Se billederne: Dronningen holder fætter-kusine fest
Dronning Margrethe har været på ferie på Graasten Slot den sidste uges tid sammen med sine to søstre, prinsesse Benedikte og eks-dronning Anne-Marie. Og nu gentager de igen traditionen med også at samle alle deres børn og svigerbørn på det smukke slot i Sønderjylland.
De mange børn og svigerbørn er strømmet til fra alle kanter af verdenen for at nyde et par dage med deres mange fætre og kusiner i de omgivelser, som de kender så godt. De har nemlig allesammen været på ferie hver sommer i deres barndom på Graasten Slot, når de besøgte deres elskede mormor, dronning Ingrid.
“Dronning Ingrid satte i sin levetid et stort præg på Graasten Slot, og i disse dage er den tidligere dronnings tre døtre og børnebørn med ægtefæller samlet på det sønderjyske slot til et “fætter-kusine”-træf.
Sammenkomsten er arrangeret af Hendes Majestæt Dronningen, Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte og Hendes Majestæt Dronning Anne-Marie, og således er næsten alle Frederik 9. og Dronning Ingrids børnebørn samlet netop nu i sommerferien”.
Her er den store flok i haven på Graasten Slot:
Fotografen fangede de tre søstre i slottets lille handy golfbil på fotograferingen i haven:
Endelig blev de tre søstre, Anne-Marie, Margrethe og Benedikte fotograferet sammen i haven også.
Læs mere om kendte, kongelige og mange andre emner i SeniorNews. Danmarks eneste nyhedskanal til seniorer.
Nyhedsbrevet kommer hver morgen på mail. Det er gratis og fyldt med seniornyheder, konkurrencer og gode tilbud.
Først publiceret: 26. juli 2022
Artiklen er sidst opdateret 27. juli 2022 kl. 10:59