En digital tvilling kan forudsige dine sygdomme og teste din medicin
Med en digital kopi af dig kan man teste, hvilke sygdomme der kan ramme, og hvilken medicin der passer bedst.
En simuleret kopi af dig, der kan følges, fremskrives og forudsige sygdomme.
Det kan lyde som noget fra en science fiction-film, men i fremtiden kan din patientjournal blive ledsaget af din såkaldte digitale tvilling.
Det fortæller overlæge på Hjertecentret på Rigshospitalet Peter Karl Jacobsen, der er en del af en arbejdsgruppe om fremtidens brug af data.
Når man går til lægen i dag, forholder lægen sig til lignende patienter med data eller sygdomsbilleder, der ligner dig.
– Man bruger altså allerede data til at sige, hvad det normale er for en som dig, men de næste skridt er at lave en præcis kopi af dig på en computer, hvor alle dine data i princippet indgår.
– Så har vi en præcis kopi, hvor vi kan skrue tiden frem og tilbage og prøve nogle behandlinger af i et virtuelt rum, forklarer overlægen.
Idéen stammer fra ingeniørverdenen, hvor man bygger kopier for at teste fly eller biler.
Peter Karl Jacobsen sammenligner med en vejrudsigt. Jo mere kompliceret og nøjagtigt data bliver, jo bedre bliver man til at forudsige vejret.
Men det bliver ikke så nøjagtigt, at man kan udpege for eksempel en specifik dødsdato.
– Kan vi forudsige vejret på Hawaii den 22. august 2030? Hvis vi kunne, ville det være den endelige digitale tvilling, hvor du kan forudsige alting. Der går lang tid, før vi når derhen, så nu handler det mere om at få et godt grundlag, så man kan teste nogle ting i et virtuelt miljø, hvor man kan spare folk for noget medicin, der ikke virker, eller forebygge sygdomme.
Man ville kunne bruge data til for eksempel at sige, hvem der har høj sandsynlighed for at få diabetes eller en blodprop.
Dermed ville man kunne sætte tidligt ind, tilbyde medicin eller på anden vis forebygge sygdom, inden den rammer.
Man vil samtidig kunne målrette behandling mere nøjagtigt, fordi den enkelte patients dataprofil bliver langt mere nuanceret.
– Alle de små detaljer, der er forskellige fra person til person, kan vi gøre mere tydelige, så vi virkelig kan skræddersy behandlinger.
Der følger dog en række etiske problemstillinger. Eksempelvis risikoen for overdiagnosticering.
– Der kan være nogen, som lever lykkeligere uden at vide, om de har risiko for for eksempel kræft, og det er helt fint. For nogen vil det være til stor gavn at kende deres risici og sundhedsprofil indgående, og det er også fint.
– Det er ikke mig, lægen, der skal bestemme, hvad den enkelte skal vide. Det skal folk selv.
Han påpeger samtidig, at absolut datasikkerhed vil være hele forudsætningen for at lave sådan et system.
For den fuldstændige, komplette kopi, hvor man kan fremskrive sygdomme, går der nok 10-15 år, vurderer Peter Karl Jacobsen.
– Vil man fremskrive noget med nogle måneder eller år i folks liv, er der ikke langt igen, men vil man fremskrive folks liv årtier frem, er der stadig et godt stykke vej.
/ritzau/
Først publiceret: 22. marts 2023
Artiklen er sidst opdateret 22. marts 2023 kl. 7:35
