opmuntring, som Else talte meget om de sidste dage af sit liv.
Dronningen sendte oveni købet dagen efter blomster til Else med ønsket om god bedring, et ønske, der desværre ikke gik i opfyldelse. Else døde den 16. september, blot to uger efter dronningens sidste hilsen.
Lars Ole Hansen, Halvrimmen, skriver:
Som ung mand og konstabel i søværnet, har jeg to gange været tæt på HM Dronning Margrethe, hvor vi eskorterede Dannebrog på to ture.
Første tur til Færøerne og Island I 1973 og senere i 1975 på turen til Leningrad.
Det var en stor oplevelse, hvor jeg kom tæt på Hendes Majestæt og HKH Prins Henrik.
Den røde løber måtte flyttes
Mia Widén skriver:
Jeg var til kaffemik med Dronning Margrethe og Prins Henrik, da de var i Ilulissat i 1990.
Der var opsat et stort bord oppe på fjeldet og der sad gæsterne, mens hele byen stod og kiggede på, da der blev åbnet gaver og drukket kaffe.
Det sjoveste, jeg husker fra den dag, var at der var lagt rød løber ud på havnen, og alle de høje herrer og damer havde taget opstilling langs løberen.
Kongeskibet valgte at lægge til længere henne på havnen, så der var nogle, der fik travlt med at flytte den røde løber og stille sig op igen. Det var sjovt at følge.
I karet forbi Lungeforeningens stand
Kurt A. Nissen skriver:
Dronningen var på besøg i Slagelse og vores borgmester Knud Vincents.
Borgmester var helt oppe at i det røde felt af begejstring.
Jeg et foto, da dronningen kørte igennem byen via Nytorv, hvor blandt andet den lokale Lungeforeningen også havde en stand.
På dagen blev jeg også smittet med corona, da der var rigtig mange mennesker i byen – heldigvis en mild omgang.
Datteren spillede violin for Dronningen
Jette Poulsen skriver:
Dronningen var på besøg i Skælskør i maj 1999. Min datter spillede violin for hende sammen med andre musikelever på Svanetorvet.
Senere blev min datter gardehusar og red med guldkareten til hendes 40-års regentjubilæum.
Hun red naturligvis også til diverse nytårskure og andre opgver, det år hun var gardehusar.
Jeg fulgte med rundt og tog billeder og filmede.
Kapitel 3: Dronningen på virksomhedsbesøg
Der er tradition for, at Kongehuset også lægger vejen forbi og besøger danske virksomheder, der gør sig bemærket. Her fortæller seniorer om deres oplevelser med Dronningen, da majestæten besøgte netop deres arbejdsplads.
Jeg spilder min champagne hver dag
Jutta Schneider, Viborg, skriver:
I 1984 var kongeparret på virksomhedsbesøg på Grundfos i Bjerringbro, hvor jeg var i lære i fotoafdelingen.
Jeg fulgte besøget gennem kameralinsen og var hele tiden tæt på. Som afslutning på besøget blev der budt på kanapér og champagne serveret af husets kantinepersonale i stiveste puds og nystrøgede forklæder.
Da kantinedamen skænker champagnen, er hun meget nervøs og spilder en sjat af de ædle druer på Dronningens sko og beklager og undskylder.
Herpå siger Dronningen: “Pyt, det sker for mig hver dag.”
Den episode har jeg tænkt på mange gange siden, for det viser Dronningens situationsfornemmelse, indlevelse og humor, for det er helt sikkert ikke kun sket den ene gang, at hun fik vasket sko i champagne.
Det er mig, Dronningen, der taler
Karsten Ahrens, Svebølle, skriver:
Jeg har været ansat som lærer på Synscenter Refsnæs – tidligere Refsnæsskolen – i Kalundborg mange år. Nu er jeg pensionist.
Skolen var og er en institution for blinde og svagsynede. Indtil 1980 var institutionen underlagt staten, og i 1973, hvor skolen fejrede 75 år med stor deltagelse af elever, forældre, medarbejdere, socialministeren, embedsfolk samt Dronning Margrethe.
Der blev underholdt og holdt taler. Forstanderen introducerede de enkelte talere.
Pludselig rejste dronningen sig og gik på talerstolen. Dronningen begyndte at tale, kiggede ud over de mange tilhørere og kom til at tænke på, at mange – på grund af det manglende syn – nok ikke var klar over, hvem der nu talte.
