Prinsesse Isabella vil også på kendis-kostskole
14-årige prinsesse Isabella vil tage 9.klasse på Herlufholm kostskole næste skoleår. Så kommer hun igen til at gå på samme skole som sin storebror, prins Christian.
Prinsesse Isabella, 14 år, der skal konfirmeres 30.april, vil tage 9.klasse på Herlufsholm kostskole i Næstved næste skoleår. I forvejen går også hendes storebror, prins Christian, i 1. G på gymnasiet på Herlufholm kostskole.
Det er hoffet, der fortæller, at kronprinsparrets ældste datter skifter skole næste skoleår:
“I det kommende skoleår ønsker Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Isabella at fortsætte sin skolegang på Herlufsholm i Næstved, hvor Hans Kongelige Højhed Prins Christian går i gymnasiet.
Prinsessen er tilmeldt kostafdelingen og begynder i 9. klasse. Prinsesse Isabella har været elev på Tranegårdskolen i Gentofte siden 0. klasse.”
Læs mere om kendte, kongelige og mange andre emner i SeniorNews. Danmarks eneste nyhedskanal til seniorer.
Nyhedsbrevet kommer hver morgen på mail. Det er gratis og fyldt med seniornyheder, konkurrencer og gode tilbud.
Først publiceret: 28. marts 2022
Artiklen er sidst opdateret 29. marts 2022 kl. 16:43