10 postcast du bør unde dine ører

SeniorNews' forslag til 10 gode podcast. Timevis af god underholdning og ikke mindst en god forklaring på hvordan du kan lytte til en podcast.

Der kommer hele tiden rigtig mange gode podcast på streaming-markedet, og du kan lytte til de gode historier på din smartphone, din tablet og din computer.

Podcast bliver mere og mere populær blandt danskerne. Også seniorerne er glade for det nye alternativ til tv-serier og biograffilm og bøger.

Der kommer hele tiden rigtig mange gode podcast på streaming-markedet, og du kan lytte til de gode historier på din smartphone, din tablet og din computer.

Podcasten kan vare fra et par minutter og op til timelange fortællinger, debatter, historier og interview. Der er mange forskellige udbydere (se boksen nederst) , og rigtig mange podcast kan streames på flere apps og hjemmesider.

Streamingstjenester som Podimo (hvor Mads Steffensen sender sit “Mads og A-holdet” nu) og Spotify (podcast, lydbøger, musiktjeneste) er betalingstjenester, mens rigtig mange andre er gratis. Man må prøve sig frem og se om den podcast, man gerne vil høre, også findes på en gratis-tjeneste.

God fornøjelse!

10 gode podcast

Danske drabssager

Forfatteren og kriminalreporteren Stine Bolther taler hver uge med de eksperter, der selv har været helt tæt på efterforskningen, sporsikring, retsmedicinske undersøgelser og det juridiske efterspil i danske drabssager gennem årene. “Danske drabssager” kan høres på alle de gratis streamingstjenester f.eks. HER på apple.com

Cilles sidste dag

Lisa Næblerød kender om nogen til sorgens mørke. Hun er mor til Cecilie, som blev dræbt af sin ekskæreste til en fastelavnsfest på Hasseris Gymnasium i Aalborg for 15 år siden. Et drab, som lagde Lisas liv i ruiner og sendte chokbølger igennem hele landet. I ‘Cilles sidste dag’ tager Lisa os med tilbage til den fredag for 15 år siden, som ændrede alt. Det er en fortælling om en mors enorme sorg over at miste sin datter, men det er også et indblik i kampen for at skabe et godt og meningsfuldt liv på trods af sorgen og savnet. Podcasten er i seks dele, og kan høres HER

Sallys Scientologi

Efter en hård barndom på landet flytter Sally til 1980’erne København. Her tiltrækkes hun af Scientologys opskrift på et lykkeligt liv. Hun bliver udannet auditor, kirkens svar på en terapeut, og kommer til at gennemføre de berygtede og dybt personlige ‘confessionals’, også kendt som sikkerhedstjek. Her skal medlemmerne betro deres mest følsomme, intime og ofte også seksuelle hemmeligheder til kirken. Denne podcast i to afsnit er historien om, hvordan en ung pige fra landet i 1988 indlemmes i den religiøse sekt, hvor hun var medlem i hele 21 år. Du kan høre den HER

Mors afskedsbrev

Da DR-værten Adrian Lloyd Hughes’ mor døde for 18 år siden, efterlod hun sig ikke kun fem sønner, hun efterlod også et mildt sagt chokerende afskedsbrev til dem. I brevet udpenslede hun, hvordan hendes sønner havde skuffet hende fælt – altså på nær Adrian. Dette er både en families historie, men også et dyk ned i et stykke unik Danmarks historie, som allerede over 500.000 podcast-lyttere har kastet sig over. En podcast i seks afsnit, som alle bør unde sig selv at lytte til HER.