Hun lavede en pause og sagde: “Det er mig, Dronningen, der taler”.
Det har jeg altid tænkt på og ofte fortalt om som en fin og god måde at gøre det på.
Dronningen fortalte i øvrigt, at hun skulle have været med 25 år tidligere til 50-års fødselsdagen sammen med sine forældre, men måtte blive hjemme pga. sygdom.
Men der havde været et indslag i radioen fra begivenheden, som hun havde lyttet til.
Mit personlige bidrag denne dag var, at dronningen m.fl. overværede lidt dansk-undervisning for blinde
Dronningens beundring og respekt for håndværk
Vibeke Hestekær, Ringe, skriver:
Jeg har aldrig som sådan opsøgt begivenheder eller oplevelser med Dronning Margrethe, men 15. maj 2018 var jeg alligevel så heldig at opleve min søn give og få et håndtryk og et dejligt smil og blik af vores regent.
Anledningen var Håndværkerforeningens fest-, legat- og medaljedag på Københavns Rådhus, hvor min søn Rune var indstillet til at modtage Den Massmanske Sølvmedalje qua sin fotografuddannelse fra Københavns Tekniske Skole.
Som tilskuer stod mange af vi pårørende nok også og sendte den fine, ældre dame en ekstra ydmyg tanke, da det jo ikke var mange måneder siden Prins Henriks død efter nogle hårde år for dem begge.
Det var rigtigt mange dygtige unge mennesker, som hun skulle give hånd og smile til.
Bag hendes store professionalisme fornemmede man en beundring og respekt for alle de dygtige, unge mennesker, der hvert år tager en håndværksuddannelse. Et magisk øjeblik.
Jeg fik et hurtigt snapshot af begivenheden, hvor det tydeligt ses, at jeg ihvertfald ikke har gået på fotografuddannelsen.
Jeg stod for buffeten ved Dronningens besøg
Anette Reihs, Silkeborg, skriver:
I 1990 var jeg Caféleder på Jorn Museet, og vi modtog Dronning Margrethe, som ankom i Krone 1 for at åbne udstillingen med Bjørn Nørgårds gobeliner…
Det var en gave i anledning af hendes 50 års fødselsdag.
Jeg anrettede receptionsbuffet i cafeen med champagne og små delikatesse. En stor oplevelse.
I 2004 var jeg Caféleder af Café 1. Række i Jysk Musik-/Teaterhus. Hér modtog vi Dronning Margrethe til åbningsforestillingen Buttadeo (om Asger Jorn).
Der blev nejet og bukket
Og igen var jeg ansvarlig for receptionsbuffet til alle 800 gæster efter forestillingen.
Alle nød begivenheden, og jeg fik en hyggelig samtale med Morten Grundwald og Lili Weiding efter forestillingen
Under forestillingen måtte jeg lige forbi kontoret, hvor Dronning Margrethes lilla uld-frakke (poncho) hang flot og majestætisk – (go’ kvalitet…).
Endnu en dejlig oplevelse at tænke tilbage på.
Vi skulle møde op i “pænt” tøj
Mette Wrist Larsen skriver:
Da jeg var 17 år – i 1974 – arbejdede jeg et halvt år i Margrethegårdens vuggestue i Valby.
Da vuggestuen havde 25-års jubilæum, blev det fejret med besøg af Dronning Margrethe og Dronning Ingrid.
Vi havde gang i de helt store forberedelser, hvilket blandt andet betød, at alle børnene fik nyt tøj (dengang var der skiftetøj til alle børn i vuggestuen), den helt store rengøring og så videre.
Alle vi unge piger – som arbejdede i vuggestuen – fik besked på, at møde op i “pænt” tøj.
Vi var alle meget spændte på dagen – og nok også en lille smule skuffet over, at besøget gik så hurtigt.
Men alt i alt en minderig dag.
Klar med askebægeret
Bente Bruun Hansen, Horsens, skriver:
Har serveret for Dronning Margret , og bagefter skulle jeg stå ved siden af hende med et askebæger , så hun kunne slå asken af .
Vi spiste Dronningens kage på Mols Linien
Svend Åge Kjærsgaard Møller, Esbjerg, skriver:
For mange år siden hvor jeg arbejdede på Mols Linien, som tjener, blev jeg en søndag morgen kaldt til inspektør “Krølles” kontor, et navn han havde fået fordi han kun havde to hår, som begge krøllede.
