PFAS-stoffer fundet i forhøjede mængder i syv af ti prøver

Regionerne vil undersøge cirka 16.000 grunde for PFAS. Indtil videre er det fundet i grundvandet 1161 steder.

Grundvandet under 1161 af Danmarks forurenede grunde indeholder PFAS i koncentrationer, der er over grænseværdien.

Det viser en kortlægning, Politiken har lavet med aktindsigter fra fem regioner.

Ved den værste forurening var indholdet af PFAS cirka 100.000 gange over grænseværdien. Det chokerer seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling Lone Mikkelsen.

– At vi finder PFAS alle steder, overrasker mig ikke. Men de højeste værdier er chokerende og viser, at vi ikke har tilstrækkeligt styr på forureningerne, siger hun til avisen.

Prøverne er ikke taget fra drikkevand, da boringer bliver lukket eller vandet renset, hvis der bliver fundet PFAS i farlige mængder i drikkevandsboringer.

Prøverne er de første af i omegnen 16.000 prøver af potentielle giftgrunde, som regionerne vil undersøge for PFAS.

Indtil videre har regionerne konstateret høje koncentrationer af giftige fluorstoffer – PFAS – i syv ud af ti prøver af grundvandet.

I Danmark har der for nylig været stort fokus på det skadelige stof. Blandt andet i forbindelse med at det blev fundet i økologiske æg herhjemme.

En undersøgelse i Europa viser, at de såkaldte perfluoralkyl- og polyfluoralkylstoffer, kaldet PFAS, findes 17.000 steder på tværs af kontinentet.

Mere end 2000 af dem er klassificeret som farlige for menneskers sundhed.

De ikkenedbrydelige PFAS-stoffer, som er kendt som evighedskemikalier, blev introduceret i 1940’erne. Et af de mest kendte PFAS -stoffer er teflon, der bruges til køkkenudstyr som stegepander, så fedt ikke skal hænge ved.

Kemikalieforurening fra PFAS har vist sig at udgøre flere sundhedsrisici for mennesker, heriblandt muligvis kræft.

EU’s kemikalieagentur vil med et forslag, der blev offentliggjort tidligere på måneden, forbyde omkring 10.000 PFAS-stoffer.

Hvis forslaget bliver til lov, vil virksomheder skulle finde alternative måder at producere tingene på.

Det kan være nemmere sagt end gjort. For i mange tilfælde findes der endnu ikke alternativer til de syntetiske fluorstoffer. Derfor vil nogle virksomheder kunne få op til 12 år til at omlægge produktionen.

Initiativtagerne til forbuddet er Danmark, Tyskland, Holland, Norge og Sverige.

/ritzau/

Først publiceret: 1. marts 2023
Artiklen er sidst opdateret 1. marts 2023 kl. 7:13