Ekstra dødskriterie skal øge organdonationer

Brugen af et ekstra dødskriterie ved organdonationer skal være med til at skaffe flere organer.

Det skriver Jyllands-Posten.

Sundhedsstyrelsen er klar med nye nationale anbefalinger, som skal skaffe en stigning på næsten 50 procent i antallet af organdonorer.

De nye anbefalinger skal gøre det muligt at bruge organer fra personer, som er cirkulatorisk døde – såkaldte hjertedøde.

Tirsdag sendes de nye anbefalinger i politisk drøftelse på Christiansborg.

– Det er et meget vigtigt skridt, som gør forskellen på liv og død for mennesker, der venter på et organ. Vi ser jo desværre, at mennesker, som venter på et livsvigtigt organ, dør på venteliste, og det er ikke acceptabelt, siger sundhedsminister Sophie Løhde (V) til avisen.

Siden hjernedødskriteriet blev indført i 1990, har det i praksis været det eneste kriterie, der har været brugt ved organdonation.

Konstateres en person død efter hjernedødskriteriet, er hjernestammen for evigt sat ud af funktion.

Konstateres en person cirkulatorisk død, er der “uopretteligt ophør af åndedræt og hjertevirksomhed”, skriver Dansk Center for Organdonation. Ved donation efter cirkulatorisk død skal der også være stor og dødelig skade i hjernen.

I begge tilfælde har patienten ingen udsigt til at overleve, skriver Jyllands-Posten.

I forbindelse med indførelsen af cirkulatorisk død som kriterie kan der være behov for en “delikat afvejning” ifølge Jyllands-Posten.

Venter man for længe med at udtage organer, efter at et hjerte er stoppet, kan der opstå skader på organerne. Udtager man organer for tidligt, nærmer man sig en etisk grænse for at kunne erklære et menneske dødt.

Både læger og Det Etiske Råd støtter op om det ekstra kriterie for organdonation.

460 mennesker ventede ved udgangen af 2022 på et nyt organ. Sidste år var der 88 organdonorer. Det tal ventes at kunne øges med 40 med det nye kriterie ifølge Jyllands-Posten.

/ritzau/

Først publiceret: 7. marts 2023
Artiklen er sidst opdateret 7. marts 2023 kl. 7:10