Hr. Krølle fortalte mig, jeg skulle servere for Dronningen og hendes selskab på overfarten, I mangel af et VIP-rum skulle det foregå på kaptajnens kontor og lukaf.
Jeg prøvede at undslå mig ved at sige, at jeg aftenen forinden – på vores overligger – havde festet lidt med kollegaerne på stranden, og Dronningens fine næse helt sikkert ville kunne dufte mine dårlige ånde.
Han svarede du skal bare gå ned og børste dine tænder og tage en pæn hvid jakke på, og så se at komme igang.
Det gik fint med serveringen og tranchering på kaptajnens skrivebord; alt gik planmæssigt indtil jeg præsenterede en meget flot jordbærkage for Dronningen.
Af en eller anden grund havde Majestæten en fantastisk fornemmelse for, at hele selskabet var mætte og ikke havde lyst til denne fantastiske kage.
Jeg trak mig derfor tilbage, og styrtede ned til kollegaerne i buffeten og kaldte sammen: ”Nu er der rester fra de riges bord.”
Alt imens vi guffede herlighederne i os, ringede hr. Krølle fra broen, og sagde: ”Skynd dig at komme med kagen, Dronningen har ændret mening.”
Efter lidt tavshed måtte jeg fortælle sandheden, om kagens skæbne.
Hr. Krølle havde sagt – da jeg spurgte hvordan jeg skulle tiltale Dronningen ”Deres Majestæt” eller bare med ”De”.
Han svarede, at jeg kun skulle servere og servicere selskabet, og ikke tale med Dronningen.
Nu var jeg nødt til at tale til Dronningen, hvor jeg lidt betynget måtte fortælle, at der desværre var sket et uventet fejl med kagen.
Dronningen var meget venlig og tog det pænt, selv om jeg fumlede lidt rundt i tituleringen
Efter jeg havde serveret kaffen, og det fine selskab var kørt fra borde, blev jeg kaldt på Hr. Krølles kontor, hvor han I skarpe vendinger fortalte mig, hvor skuffet han var over min opførsel.
Jeg følte mig meget skamfuld, hvilket har forfulgt mig lige siden, når jeg ser Dronningens nytårstale i TV, og hun til sidst – mens hun kigger mig dybt i øjnene og siger ”Gud bevare Danmark” – ja så slår jeg stadigt skamfuldt blikket ned.
Kapitel 4: Hov, det er jo Dronningen
Vi har heldigvis – mener mange – et lille land, hvor man kan møde høj som lav, når man går en tur, handler ind eller måske er på besøg på et museum. I hvertfald har mange seniorer gode og sjove oplevelser, hvor de pludselig har mødt Dronningen helt tilfældigt i det offentlige rum.
Bestilte 10 meter af den røde bomuld
Lena Benkert skriver:
Svend Brinkmann skriver om Dronningens “nørdede, kreative og verdensvendte” side, og det får mig til at huske en december-dag. kort før jul for en del år siden, mens vi boede i Fredensborg.
I Fredensborg Indkøbscentral spottede jeg til min undren en høj, bredskuldret gut, som skannede det store lokale henover en reol fra en placering i baggrunden: Han tilhørte tydeligvis ikke den traditionelle kundekreds.
Længere fremme ved stofreolen stod en kvinde med ryggen til i en smuk dybblå sælskindspels.
Som designer fangede den mig selvfølgelig, så jeg gik lidt tættere på.
Jeg hørte hende bede ekspeditricen om 10 meter af den røde bomuld med guldstriben – hun fik nemlig familien til julefrokost.
I har nok allerede gættet, hvem kunden var – nemlig Dronning Margrethe og gutten var selvfølgelig en sikkerhedsvagt.
Pludselig trådte Dronningen ind i kirken
Kim jonasen, Målev, skriver:
I 1980 blev der tre uger før min hustrus og mit bryllup i Godthåbskirken på Frederiksberg, skulle der lyses for os.
Vi skulle naturligvis være til stede i kirken, og netop da præsten skulle til at gå i gang, gik døren op – og ind trådte Dronning Margrethe.
Da jeg senere skulle til nadver, kom Dronningen op og sad på knæ lige ved siden af mig, så præsten rystede lidt på hånden.
