Advarsel om bakterier: Spis ikke disse pølser

Grillpølser og cocktailpølser solgt over hele landet i blandt andet Netto og Rema 1000 tilbagekaldes, da der er risiko for, at de ikke er gennemkogt.

Pølser kan indeholde sygdomsfremkaldende bakterier.

Skal du hygge dig ved grillen, så tjek lige, hvad det er for grillpølser, du lægger på risten.

Fødevarestyrelsen advarer nu om grillpølser, der kan indeholde sygdomsfremkaldende bakterier.

Det samme gælder, hvis du skal bruge cocktailpølser til eksempelvis brunch. Også her advarer Fødevarestyrelsen.

Her er de produceret

Advarslen drejer sig om pølser produceret af Danish Crown, som virksomheden nu tilbagekalder: Der kan være risiko for sygdomsfremkaldende bakterier i produkterne.

Virksomheden har konstateret, at det ikke kan dokumenteres, at pølserne har været gennemkogt.

Pølserne er solgt i disse butikker

Pølserne er solgt i Netto, Rema 1000, Bilka og Føtex over hele landet.

Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere pølserne tilbage til butikken, hvor de er købt, eller at kassere dem.

Det drejer sig følgende produkter

Rema Grillpølse 450 gr – Produktionsdato: 08-08-2022; Bedst før: 12-09-2022. Solgt i Rema 1000

Steff Houlberg Hotdog 375 gr– Produktionsdato: 10-08-2022; Bedst før: 09-09-2022. Solgt i Rema 1000

Salling Cocktailpølser 200 gr – Produktionsdato: 08-08-2022; Bedst før: 07-09-2022. Solgt i Bilka og Føtex

Smart Cooking Cocktailpølser 200 gr – Produktionsdato: 08-08-2022; Bedst før: 07-09-2022. Solgt i Netto

Læs mere om sundhed, sygdom og mange andre emner i SeniorNews. Danmarks eneste nyhedskanal til seniorer.

Nyhedsbrevet kommer hver morgen på mail. Det er gratis og fyldt med seniornyheder, konkurrencer og gode tilbud.

Først publiceret: 12. august 2022
Artiklen er sidst opdateret 12. august 2022 kl. 10:59

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og