Corona kostede 30.000 sunde danske leveår
Beregninger lavet af DTU og SSI viser, at danskerne tabte 30.000 sunde leveår i covid-19's første år. Det svarer til 13 leveår per person, som døde.
Det er ingen hemmelighed, at covid-19 har kostet danske menneskeliv. Nu viser en undersøgelse foretaget af DTU Fødevareinstituttet og Statens Serum Institut, SSI, omfanget i tabte sunde leveår.
Beregningerne viser, at danskerne mistede samlet 30.000 sunde leveår under pandemiens første år. Det er i gennemsnit 13 sunde leveår per person, som døde med covid-19.
– Det var den sjettehøjeste sygdomsårsag til dødelighed i samfundet. Nummer et, to og tre var hjertekarsygdomme, lungecancer og KOL – og covid-19 på en sjetteplads, siger Steen Ethelberg, seniorforsker ved Statens Serum Institut.
Tallet lyder voldsomt, men ud fra beregningsmetoden er det hos sammenlignelige lande kun Tyskland, som kom bedre gennem det første år med corona.
– I forhold til for eksempel Holland og Skotland, som også har lavet de her beregninger, ser det ud som om, at vi har klaret den bedre i Danmark, siger Steen Ethelberg.
Den første dansker blev testet positiv med coronavirus den 26. februar 2020, og derfor er februar 2020 den første måned i det, som undersøgelsen kalder det første år med corona i Danmark.
Tal fra undersøgelsen viser, at der i de første 12 måneder med coronavirus i Danmark blev testet 211.823 personer positive ved PCR-test, og i alt 2383 døde med sygdommen i den periode.
Metoden til at udregne de tabte sunde leveår er udarbejdet i regi af European Burden of Disease Network, hvor forskere fra DTU Fødevareinstituttet og SSI er repræsenteret.
Med metoden beregner man DALY – disability adjusted life years – som er sygdomsjusterede leveår.
DALY måler to ting ifølge Mickael Beck, Forsknings- og analysechef ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive.
Hvor mange leveår, man mister, hvis man dør for tidligt i forhold til forventet levealder, og hvor meget en sygdom reducerer livskvalitet fremadrettet.
Steen Ethelberg mener, at beregningerne giver en bedre forståelse af epidemien. Den kan nemlig sætte covid-19 i relation til andre sygdomme og situationen i andre lande.
/ritzau/
Først publiceret: 24. august 2022
Artiklen er sidst opdateret 24. august 2022 kl. 7:38
