Dagens CPH-dokumentar: “Navalny”

Den store dokumentarfilmfestival CPH:DOX har i morgen tirsdag premiere på den spændende film om Putins ærkefjende, Aleksej Navalnyj.

Den russiske oppositionsleder og systemkritiker Aleksej Navalnyj er både detektiv og mordoffer i den sindsoprivende modig doku-thriller om attentatet på sig selv. 

Forleden kom nyheden om, at den russiske oppositionsleder og systemkritiker Aleksej Navalnyj var blevet idømt endnu ni års fængsel i en russisk arbejdslejr foruden de to år han allerede var dømt til. “Putin tør bare ikke lade den mand komme på fri fod igen”, som en af tv-kommentatorerne sagde i forbindelse med nyheden.

I morgen tirsdag 29.marts kl.21.30 kan du se en dokumentar om Navalnyj og ikke mindst af Navalnys selv i Grand Biografen i København.

Filmen vises som en del af den store internationale dokumentarfilm-festival CPG:DOX, der finder sted i København i disse dage.

Handling

Den russiske oppositionsleder og systemkritiker Aleksej Navalnyj er både detektiv og mordoffer i den sindsoprivende modig doku-thriller om attentatet på sig selv.
Aleksej Navalnyj sidder på et passagerfly på vej til Moskva, da han pludselig bliver dødssyg. Flyet nødlander, og den russiske oppositionsleder eskorteres bevidstløs til et sibirsk hospital. Prøverne afslører, at han er blevet forgiftet med det dødbringende Novichok – en nervegift, der har været brugt mod en række eksilerede kritikere af Putins regime.

Navalnyj overlever på et hængende hår og slår sig sammen med en gruppe undersøgende journalister om at efterforske mordforsøget på sig selv. Står Putin bag giftattentatet på den russisk systemkritiker? Præsidenten nægter alt. Men da gravergruppen lykkes med at identificere lejemorderne, går trådene hele vejen til toppen af Kreml – og i et nervepirrende knockout af en scene ringer Navalnyj én af dem op og får ham til at fortælle alt om det mislykkede mord!

Rygraden i Daniel Rohers sindsoprivende doku-thriller film er en samtale om politik, korruption og Ruslands fremtid med den modige og hårdhudede Navalnyj.

Bemærk, at da CPG:DOX er en international filmfestival, så er underteksterne på engelsk.

Der er seniorrabat ved forevisningerne før kl.17.

 

Først publiceret: 28. marts 2022
Artiklen er sidst opdateret 29. marts 2022 kl. 16:41

Se, hvad vi ellers skriver om: