Flere døde efter listeriaudbrud: Her er rådene
Statens Serum Institut advarer om et udbrud med invasiv listeriainfektion, som i alvorlige tilfælde kan føre til en livstruende reaktion eller meningitis.
Listeriainfektion er en fødevarebåren sygdom, der skyldes infektion med bakterien Listeria monocytogenes.
Høj alder øger risikoen for en alvorlig listeriainfektion, meddeler Statens Serum Institut.
Det kan du selv gøre
Der findes ingen vaccine mod listeriose.
Fødevarestyrelsen har guider til, hvordan man undgår listeria, hvis man f.eks. er alvorligt syg eller har nedsat immunforsvar.
Her lyder rådene blandt andet:
1. Spis kødpålæg, koldrøget fisk og gravad fisk så friskt som muligt.
2. Hold køleskabstemperaturen på 5 °C eller koldere.
3. Undgå upasteuriseret mælk og bløde råmælksoste.
Kilde: Statens Serum Institut
Symptomer
Oftest bliver patienter indlagt med symptomer som feber, hovedpine, almen svækkelse og eventuelt diarré og opkast.
Listeriose viser sig i tre hovedformer:
1. Blodforgiftning (bakteriæmi/sepsis)
2. Meningitis
3. Mor-barn-infektion
Kilde: Statens Serum Institut
Først publiceret: 9. juni 2022
Artiklen er sidst opdateret 13. juni 2022 kl. 13:31