Det var en stor og uforglemmelig oplevelse. Den 10. februar i år har vi været gift i 44 år.
“Det er ikke min tur”
Aase Stamp Jørgensen, Nyborg, skriver:
Tilbage i 80’erne lå der en boghandel i den øverste ende af gågaden i København. Jeg var inde i butikken for at handle og stod ved disken og ventede på en ekspedient.
Da han kom og spurgte “hvad skal der være?” var det tydeligt, at han havde øjenkontakt med nogen bag mig og ikke mig.
Jeg hørte et tydeligt svar “Det er vist ikke min tur”.
Stemmen var jeg slet ikke i tvivl om det vores Dronning.
En meget flov ekspedient fortsatte med at ekspedere mig. Jeg kunne kun kvittere med en tak til dem begge.
Ude at handle i Ilva med Dronningen
Susanne Bundgaard skriver:
Jeg var i 90’erne på besøg hos en veninde i Aarhus. Vi skulle i Ilva for at handle.
Da vi gik rundt lidt hver for sig i brugskunstafdelingen, mærkerede jeg en ældre dame, der gik tæt ved mig i et stykke tid.
Tænkte ikke yderligere over det, før min veninde kommer og prikkede til mig og spurgte, om jeg var ude og handle med dronning Margrethe.
Det var altså dronningen der havde gået tæt på mig rundt i butikken.
Dronningen var helt almindelig og i ganske almindelig dagligdags tøj. Måske derfor jeg ikke tænker over hvem damen var. En sjov lille oplevelse.
Vinkede til mig fra vikingskib
Lisbeth Damgaard Nielsen skriver:
Jeg var til søsætning af Havhingsten i Roskilde 4. september i 2004.
Jeg sejlede ud fra vikingeskibshavnen side om side i vores vikingeskib Sif Ege.
Jeg vinkede til Majestæten, som sad i Havhingsten.
Hun vinkede tilbage til mig og smilede. Det glemmer jeg aldrig.
På besøg i festtøj på kongeskibet
Anne Grete Frederiksen, Skive, skriver:
Da jeg var 17 år – det var i 1976 – var jeg og to af mine veninder til et eftermiddagsbryllup hos en anden veninde i Hadsten. Da brylluppet var ovre, tog vi til Århus, hvor en af min veninder boede.
Vi kørte først en lille tur ned på havnen, hvor Dronningens skib lå. Margrethe og Henrik skulle vist til en koncert om aften.
Vi havde lange kjoler på (det brugte man dengang til fest). Vi var de eneste den var på havnen.
Da vi steg ud af bilen, kom Margrethe og Henrik gående ned ad landgangsbroen og hilste pænt på os og kørte til koncert.
Skibets kaptajn stod på skibet og spurgte os, hvorfor vi var så flotte i føjet?
Vi fortalte vi havde været til et eftermiddagsbryllup. Han spurgte om vi havde lyst til at se skibet?
Det havde vi helt sikkert, og så fik vi set det meste af skibet. Det er virkeligt smukt.
Til sidst bød de os på en drink og så gik vi fra borde med et dejligt minde.
Da jeg kom hjem og fortalte min far om det ville han næsten ikke tro på det, men jeg fik ham da overbevist til sidst.
Med Dronningen på “Klappejagt” – siden fik jeg fortjenstmedaljen
Bente Kruse skriver:
Jeg har haft 2 mindeværdige oplevelser med Hendes Kongelige Højhed.
Jeg boede som barn i Vordingborg, hvor slottet Rosenfeldt ligger. Der blev der arrangeret “klappejagt”, hvor vi børn og unge mennesker fik lov til at deltage.
Jeg var ikke så gammel, og var nok heldig at få lov til at deltage, fordi min storesøster gik i klasse med datteren af slottet). Den ene gang ankom Margrethe og prinsgemalen og skulle være med. Det var noget der var populært blandt os alle.
Den anden oplevelse, var da jeg var til audiens efter at have været ansat i samme virksomhed i 43 år, hvor jeg fik overrakt fortjenstmedaljen.
Det var en fantastisk oplevelse. Dronningen var utrolig godt forberedt, spurgte og lyttede.
Hun vidste hvad man havde lavet i sit arbejdsliv, og spurgte ind. Og da jeg nævnte Rosenfeldt Slot, var hun meget interesseret, og jeg gik derfra med ny viden om hvordan det stod til på slottet nu, og hvordan det gik med dem, der dengang var børn på slottet Rosenfeldt.
