699 personer overlevede hjertestop i 2022 – indsats skal sikre flere
Vi er i årevis blevet bedre til at redde personer, der falder om med hjertestop. Men udviklingen er stagneret.
I mange år er chancen for at overleve et pludseligt hjertestop i hjemmet eller på gaden forbedret år efter år i Danmark.
Men de seneste år er udviklingen stagneret. Det viser de seneste tal fra Dansk Hjertestopregister.
I 2022 fik 5059 borgere hjertestop udenfor hospitalet. For tre ud af fire skete det i deres hjem. 699 personer overlevede hjertestoppet.
– Vi har altså i løbet af de sidste 20 år set en firedobling i overlevelsen efter hjertestop udenfor hospitalet, og det er vi enormt stolte af, og det er rigtig flotte resultater, siger Stine Strandkjær, sekretariatschef for Dansk Råd for Genoplivning.
– Men hvis vi kigger fem år tilbage, så har der faktisk ikke været en stigning. Der er vi stagneret i forhold til overlevelsen. Vi er stadig de bedste i verden, men den gode udvikling skulle jo gerne fortsætte, siger hun.
Dansk Råd for Genoplivning vil derfor sætte sig i spidsen for at undersøge, hvad der skal til, for at endnu flere overlever et hjertestop i hjemmet eller i det offentlige rum. Politikere, forskere og organisationer skal inddrages.
Ifølge Stine Strandkjær er det de senere år lykkedes rigtig godt at engagere borgerne i at gribe ind ved et hjertestop.
I 2022 trådte vidner, hjerteløbere eller andre førstehjælpere til med hjertelungeredning i 80 procent af hjertestoppene. Tilbage i 2001 gjaldt det kun i 19 procent af tilfældene.
13 procent af hjertestoppatienterne i 2022 fik stød med en hjertestarter, før ambulancen ankom.
I de senere år er antallet af hjertestartere i det offentlige rum og antallet af hjerteløbere, der kan træde til med førstehjælp, steget markant.
Og den professionelle behandling, når ambulancen er ankommet, er effektiv og af høj kvalitet, mener Stine Strandkjær.
Hun mener derfor, at der er brug for at tænke nyt, hvis overlevelsen igen skal stige.
Fredrik Folke er professor ved Københavns Universitet, forskningsleder i Region Hovedstadens Akutberedskab og overlæge i kardiologi på Herlev-Gentofte Hospital.
Han mener, at der er potentiale i at se på samarbejdet mellem den person, som ringer 1-1-2, og den sundhedsfaglige person, som besvarer opkaldet på regionernes vagtcentraler.
– Vi ved for lidt om, hvad der sker i tiden fra, at der ringes 1-1-2, og hjertestoppet erkendes, og frem til, at ambulancen når frem, siger han i en pressemeddelelse.
/ritzau/
Først publiceret: 3. juli 2023
Artiklen er sidst opdateret 3. juli 2023 kl. 15:11