De kongelige

Man kan elsker eller hade det danske kongehus. Men det er altid en familie med sjove og interessante historier og personer. Dem folder  HER&NU-journalist Nikolaj Vraa og kongehuskommentator og journalist på Berlingske Tidende, Jakob Steen Olsen, ud i podcasten “De kongelige”. Du kan høre om hvilke personer der formede der liv, og hvilke oplevelser, der ændrede deres liv. Du kan høre “De kongelige” HER

Fremmed i familien

For nogle er familien det tryggeste sted i verden, men sådan er det langt fra for alle. Faktisk har hver tredje dansker på et tidspunkt har overvejet eller direkte brudt med et familiemedlem, viste en måling fra Gallup i 2019. Forfatter Katrine Marie Guldager er en af dem i den statistik. Over otte afsnit har Katrine Marie Guldager gode samtaler med forskellige eksperter om, hvorfor det kan være nødvendigt at bryde med sin familie. En podcast til alle, som vil være klogere på en af de måske mest tabubelagte dynamikker i vores samfund. Hør den HER

Tænd for mig

Vi mennesker dyrker ikke kun sex for at formere os, vi gør det også for nydelsens skyld. Men lige netop det sidste er – desværre – forbundet med mange tabuer for mange kvinder. ‘Tænd for mig’ er et opgør med kvinders skyld og skam omkring sex. I stedet er der konkrete råd og samtaler om alt det skønne ved det seksuelle, når journalist Josefine Stork og sexolog og parterapeut Ditte Winkel går i studiet sammen. I første sæson har de besøg af kendte kvinder, og så besvarer de også spørgsmål fra lytterne. Hør “Tænd for mig” bl.a. HER

Bandeland

Erfarne journalister fra Ekstra Bladet har her skabt en podcastserie, som er svær at slippe, når du først er startet på den. I Bandeland følger du i hver sæson en “ny” bande og bliver klogere på, hvordan de er opstået, hvordan de opererer – og på persongalleriet i banderne. Hør “Bandeland” HER

Chasing Cosby

Har du mod på at høre en podcast-serie på engelsk, så er “Chasing Cosby” fra Los Angeles Times, et godt ud. I 1980 blev Bill Cosby kaldt “Amerikas far”. Men i 2005 dukkede der historier op om en mørk side: At Bill Cosby igennem alle årene angiveligt skulle have bedøvet rigtig kvinder og misbrugt dem seksuelt. I dag har over 60 kvinder stået frem med gruopvækkende historier om den populære komikers systematiske og årlange historik med brutale overgreb. Journalist Nicki Weisensee Egan har dækket sagen helt fra begyndelsen, og i denne podcast-serie har hun fået mange af kvinderne til at fortælle deres version af sagen. Hør “Chasing Cobby” HER

FIT living

Hvad er op og ned i tendenser inden for sundhedsverdenen? Det bliver debatteret og vendt i de mange forskellige afsnit af FIT LIVINGs populære podcastserie, der har kørt siden 2017. Her får du svar på dine spørgsmål og en masse ny inspiration, som også kan motivere til en sundere livsstil. Typisk er der 2-3 sundhedspersoner i studiet, og de vender tidens hotteste trends, egne erfaringer og deler ud af deres ekspertviden, når det gælder om at nedbryde sejlivede sundhedsmyter. Hør FIT Living HER

Her kan du høre podcasts

Der er mange podcast-platforme til podcasts, og tit kan du lytte til podcast via udgiverens hjemmeside eller app.

Men der er også tjenester, som har flere podcasts under samme paraply.

Det kan f.eks. være disse apps:

  • Apple Podcasts (kun til IPhones)
  • Spreaker
  • Sticher
  • DR Lyd
  • Euroman
  • ALT
  • Talk Town KIDS
  • Podimo
  • The Podcast App (kun til IPhones)
  • Pocket Casts
  • Podbean Podcast App
  • Podcast Addict
  • Castbox
  • Heartbeats 2.0
  • ITunes
  • Spotify

Du kan også høre podcast via nogle hjemmeside som f.eks.:

  • Talk-town.dk
  • ThirdEar.dk
  • Podimo.dk
  • Politiken.dk/podcast
  • Dr.dk/podcast
  • Heartbeats.dk
  • Podtail.com
  • Berlingske.dk/podcast
  • Ekstrabladet.dk/podcast/
  • Heartbeat.dk

Først publiceret: 30. april 2022
Artiklen er sidst opdateret 4. maj 2022 kl. 17:50

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og