Regeringens finanslovsudspil kan ende med historisk sen finanslov
Finansloven blev ikke vedtaget sidste år på grund af folketingsvalget og rekordlange regeringsforhandlinger.
Det finanslovsforslag, som SVM-regeringen fremlægger torsdag, kan meget vel ende med at blive den finanslov, der kommer senest i hus i nyere tid.
Finansloven for 2023 nåede ikke at blive vedtaget, fordi folketingsvalget i november og rekordlange regeringsforhandlinger kom i vejen.
Derfor vedtog Folketinget før jul en midlertidig bevillingslov, som har gjort det muligt for staten at fortsætte de nødvendige aktiviteter ind i 2023.
Men den årlige finanslov er altså stadig ikke på plads, og det er særdeles sjældent, at det sker.
Det var senest tilfældet, da VK-regeringen først fik vedtaget sin finanslov for 2008 i april samme år.
Det samme skete med finansloven for 2002, som først blev vedtaget i marts 2002.
Ifølge Grundloven skal finansloven vedtages inden årets udgang.
Det finanslovsforslag, som den daværende S-regering præsenterede i august sidste år, kaldte finansminister Nicolai Wammen (S) en “stram finanslov”.
Forslaget indeholdt ikke mange nye initiativer og skulle ses i lyset af den historisk høje inflation.
Forslaget til en finanslov for i år bliver præsenteret onsdag klokken 12 i Finansministeriet af finansminister Nicolai Wammen (S), fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M).
/ritzau/
Først publiceret: 22. marts 2023
Artiklen er sidst opdateret 22. marts 2023 kl. 14:43
