Ved du, hvad disse mærker står for?

Hver tredje forbruger køber ind efter Nøglehulsmærket, men mange er i tvivl om, hvad det står for – og en stor del overser mærket, når de handler.

Det viser rapporten ’Danskernes sundhed 2022 – om kost, klima og madvaner’, som Epinion har lavet for Fødevarestyrelsen.

Men det er ikke det eneste, fordi mærker på varer findes der mange af. Her får du et overblik over nogle af de vigtigste mærker, som er gode at kende, når du køber ind.

Varefakta-mærket er frivillig, og er en garanti for, at varen indeholder det, som står angivet på deklarationen. Logoet sikrer, at deklarationen kan markedsføres og sælges i overensstemmelse med gældende national lovgivning samt EU-lovgivning samt Varefaktas særkrav.

Nøglehulsmærket er Miljø- og Fødevareministeriets officielle ernæringsmærke. Mærket skal få forbrugerne til at vælge de sundere alternativer inden for en række fødevarekategorier. Varer med Nøglehulsmærket skal opfylde krav med hensyn til indholdet af fedt, sukker, fuldkorn og salt. Kun fødevarer, som bidrager til en sund og varieret kost, kan mærkes med nøglehullet.

I 2007 gik erhvervslivet, myndigheder og ngo’er sammen om en målrettet indsats, der skulle få danskerne til at spise mere fuldkorn. Samarbejdet blev formaliseret i Fuldkornspartnerskabet, der varetager det orange fuldkornslogo. Logoet viser, at der er meget fuldkorn i varen. Samtidig er der krav til indholdet af fedt, sukker, salt og kostfibre.

Det røde Ø-mærke fortæller, at det er de danske myndigheder, der har ført kontrol med den gård eller den virksomhed, der sidst har forarbejdet, pakket eller mærket et økologisk produkt. Mærket kan sættes på økologiske fødevarer, hvis de danske regler for økologi er overholdt. Reglerne betyder blandt andet, at der er brugt færre sprøjtemidler ved dyrkningen, og at der kun må bruges et begrænset antal tilsætningsstoffer ved fremstillingen af en økologisk vare.

I EU er der fælles regler for økologi. Derfor findes der et særligt EU-økologimærke, som også kan bruges af for eksempel danske producenter. Mærket garanterer, at EU’s regler for økologisk produktion er overholdt. Økologiske varer må altså gerne have andre økologi-mærker, der hører hjemme i de forskellige lande. Man kan derfor tit købe økologiske varer, der både har EU’s økologimærke og det danske røde Ø-mærke.

Fairtrade mærket er et internationalt mærke, der betyder retfærdig handel. Ideen bag mærket er, at de der producerer varen, får en fair mindstepris, og har gode arbejdsforhold.

Når forbrugerne vælger kød- eller mejeriprodukter med et dyrevelfærdsmærke, kan de være med til at skabe bedre dyrevelfærd for flere danske landbrugsdyr. Det statslige dyrevelfærdsmærke stiller nemlig krav til dyrevelfærden, der er væsentligt strengere end dansk og europæisk lovgivning.

GDA står for Guideline Daily Amount og viser, hvor stor en procentdel af salt, sukker, fedt, mættet fedt og energi der er i produktet i forhold til det vejledende daglige indtag. GDA er udviklet af den europæiske fødevareindustri sammen med ernæringseksperter.

Astma- og allergimærket findes på bl.a. personligpleje-produkter, vaske- og rengøringsmidler, bleer og maling. Mærket sætter fokus på kontaktallergi, og stiller krav til, at der ikke må være fx parfume eller andre indholdsstoffer, som man ved har en særlig risiko for at give hudallergi, i produkterne.

Svanemærket garanterer, at produkter der bærer mærket, er blandt de mest miljøvenlige på markedet. Målet med Svanemærket er at mindske den samlede miljøbelastning fra produktion og forbrug. Derfor ser Svanemærket på det, man kalder livscyklus. Det vil sige på hele produktets rejse og de miljøproblemer, der opstår undervejs – for at beskytte både mennesker, miljø og jordens ressourcer.

Først publiceret: 8. september 2023
Artiklen er sidst opdateret 8. september 2023 kl. 9:10