Hun gav sig gav sig tid, og jeg følte ikke det bare var noget hun skulle have overstået, så næste person kunne komme ind.
Utrolig sympatisk og jordnær dronning, som vi nu skal sige farvel til, og tak for hendes måde at regere vores lille Danmark i 52 år.
Fik sig en smøg på bagperronen
Else Lene Andersen skriver:
Jeg har set Margrete flere gang – en gang, da hun var prinsesse og to gange som dronning.
En gang kom jeg ind i sporvognen i Aarhus med min mor, da hun begyndte at rette på mit tøj og krøller.
Jeg var blevet sat på et sæde med benene strittende lige ud og mor hviskede ned til mig: ”Det er Prinsessen, hende damen, der står og ryger på bag perronen.
I 2021 så jeg Dronningens besøg i Aarhus.
I 2023 sammen med mit barnebarn i Øster Bjerregrav, da Dronningen besøgte byens flotte aktivitetsark.
Hun kørte både i Krone-bil og golfvogn og fik en plint at støtte sig til, imens hun talte med folk. Det syntes jeg var meget overskudsagtig og sejt Hendes Majestæt.
Sad på samme række som Dronningen og Janni Spies
Kirsten Pedersen skriver:
Jeg så sidste forår Pariser Operaens ballet på Østre Gasværk i selskab med Dronningen. Det var lige efter hendes rygoperation.
Jeg sad på samme række som Dronningen og ved siden af mig sad Jannie Spies. Det var en rigtig fin oplevelse.
Jeg har gennem de sidste 35 år mange gange det Dronning Margrethe til ballet forestillinger på Det kgl. Teater.
Dronningen fik nyt æbletræ
Holger Daugaard, der er seniorforsker, skriver:
Ved decemberstormen i 1999 mistede regentparret til deres sorg et af deres skattede æbletræer i Fredensborg Have, et 200 år gammelt træ af den sjældne sort Danziger Kant. Kort efter fyldte dronning Magrethe 60 år.
Tabet af det fine gamle træ fik det såkaldte Frugt- og Bærudvalg, som er et lille udvalg sammensat af frugtforskere og rådgivere og giver råd og vink til haveejerne vedrørende sorter, til at få den ide at producere to nye æbletræer af den mistede sort og forære Dronningen, som en forsinket fødselsdagsgave.
Da træerne var blevet gamle nok til at blive plantet i efteråret 2001, blev udvalget inviteret til Fredensborg Slot. Her fik så vel dronningen som prinsen mulighed for at plante hvert sit nye træ af sorten Danziger Kant tæt på det sted, hvor det samle træ havde stået.
Som tak blev vi inviteret til en lille reception i orangeriet, hvor dronning Margrethe var til stede og hilste på udvalgsmedlemmerne, herunder undertegnede, hvor vi fik en lille passiar.
Regenten var endnu dengang storryger, og et lille kuriosum, som jeg fandt morsomt, var, at hver gang hun skulle skodde sin cigaret, kom der lynhurtigt en hofdame til med et transportabelt askebæger.
Dronningen behøvede ikke engang kigge efter, men blot række cigaretten ud, så sørgede hofdamen for at sætte askebægeret under.
Det var et par hyggelige timer, og dronningen var som altid beleven og i godt humør.
Margrethe kom forbi konfirmationsforberedelse
Anne-Mette Hansson skriver:
Jeg var så heldig at synge sammen med andre danske børn.
Vi gik til konfirmationsforberedelse i den danske kirke, da kronprinsesse Margrethe besøgte Solvang, Californien, i juni 1960.
Det kongelige blod er rødt
Inge Ploug, Horsens, skriver:
Den 7. juni 1969 var jeg som hospitalslaborant på Rigshospitalet mødt ind klokken 8 på en afdeling, hvor jeg af professoren på den pågældende afdeling blev spurgt, om jeg ville gå ind på stue 1 og tage en blodprøve.
Det var jo mit arbejde, så det ville jeg da.
Jeg fik så at vide, at det var tronfølgeren, der lå der. Jeg blev så alligevel lidt betænkelig ved situationen. Men jeg fik at vide, at jeg hverken behøvede at sige “kongelig højhed” eller “ bakke” ud ad døren, så det var alligevel OK.
