Helveg-klanens dynasti slutter efter årtier i dansk politik
Snart er det slut med Helveg-familien i dansk politik. Historiker ser familien som den mest betydningsfylde.
En æra i dansk politik er slut, efter at Rasmus Helveg Petersens forsøg på at blive EU-spidskandidat for De Radikale ikke bare mislykkedes på partiets landsmøde i weekenden, men sluttede allerede i anden runde.
I politik slutter det ofte med et nederlag, men denne gang markerer det afslutningen for familien Helveg Petersen i dansk politik, og det er markant.
– I en dynasti-sammenligning vil jeg mene, at Helveg-klanen må siges at være den mest betydningsfylde, siger lektor i historie på Aarhus Universitet Niels Wium Olesen, der sammenligner med Møller- og Hækkerup-klanerne.
Ud over et par udfald på nogle år har der altid siddet en Helveg i Folketinget eller EU-Parlamentet, siden farfar Kristen Helveg Petersen blev medlem af Folketinget i 1964.
Men det var sønnen Niels Helveg Petersen, som blev katalysator for begivenheder, der trækker lange tråde i politik.
Hans betydning er dobbelt, mener historikeren. Niels Helveg Petersen fælder Socialdemokratiet, som mister førstefødselsretten til statsministerposten.
– Han fælder det gamle socialdemokrati og bringer de borgerlige til magten, som bliver genvalgt og genvalgt. De gør det, som man tror, er umuligt, ved at borgerlige regeringer bliver genvalgt og kan administrere velfærdsstaten.
– Det er Schlüter-regeringens store arv, siger Niels Wium Olesen.
I dag er Morten Helveg Petersen, storebror til Rasmus Helveg Petersen, medlem af EU-Parlamentet, men han stopper om et år.
Rasmus Helveg Petersen røg ud i anden runde under et kampvalg på De Radikales landsmøde i weekenden, hvor han i øvrigt selv fremhævede sit navn.
– Jeg er bedre, blandt andet fordi jeg har en bedre navnegenkendelse, sagde han.
Forud for landsmødet havde Rasmus Helveg Petersen meddelt, at han ville trække sig, hvis han ikke blev spidskandidat.
Det var en strategisk fejl ifølge Henrik Kjerrumgaard, der har været rådgiver for Margrethe Vestager og i dag er partner i kommunikationsfirmaet White Cloud. Han mener, at et kendt navn kan være både en fordel og en ulempe.
– Der er både forbandelser og gode ting. Det er klart, at man har nogle fordele, hvis man hedder Schmeichel, Laudrup, Helveg eller Hækkerup.
– Men man har også et forventningspres, som kan være svært at indfri, siger Henrik Kjerrumgaard.
Han kalder det et naturligt skifte, eftersom 55-årige Rasmus Helveg, der ikke blev genvalgt ved folketingsvalget i 2022, “mangler momentum” i politik. Den nyvalgte spidskandidat, Sigrid Friis Frederiksen, har været god til at engagere og skabe begejstring. Hun var blandt andet en af frontløberne i MeToo-debatten.
Han forudser dog, at De Radikale, som er det mest EU-begejstrede parti, vil få det svært ved EU-valget i juni 2024, fordi både SF og Moderaterne stiller op med kendte kandidater.
/ritzau/
Først publiceret: 20. september 2023
Artiklen er sidst opdateret 20. september 2023 kl. 15:01
