S-regeringen måtte opgive men nu kan der være tryghedsvagter på vej
Et lovforslag skal åbne for, at kommunerne kan ansætte uniformerede tryghedsvagter som led i treårigt forsøg.
Som et forsøg vil regeringen give kommunerne lov til at ansætte såkaldte tryghedsvagter.
Det skriver Justitsministeriet i en pressemeddelelse.
De skal for eksempel være med til at sikre tryghed i områder, hvor der bliver begået mange indbrud eller få støjende unge til at skrue ned for musikken.
Konkret har justitsminister Peter Hummelgaard (S) onsdag fremsat et lovforslag, som åbner for, at kommunerne som led i en treårig forsøgsordning kan ansætte uniformerede tryghedsvagter.
– Jeg håber, at forsøgsordningen vil blive taget godt imod af landets kommuner, som nu får et nyt værktøj i deres arbejde med at skabe tryghed for borgerne, siger Peter Hummelgaard.
Det er politiets opgave at sikre ro og orden i samfundet, og i pressemeddelelsen bliver det da også fremhævet, at tryghedsvagterne ikke skal erstatte politiets arbejde, da de ellers ikke får politimæssige beføjelser.
Den tidligere S-regering forsøgte i valgperioden at få indført kommunale tryghedsvagter, men justitsministeren på det tidspunkt, Nick Hækkerup (S), så sig nødsaget til at udskyde lovforslaget.
Det var nemlig ikke muligt for Folketingets partier at blive enige om en model for tryghedsvagterne.
Det var på trods af, at et bredt politisk flertal ønskede at etablere en forsøgsordning med kommunale tryghedsvagter.
Det var et af initiativerne i flerårsaftalen for politiet og anklagemyndighedens økonomi for 2021-2023, som Venstre ikke er en del af.
Idéen kom på bordet, efter at flere kommuner havde udtrykt interesse for private vagtværn.
Det var blandt andre den daværende konservative borgmester i Gentofte, Hans Toft, der ønskede værktøjer til at komme de mange indbrudstyve i kommunen til livs.
Den foreslåede forsøgsordning vil løbe i tre år fra 1. juli 2023 til 1. juli 2026.
Det er deres tilstedeværelse og ekstra “øjne og ører”, som skal være med til at sikre trygheden.
Desuden kan de bede personer stoppe forstyrrende adfærd og ved hjælp af kameraer dokumentere forstyrrelser eller strafbare forhold, så optagelserne kan blive overdraget til politiet.
/ritzau/
Først publiceret: 22. marts 2023
Artiklen er sidst opdateret 22. marts 2023 kl. 15:23
