Dagens CPH-dokumentar: “Name of the game”

I Norge kaster den tidligere formand for Arbeiderpartiet sig ud i et politisk comeback-forsøg efter en #metoo-sag. Men tiderne er allerede skiftet i tlørdagens dokumentar på CPH:DOX festivalen. Se den med senior-rabat.

"Name of the game" er et unikt billede fra det inderste i Metoo-opgørets maskinrum og giver associationer til den danske politiske verden, som den har udspillet sig over de sidste par år.

En af lørdagens mest spændende dokumentarfilm-premierer på festivalen CPH:DOX i København er “Name of the game” fra Norge om Trond Giske, der var spået til at blive Norges bedste statsminister nogensinde indtil en  Metoo-sag satte en stopper for planerne.

Filmen har premiere lørdag kl.14.00 i Grand biografen på Mikkel Bryggers Gade i København, men spiller også to gange mere i løbet af den store dokumentarfilm-festival.

I Norge kaster den tidligere formand for Arbeiderpartiet sig ud i et politisk comeback-forsøg efter en Metoo-sag. Men tiderne er allerede skiftet.
Da vi møder Trond Giske, har den norske politiker allerede været igennem mediemøllen efter en omfattende Metoo-skandale, og han gør sig klar til genindtræde i politik med en ny strategi. Når storbyvælgerne afviser ham, søger han mod provinserne.

Den etablerede instruktør Håvard Bustnes er med i campingvognen på turen i provinsen, og filmen optrevler, hvordan den tidligere formand for Arbejderpartiet er endt her, og hvilke kræfter der er på spil for at holde ham ude i kulden – fra mediernes rolle til politiske magtkampe og det uundgåelige ungdomsoprør.

Samtidig spørger instruktøren Bustnes sig selv: For hvorfor skal vi overhovedet høre Giskes historie frem for ofrenes?

Filmen er et unikt billede fra det inderste i Metoo-opgørets maskinrum og giver flere associationer til den danske politiske verden, som den har udspillet sig over de sidste par år.

Bemærk: Da CPH:DOX er en international film-festival, er underteksterne på den norske dokumentar på engelsk.

Husk der er seniorrabat på biografbilletterne, hvis du vælger en forestilling før kl.17.

Hvis du vælger forestillingen mandag 28. marts kl.21.30 på Charlottenborg Social Cinema er der også en debat med filmens instruktør og flere danskere, der har været involveret i afsløringen af de danske Metoo-sager.

Først publiceret: 24. marts 2022
Artiklen er sidst opdateret 29. marts 2022 kl. 16:39

Se, hvad vi ellers skriver om: