Undskyldning er på vej til tidligere anbragte i særforsorgen
Ny SVM-regering fastholder, at tidligere anbragte i særforsorgen skal have en undskyldning, oplyser minister.
Tidligere anbragte i særforsorgen, der er blevet udsat for overgreb og mangelfuld omsorg, kommer til at få en officiel undskyldning fra Danmark.
Det oplyser social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) til Ritzau.
– Det skal de, fordi det, der er meningen med vores velfærdssamfund – både i dag, men faktisk også dengang – er, at velfærdssamfundet skal passe på borgerne. Her er der sket det modsatte, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.
– Det er borgere, der har været i velfærdssamfundets varetægt, og som har været udsat for ubegribelige, horrible overgreb – vold, omsorgssvigt, seksuelle krænkelser og rigtig meget andet.
– Og rigtig mange ting, som også i datidens lovgivning var forbudt, og hvor man alligevel ikke er lykkedes fra statens side at skærme borgerne mod de overgreb, siger hun videre.
Undskyldningen kommer på baggrund af en historisk udredning fra april 2022. Den viste, at der var begået en lang række overgreb på anbragte borgere i særforsorgen mellem 1933 og 1980.
I alt har omkring 27.500 personer været anbragt i perioden, men det er uvist, præcis hvor mange af dem der stadig lever.
Tilbage i september 2022 lød samme melding om en officiel undskyldning fra daværende social- og ældreminister Astrid Krag (S).
Men siden er der kommet ny regering, og indtil nu havde den nye SVM-regering ikke besluttet, om den ville holde fast i planerne om en officiel undskyldning.
Så sent som søndag lød det fra Pernille Rosenkrantz-Theil, at der ikke var taget stilling til spørgsmålet endnu.
Det sagde hun til TV 2 Øst, hvor en 92-årig kvinde, der er tidligere anbragt på en kvindeanstalt på Sprogø, fortalte, at hun håbede på en officiel undskyldning.
På anstalten blev pigerne blandt andet udsat for tvangssterilisation.
Særforsorgen, der før i tiden blev kaldt åndssvageforsorgen, havde ansvar for borgere, som dengang blev betegnet som åndssvage.
Det kunne være personer med en intelligenskvotient under 75, døve, blinde, fysisk handicappede, talehæmmede eller epileptikere.
De overgreb, som de anbragte borgere blev udsat for, tæller vold, seksuelle overgreb og unødig brug af magt som fiksering eller indespærring.
Der er endnu ikke fastlagt et tidspunkt for arrangementet, hvor undskyldningen vil blive givet. Social-, og Bolig- og Ældreministeriet forventer, at det bliver inden for et par måneder.
Ifølge ministeren har tidligere anbragte allerede anlagt flere erstatningssager ved domstolene, men ingen er endnu afgjort.
I 2019 fik drengene fra børnehjemmet Godhavn en officiel undskyldning af statsminister Mette Frederiksen (S). De var blevet udsat for overgreb i perioden 1946 til 1976.
I december 2020 gav Mette Frederiksen en skriftlig undskyldning til seks nulevende af de 22 grønlandske børn, der blev sendt til Danmark i 1951.
Her blev de en del af et forsøg, der fik store menneskelige konsekvenser, blandt andet fordi de mistede båndene til deres familier og Grønland.
I marts sidste år blev de seks personer inviteret til et officielt undskyldningsarrangement.
Mette Frederiksen nævnte tilbage i 2019 eksempelvis også “pigerne på Sprogø”, som nu er blandt dem, der vil få en undskyldning efter udredningen.
/ritzau/
Først publiceret: 7. marts 2023
Artiklen er sidst opdateret 7. marts 2023 kl. 7:10
