Lise Nørgaard døde søndag – 105 år
Ophavskvinden til Matador, journalist og forfatter Lise Nørgaard, er ifølge hendes familie gået bort.
Sent søndag aften mistede dansk kulturliv en af de største stjerner på dets himmel: Journalisten, forfatteren og Matadors moder, Lise Nørgaard, gik bort.
Det oplyser hendes familie mandag morgen.
På årets første dag sov den 105-årige Lise Nørgaard ind efter kortvarig sygdom.
I en meddelelse siger hendes datter Bente Flindt Sørensen på vegne af familien:
“Vi har alle nydt godt af hendes kærlighed, livserfaring, kloge råd og positive og humoristiske tilgang til tilværelsen. Vi er taknemmelige for at have fået lov at have hende i vores liv så længe, og hun efterlader et stort savn.”
Lise Nørgaard bliver bisat fra Sankt Pauls Kirke i København.
Først publiceret: 2. januar 2023
Artiklen er sidst opdateret 2. januar 2023 kl. 8:39