Danske nationaldragter går i glemmebogen

Vores nordiske naboer er glade for deres nationaldragter og viser dem frem i stor stil. I Danmark benyttes de kun meget sjældent, selvom vi har mange af dem

Danske nationaldragter bliver glemt

Forleden var stort se alle vores norske naboer klædt i deres traditionelle nationaldragter eller bunader, som de bliver kaldt, for at fejre deres nationaldag 17. maj.

Et syn, der for os danskere måske kan virke lidt eksotisk og fremmed.

Vi har dog også en nationaldragt i Danmark. Vi har faktisk en lang række af nationaldragter.

Men i modsætning til nordmændene og andre af vores nordiske naboer dyrker vi dem ikke på samme måde som et symbol på vores nationale kultur og fællesskab.

Det fortæller Caroline Nyvang, der er ph.d. i historie fra Københavns Universitet og seniorforsker ved Dansk Folkemindesamling på Det Kongelige Bibliotek.

“Grunden til, at mange folk ikke ved, at vi har nationaldragter i Danmark, udspringer nok af en idé om, at der er nogle lande, der har officielle nationaldragter. Det er bare sjældent tilfældet. I Norge er der heller ikke én nationaldragt, men mange egnsdragter,” siger hun til Videnskab.dk.

Og hvorfor dyrker vi så ikke vores nationaldragter i dag? Det spørgsmål kommer vi til. Først skal vi tilbage til dengang, da nationaldragterne kom på mode i Danmark.

Sådan opstod interessen

Interessen for nationaldragter eller folkedragter, som man også kalder dem, opstod i Danmark i anden halvdel af 1800-tallet, da den nationalromantiske strømning blomstrede i Europa.

Her findes der danske folkedragter

- De danske nationaldragter eller folkedragters ophav er spredt ud over hele landet. Der findes blandt andet folkedragter fra disse områder:

- Jylland: Blåvand, Ringkøbing, Randers og øerne Mors og Fur i Limfjorden.

- Sjælland: Røsnæs, Havdrup, Hedebo, Valby, Skovshoved og Amager.

- Øerne: Fanø, Rømø, Læsø, Avernakø, Drejø, Ærø og Falster.

Kilde: Danske Nationaldragter af F.C. Lund fra 1864

Her begyndte man at interessere sig for nationen som et kulturelt fællesskab, og hvad den særligt danske nationale kultur egentlig bestod af.

Man begyndte derfor at beskæftige sig med folkedragter og andre kulturelle udtryk som folkedanse, sange, historier og mad.

Det var i bondestandens kultur, at man ledte efter det særligt danske.

“Hvor man ellers havde set ned på bondestanden og dens kultur, begyndte man at dyrke den, fordi man mente, at det var kilden til det ægte danske,” siger Tine Damsholt, der er professor i etnologi ved Københavns Universitet.

Omvendt havde man en opfattelse af, at eliten blev påvirket for meget af udlandet.

National kultur

I slutningen af århundredet begyndte de nationalhistoriske museer at indsamle folkedragterne for at bevare den nationale kultur for eftertiden.

Også i malerkunsten interesserede man sig for folkedragter, og i 1864 udgav kunstmaleren F.C. Lund billedsamlingen “Danske Nationaldragter”, hvor han havde portrætteret mange af landets folkedragter. Her kunne man se dragter fra blandt andet Fanø, Salling, Falster og Amager.

Men når man ser dragterne i dag, må man ikke narres til at tro, at bønderne gik klædt sådan dengang.

“Dragterne brugte de ikke til dagligt. Det var festtøj. Det svarer til, at man om 100 år tror, at vi gik rundt i jakkesæt og silkekjoler til hverdag,” siger Tine Damsholt.

Hun mener, at en vigtig grund til den manglende dyrkelse af nationaldragter i Danmark er, at vi ikke har en nationaldag ligesom de andre nordiske lande.

“Vi har ganske vist grundlovsdag, men det er en fejring af de politiske partier og demokratiet. Det er ikke en nationaldag, hvor vi dyrker den nationale kultur og dermed heller ikke folkedragterne,” påpeger Tine Damsholt.

Læs mere om dansk kultur, fællesskab og mange andre emner i SeniorNews. Danmarks eneste nyhedskanal til seniorer.

Nyhedsbrevet kommer hver morgen på mail. Det er gratis og fyldt med seniornyheder, konkurrencer og gode tilbud.

Først publiceret: 20. maj 2022
Artiklen er sidst opdateret 13. juni 2022 kl. 13:23

Emner: