Spareplaner og færre børn betyder igen farvel til landsbyskoler
Skolelukning er et svært dilemma for kommunalpolitikere, siger borgmester. Nogle kommuner er presset til det.
I den kommende uge åbner mange af landets skoler dørene for et nyt skoleår.
For nogle af de børn, som bor i yderområderne i Danmark, kan der blive længere til skole i de kommende år, hvor flere af de små skoler kan ende med at blive lukket.
I flere kommuner er mulige skolelukninger og sammenlægninger nemlig på dagsordenen som følge af presset økonomi og faldende børnetal.
Kommunalpolitikere i blandt andet Nordfyn, Vesthimmerland, Rebild, Thisted, Lolland, Slagelse og Vordingborg har i år allerede vedtaget at lukke skoler fra i år eller næste år.
Det ærgrer Thomas Gyldal Petersen (S), formand for børne- og undervisningsudvalget i Kommunernes Landsforening (KL) og borgmester i Herlev.
– Den lokale folkeskole betyder noget for børnenes oplevelse af en nær skole, men også i forhold til lokalsamfund, hvor skolen er en vigtig kulturinstitution.
Han frygter for tilliden til velfærdssamfundet og for opbakningen til folkeskolen.
– Borgerne ønsker den lokale folkeskole. Men når den lokale skole flytter væk, ser nogle sig nødsaget til at oprette en friskole, som deres barn så kan gå i, siger Thomas Gyldal Petersen.
Han understreger, at der kan være gode faglige grunde til sammenlægninger af skoler, hvis der er for få børn.
– Men nogle steder sker det jo af økonomisk nød, siger han.
I Thisted besluttede byrådet for nylig at lukke en lokal skole – for første gang i ni år.
Thisteds borgmester, Niels Jørgen Pedersen (V), kalder det et svært dilemma for kommunalpolitikere.
– For det er jo folks børn og de små landsbyer, det handler om, siger han.
De små skoler koster langt flere penge per elev end de store skoler.
Ifølge Niels Jørgen Pedersen handler det i Thisted dog ikke kun om økonomi, men om færre skolebørn de kommende år.
– Jeg hører jo også fra forældre, der ikke ønsker, at deres barn skal gå i en klasse med kun tre elever, siger borgmesteren.
Ifølge næstformand i organisationen Skole og Forældre Regitze Spenner Ishøy har det konsekvenser for børnene, når den lokale skole forsvinder.
– Der kan være meget usikkerhed. De skal skifte skole. Mange får længere skolevej og skal måske vænne sig til en hverdag med skolebusser, siger hun.
Efter et stort fald i antallet af folkeskoler i årene efter kommunalreformen i 2007 har antallet været mere konstant de senere år.
Men ifølge Kurt Houlberg, professor ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter Vive, kan der igen blive færre folkeskoler i de kommende år.
Kommunernes udgifter stiger blandt andet på grund af flere ældre, personer med handicap, børn med diagnoser og den høje inflation.
– Det kan være fornuftigt ud fra en økonomisk prioritering at lukke små skoler. Der er næppe mange lokale politikere, der synes, at det er et ønskescenarie, for det er upopulært, siger Kurt Houlberg.
Tidligere på året viste en opgørelse fra DR, at omkring halvdelen af kommunerne kommer til at bruge færre penge i år på skoleområdet.
– Udgifterne stiger voldsomt på nogle områder, samtidig med at Folketinget med gode intentioner har låst vores udgifter på andre områder, siger Thomas Gyldal Petersen, som opfordrer til, at Folketinget giver kommunerne mere økonomisk fleksibilitet.
/ritzau/
Først publiceret: 7. august 2023
Artiklen er sidst opdateret 7. august 2023 kl. 7:43