Prinsesse Margrethe sad op i sengen og broderede klokken 8 om morgenen, hvilket jeg var ret imponeret over. Hun havde jo næsten lige født prins Joachim.
Hun var meget, meget sød og venlig, spurgte om hun ikke skulle lægge et lommetørklæde under armen Jeg syntes jo ikke, at hun skulle bruge den voksdug, som jeg normalt brugte, så det gjorde vi.
Men jeg fik taget blodprøven uden at der kom pletter på lommetørklædet. Og kan samtidig fortælle, at det kongelige blod er rødt og ikke blåt.
Dronningen kom gående midt i blomsterhavet
Hanne B. Eriksen, Thisted, skriver:
I forbindelse med prins Henriks død var vi kørt en tur til Fredensborg Slot for at se ”blomsterhavet”.
Vi bor i Thisted Thy, men var i Ballerup et par dage for at passe børnebørn. Børnebørnene havde selv fundet på hver at lave en tegning til afdøde prins Henrik.
De blev lagt på brostenene ved alle de andre blomsterhilsner og herpå satte vi urtepotterne med minipåskeliljerne, som vi havde med hjemmefra.
Pludselig åbnedes hoveddøren på slottet og ud kom Dronning Margrethe. Hun gik stille og målrettet ned over slotspladsen mod os, der gik og kikkede på den mange fine kondolence blomsterhilsener.
Jeg fik lige taget foto af børnebørnene og af majestæten.
Skulle have “pænt tøj” på i børnehaven
Mette Wrist Larsen skriver:
Da jeg var 17 år – i 1974 – arbejdede jeg et halvt år i Margrethegårdens vuggestue i Valby.
Da vuggestuen havde 25-års jubilæum, blev det fejret med besøg af Dronning Margrethe og Dronning Ingrid.
Vi havde gang i de helt store forberedelser, hvilket blandt andet betød, at alle børnene fik nyt tøj (dengang var der skiftetøj til alle børn i vuggestuen), den helt store rengøring og så videre.
Alle vi unge piger – som arbejdede i vuggestuen – fik besked på at møde op i “pænt” tøj.
Vi var alle meget spændte på dagen – og nok også en lille smule skuffet over, at besøget gik så hurtigt.
Men alt i alt en minderig dag.
Min lille datter var for genert til at hilse på
Marina og Ida Johansen skriver:
For 30 år siden har jeg – sammen med min lille datter på 4 år – været på indkøb i hobbyforretningen Panduro, som dengang lå i Fredensborg.
På et tidspunkt stoppede Kronebilen lige foran butikken. Chaufføren åbnede bildøren og selveste Dronning Margrethe steg ud af bilen.
Hun kom ind butikken, snuppede sig en lille indkøbskurv og gik rundt mellem hylderne
Jeg har aldrig været royalist, men tænkte, at det var en særligt træf og sagde derfor til min lille datter, at det var Dronning, og at det ville være en oplevelse for hende, hvis hun gik over og hilste på.
Men hun var for generet og holdt sig godt gemt bag vel mig.
Så det tætteste vi kom på majestæten, var da vi stod lige vel hende ved kassen.
(Ida er i dag 34 år)
Dronningen står lige bag dig
Esther Krogh Hansen, Laurebjerg, skriver:
I forbindelse med mit arbejde som vagt på et museum i Aarhus har jeg mødt Hendes Majestæt flere gange.
Jeg husker en episode, hvor Dronningen var på besøg i udstillingen som privat person.
Vagterne holdt øje og Dronningen gik rundt helt upåagtet.
Men på et tidspunkt var der en turist, der havde genkendt hende.
Jeg hørte hun gik hen til sin mand og sagde dæmpet. ”Du skal ikke vende dig om. Dronningen står lige bag dig.”
Manden stivnede fuldstændig og hans skuldre hævede sig. Han stod sådan længe før han turde gå videre.
Senere talte jeg med dem, og det var en super oplevelse for dem.
Parret fortalte, at de først var kørt til Marselisborg slot, og der havde set Prins Henrik lufte sin hund. Og så fik de så oplevelsen på museet. Det var deres bedste ferie.
Det var blot én af mine oplevelser hvor jeg mødte Dronningen.
