Vind bog om 2. Verdenskrig: “Følg Wilfred!”
Fortællingen om Wilfred Petersen og hans folk, som vi følger fra mellemkrigstiden og ind i besættelsestiden, hvor de blev den mest kompromisløse af de nazistiske grupperinger.
Wilfred Petersen var fører for en revolutionær politisk sekt med få hundrede medlemmer, men alligevel fik han afgørende indflydelse på dansk nazismes historie. Med ham og folkene omkring ham som hovedpersoner udfolder bogen “Følg Wilfred!” fortællingen om en radikaliseret subkultur og et miljø, hvor man udviklede sin egen version af nazismen, og hvor gadevold, gemen kriminalitet og aktivisme gik hånd i hånd. En skæbne uden fortilfælde i dansk politisk historie.
Wilfred Petersen opnåede i både sin samtid og eftertiden status af fanatisk nazist, der samtidig var så uregerlig, at han ikke kunne sættes i bås. På den ene side var han en antitysk modstandsmand, på den anden side sendte han sine folk ud for at jage og afpresse jøder. I “Følg Wilfred!” fortælles deres historie for første gang.
Om forfatteren
Claus Bundgård Christensen (født 1968), ph.d., lektor i historie ved RUC. Han har skrevet en lang række bøger og artikler om begge verdenskrige, Holocaust og besættelsen.
Vind bogen
Bogen, der udkommer på Gyldendal 10. maj 2022, koster 350 kroner.
Gyldendal og SeniorNews udlodder sammen 3 eksemplarer af bogen. Vinderne bliver udtrukket 19. maj 2022.
God fornøjelse.
Vinderne er Vivi Vester Ellehuus, Silkeborg, Jørgen Bredøl, Ølstykke og Lone Ebbesen, Middelfart.
Først publiceret: 12. maj 2022
Artiklen er sidst opdateret 19. maj 2022 kl. 8:23