Madord fra hele verden finder vej til den danske ordbog
Fredag er Den Danske Ordbog blevet opdateret med nye opslagsord, tilføjelser og ændringer.
“Du si’r hvad du spiser”.
Det har været slogan for den nye opdatering af Den Danske Ordbog, som fredag er blevet offentliggjort.
Her fyldes ordbogen med hele 41 kulinariske delikatesser og andre ord og udtryk, der vedrører mad og drikke.
Det er blandt andet madord fra Indien, Japan og Vietnam, der har fundet vej til ordbogen.
Sukiyaki, pakora og pho er på listen. Sukiyaki er en japansk gryderet, pakora er en friteret snack, mens pho er en vietnamesisk suppe.
– Der er ganske mange nye ord i det danske sprog, som er et udtryk for, at vi lever i den globale landsby og kommer videre omkring.
– Særligt madordene er kilde til ord fra andre sprog end dem, vi er vant til, og i den her opdatering spænder det bredere med ord fra Indien og Vietnam, siger Lars Trap-Jensen, som er ordbogsredaktør ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, der udgiver ordbogen.
Også andre madrelaterede ord som biospand, glaze, nigellafrø, tørsaltet, sortkommen og saltdej er på listen.
Ord skal være etableret i det danske sprog, før de tilføjes til ordbogen. Derfor er ordene altid nøje udvalgt efter at have opnået en vis udbredelse, siger Lars Trap-Jensen.
Tendensen med udenlandske ord i Den Danske Ordbog har været tydelig i flere år. Men at netop udenlandske madord også kommer med i stort antal, skyldes også interessen indenlands.
– Vi møder dem i gadebilledet, i supermarkeder og på restauranter rundt i Danmark. Så det er både noget, vi bringer med os hjem fra udlandet, og noget der er etableret i Danmark, siger han.
Også en række ord om så mere tekniske ting er at finde i ordbogen nu. Blandt andet copy-paste og chatbot.
Ord som hjemmepasser, fuldamning og graviditetskvalme er også tilføjet til ordbogen, hvilket også kan være et udtryk for et øget fokus på kvinde- og familieliv, lyder det.
I fredagens opdatering er der tilføjet 241 nye opslagsord, mens hele 485 eksisterende ord og udtryk er blevet opdateret.
Ifølge Lars Trap-Jensen skyldes det et stort fokus på, at sproget ændrer sig med tiden, og at ordbogen skal kunne følge med.
– For 30 år siden sagde mange EDB, nu siger man IT. Og det skal ordbogen selvfølgelig afspejle.
– Særligt den tekniske udvikling går meget stærkt, så der skal vi være hurtige, for ordbogen bliver brugt i samfundet som kilde til ordenes betydning, og så nytter det ikke noget, at der er forældede betydninger og citater, siger han.
Derfor bliver der brugt meget tid på at gennemgå de over 100.000 artikler med ord, betydninger og faste udtryk, som Den Danske Ordbog består af.
Og her er både særlige mærker og danskerne en stor hjælp, siger Lars Trap-Jensen.
– Vi sætter mærker ved ord, der hurtigt ændrer sig i en moderne verden såsom sygdomme, seksualitet, køn og IT, men også vores brugere er vakse til at sende beskeder, og dem er vi kisteglade for at modtage, siger han.
/ritzau/
Først publiceret: 16. juni 2023
Artiklen er sidst opdateret 16. juni 2023 kl. 7:17