“Bare rolig – jeg ryger ikke herinde”
Bente Reggelsen skriver:
I marts 2008 kunne man i Sct. Marie kirke i Sønderborg indvie en ny messehagel, designet af dronning Margrethe. Året før havde dronningen sagt ja til opgaven, men før hun gik igang, ville hun gerne se kirkens interiør, farver, mm.
Som næstformand for menighedsrådet (formanden var på ferie) fik jeg sammen med en præst til opgave at modtage dronningen i kirken en stille sommerdag, hvor hun boede på Graasten slot.
Jeg havde forberedt mig godt, læst om kirkens historie, om epitafierne, døbefonten, og prædikestolen, så jeg ville kunne svare på eventuelle spørgsmål fra dronningen.
Vi stod klar i kirkedøren, da vi så Krone 1 køre over Christian X bro, og jeg nejede dybt, da hun gav mig et håndtryk. Medens hun blev ført op til alteret, takkede præsten for, at hun ville påtage sig opgaven med at designe en messehagel til kirken.
Hun kikker sig omkring, hvorefter hun spørger os, hvilken type messehagel, vi havde tænkt os.
Præsten og jeg kikker forundret på hinanden og derefter på dronningen. Det var tydeligt, at vi ikke anede noget om typer, udover at en messehagel kan have forskellige farver, afhængig af højtid.
Nu åbner hun sin taske, roder lidt rundt, medens vi spændte iagttager hende. Dertil siger hun: “Bare rolig, jeg ryger ikke herinde”, hvorefter hun smilende finder en lille notesblok og kuglepen frem.
Med enkle strøg skitserer hun en kort messehagel uden ærmer og åben i siderne, kaldt en heroldkappe, og derefter tegnede hun en lang. Nu blev vi klogere på hendes spørgsmål.
Lige det spørgsmål havde jeg ikke forberedt mig på, men både præsten og jeg fik ny visdom fra dronning Margrethe, og vi fik den flotteste fest messehagel året efter.
Ventede på skibakken – det var to dronninger på vej ned
Erna Jeppesen skriver:
For mange år siden var jeg på ski i Sikkilsdalen i Jotunheimen i Norge.
Vi stod nederst i en bakke og ventede på to personer, som stod på toppen og og skulle nedover.
Da de var kommet ned, stoppede de op og takkede os for at vente.
De viste sig at være dronning Margrethe, der var sammen med dronning Sonja. Et stort øjeblik for mig.
Da vi senere kom lidt længere ind på fjeldet, mødte vi også de norske og kongelige børn.
Dronningen prøvede sko i stormagasinet
Mette Bauch skriver:
Som barn samlede jeg på autografer, og en dag hvor jeg var i stormagasinet Illum med min mor og mine søstre, så vi Dronningen, sidde og prøve sko. Efter lidt overtalelse fra min mor, vovede jeg mig over til Dronningen og spurgte om jeg måtte få en autograf.
Dronningen kikkede på mig og smilede, hvorefter hun svarede “Jeg giver af princip ikke autografer”.
Derudover oplever jeg nu det andet regentskifte på min fødselsdag 14. januar.
Lidt royal har man lov at være.
Majestæten hilser altid og smiler med et “goddag”
Jane Birgitte Jensen, Roskilde, skriver:
Har været heldig at være på plads ved Kongeporten i Roskilde Domkirke, når Hendes Majestæt har været til højmesse.
Hun hilser og smiler altid med et “goddag”, når Majestæten har besøgt Kong Frederik og Dronning Ingrids Gravplads.
Det nye kongepar og Kronprins får den bedste læremester og de er heldige, at hun kan følge med fra sidelinjen.
Til alters med Dronningen
Vibeke Brink skriver:
I 2001 var jeg i Margrethe kirken i Valby.
Dronning Margrethe var der også, og da vi gik til alter, kom hun op og knælede ved siden af mig og min mor. Det var stort.
Det var to dage før Dronning Ingrid’s død.
Det var Paster Peter Parkov, der prædikede – min mors gode ven, der altid var der, når hun var syg.
Tre ugers ferie med kongeskibet
Tonny Olsen skriver:
Min bedste oplevelse var at holde tre uger sommerferie på de vestindiske øer i 1977 sammen med Margrete og børnene på kongeskibet.
Jeg mødte dem i forbindelse med mit ophold på skoleskibet.
Rød sodavand i skøjtehallen
Birthe Mingon skriver:
I 1975 fra 28. januar til 2. februar blev der afholdt EM i kunstskøjteløb i Brøndbyhallen.
