Folketinget vedtager årets finanslov med fem måneders forsinkelse
Tirsdag har Folketinget vedtaget finansloven efter et forløb, der har varet i over otte måneder.
Et bredt flertal i Folketinget har tirsdag vedtaget finansloven for i år efter et langvarigt forløb.
Kun Enhedslisten og Alternativet stemte imod finansloven, da den var til afstemning i Folketingssalen.
Processen med årets finanslov har været langvarig. Den tog sin begyndelse på den sidste dag i august sidste år og er dermed færdig historisk sent.
Dengang præsenterede den daværende S-regering sit udspil til finansloven, der indeholder statens budget for det kommende år.
Men 5. oktober udskrev statsminister Mette Frederiksen (S) folketingsvalg, der blev afholdt 1. november.
Først midt i december blev SVM-regeringen dannet, og 23. marts i år kom den nye regering med sit udspil til finansloven for i år.
24. april indgik regeringen en aftale om finansloven sammen med Liberal Alliance, SF, De Radikale og Dansk Folkeparti.
De Konservative, Nye Borgerlige og Danmarksdemokraterne har tirsdag også været med til at stemme finansloven igennem. Det er ofte traditionen, at partier gør det, selv om de ikke er med i den egentlige aftale.
Folketinget skal inden længe i gang med finansloven for næste år.
Regeringen skal nemlig komme med sit udspil til en finanslov inden udgangen af august, fremgår det af Grundloven.
Der ligger sædvanligvis en aftale om finansloven i slutningen af november eller begyndelsen af december.
Finansloven plejer derefter at blive vedtaget i Folketingssalen kort før jul.
Hvis en finanslov ikke bliver vedtaget inden nytår, kan reglen dog omgås teknisk ved at fremsætte en videreførelse af den tidligere finanslov. Det kaldes en midlertidig bevillingslov.
Det er ikke første gang, at finansloven er blevet forsinket.
Både i 2002 og 2008 blev der først indgået en aftale om finansloven i marts, hvilket også skyldtes, at der året før havde været folketingsvalg.
/ritzau/
Først publiceret: 16. maj 2023
Artiklen er sidst opdateret 16. maj 2023 kl. 15:12
