Vind bogen: Skærekager deluxe
Bogen indeholder 50 fristende opskrifter samt gode bagetips til, hvordan du med simple teknikker og enkelt bageudstyr lykkes med dine kager – hver gang!
”Skærekager deluxe” af Camilla Biesbjerg Markussen er en smuk og anvendelig kagebog fyldt med nemme opskrifter på saftige skærekager, chokoladetunge brownies samt uimodståelige tærter, snitter og sødt bagværk.
Samtlige kager i bogen er på kreativ vis bagt i den samme store firkantede bageform, så det er nemt og overskueligt for alle at gå i gang med opskrifterne straks. Du skal altså ikke købe nyt bageudstyr for at lave bogens opskrifter – bageformen på 33 x 23 cm har du sikkert i køkkenskabet i forvejen.
Med gode råvarer, nye smagskombinationer og lækre toppings viser madskribent Camilla Biesbjerg Markussen, hvordan den velkendte skærekage får nyt liv, så de gode klassikere bliver endnu bedre, og nye favoritter opstår. En skærekage kan nemlig i Camillas øjne sagtens være både saftig, imponerende og afsindigt velsmagende, og være forklædt som både tærte, brød og snitter, selv om den er bagt i en praktisk firkantet bageform.
Om forfatteren
Som madskribent for nogle af Danmarks største madmagasiner og ugeblade, herunder SPIS BEDRE, FEMINA og BoligLiv, har Camilla Biesbjerg Markussen gennem de seneste mange år udviklet hundredvis af opskrifter på alt lige fra nemme hverdagsretter og ugemenuer til gæstemad, kager og desserter.
Køb bogen med rabat
Bogen koster 200 kroner.
SeniorNews læsere kan købe bogen på Muusmann Forlags webshop med 20% rabat.
Linket til bogen på Muusmanns webshop er HER.
Rabatkoden er: senior20.
Vind bogen
Muusmann Forlag og SeniorNews udlodder sammen 2 eksemplarer af “Skærekager deluxe”. Du kan deltage i konkurrencen ved at udfylde kuponen herunder.
Vinderne bliver udtrukket mandag 4.april 2022.
Vinderne er Jacob Hammer Joensen, Aalborg SV og Aase Glinvad, Vallensbæk.
Først publiceret: 26. marts 2022
Artiklen er sidst opdateret 4. april 2022 kl. 6:34