Den sidste dag, hvor der var opvisning, havde vi besøg af Dronningen og hendes to sønner.
Der var indrettet reception under en af tribunerne, og der fik jeg hilst på dronningen og de to prinser, som jeg beskænkede med rød sodavand.
Spillede teater for Dronningen på Livø
Birgitte Herskind skriver:
I 2014 mødte jeg og min amatørteatertrup Midthimmerlands Folketeater, Dronning Margrethe og Prins Henrik.
De skulle besøge Livø.
Vores teatertrup havde tre år tidligere lavet en forestilling på Livø om de mænd og drenge der var anbragt på øen i en lang årrække.
Vi blev bestilt til at komme og opføre stykket igen for konge parret.
Det var en kæmpe oplevelse for os. Begge så ud til at være rørte over vores stykke.
Alle gode gange tre
Laila Larsen skriver:
I 1976 gik jeg til konfirmationsforberedelse i Holmens kirke og man skulle i kirke 3-4 valgfrie gange.
Den ene gang var vi en håndfuld og da vi skulle have nadver blev mine øjne så store som tekopper. Det var nemlig Dronningen, jeg satte mig ved siden af.
Og helt ærligt: Mine øjne skelede voldsomt for at beundre hende og de ringe som skinnede på hendes fingre.
Et par måneder senere, da der var konfirmation, viste det sig at dronningen igen var til stede. Da vi skulle ud kom dronningen hen til os og ønskede os tillykke og en rigtig dejlig dag. Det var utrolig sødt gjort af hende.
Disse oplevelser gjorde et stort indtryk som jeg mange gange med glæde har tænkt tilbage på
I 2017 var hun med sit skib i Næstved og her fik jeg et glimt af både prins Henrik og Dronningen. Så kan man sige: alle gode gange tre.
Trykkede hånd med majestæten
Kai Andersen skriver:
I 1973 trykkede Dronningen og jeg hånd.
Det var da jeg var udstationeret hos den kongelige livgarde som H-mak.
Da en garder skulle have årets ur af Dronningen, fik hun øje på alle H-mak, der var kommanderet ud sammen med livgarden.
Vi var betydeligt flottere i vores uniformer end garderne – vi havde maskiner til at gejle vores ting.
Da jeg delingsfører for os, trykkede hun min hånd selvom det ikke mig, der skulle have uret.
Mit hjerte blødte for hende
Sussie Iburg Nielsen, Silkeborg, skriver:
Jeg har aldrig været tæt på dronning Margrethe, men jeg har fulgt hende på afstand, gennem blade, aviser og TV.
Jeg husker den unge datter, der var så mærket af sorgen ved at miste sin far, stå på balkonen og blive udråbt som Danmarks nye regent. Og hvor mit hjerte blødte for hende.
Siden har der jo været mange andre oplevelser, – også på afstand.
Og dog: Under Royal Run kom Dronningen ud på balkonen og vinkede til Frederik, ligesom vi andre også ville have gjort, hvis det havde været vores børn, der løb.
Jeg synes Margrethe har gjort det så godt som vores dronning.
Jeg så kroningen – og glemmer det aldrig
Bessie Ladekjær Nissen skriver:
Jeg så kroningen hvor Dronning Margrethe stod i sort med statsminister Jens Otto Krag ved siden af. Et kæmpestort syn.
Jeg var 12 år. Jeg glemmer det aldrig.
Hendes Majestæt Dronningen har været en fantastisk kvinde.
Drengens store øjeblik
Svend-Erik Gottlieb skriver:
17. juli 2009 besøgte Hendes Majestæt Dronningen i Tivoli, for at se opsætningen af Svinedrengen, som hun havde lavet scenografi til.
På 20 meters afstand fangede jeg, med zoom på en iPhone 3 et bevægende og nærmest malerisk øjeblik, hvor en lille dreng sniger sig til et foto af Dronningen.
En dag han sikkert aldrig glemmer. Jeg gjorde i hvert fald ikke.
Del gerne seniorernes fortællinger
Du er meget velkommen til at dele artiklen seniorernes mange fortællinger om deres oplevelser med Dronning Margrethe – og gerne med din egen historie – på Faglige Seniorers Facebook-side.
Først publiceret: 12. januar 2024
Artiklen er sidst opdateret 16. januar 2024 kl. 8:21