Sådan får du succes med krydderurter i haven

Der er ikke meget ved ranglede krydderurter, som dør efter en halv sæson. Danmarks førende ekspert i krydderurter guider her til, hvordan du lykkes med dem og ikke mindst genplanter dem.

Du kan sagtens gendyrke krydderurter, du har købt i supermarkedet. Men det kræver lidt arbejde før det lykkes.

Pynt, topping, pesto eller smagsgiver.

Der er noget magisk ved at høste og servere krydderurter, man selv har dyrket.

Agronom Lene Tvedegaard fortæller her, hvordan du får succes med krydderurtehaven.

Hun er foredragsholder, indehaver af Gartneri Toftegaard og forfatter til en række bøger om køkkenhaven. Og ifølge Haveselskabet er hun en af dem i Danmark, som ved allermest om dyrkning af krydderurter.

Hvis du vil gendyrke en købt krydderurt

* Du kan godt gendyrke krydderurter, du har købt i supermarkedet, men det kræver gefühl.

* Som udgangspunkt er mange af dem dyrket under beskyttede forhold.

* Derfor er de per definition mere sarte, når de pludselig møder udendørs forhold, hvor jorden nogen gange er våd, andre gange tør - og der nogle gange er sol og andre gange ikke.

* Samtidig er de sået tæt og har kæmpet om pladsen og næringen med naboplanterne, hvilket gør dem ranglede.

* Derfor skal de købte, afklippede krydderurter først deles, før du genplanter dem i potter hver for sig. På den måde får de mere individuel plads og kan danne flere rødder.

* Herefter skal de hærdes, før de sættes ud. Det foregår ved at sætte dem uden for et par dage i dagtimerne og ind igen om natten, så de vænner sig til det omskiftelige klima.

Kilde: agronom og havebogsforfatter Lene Tvedegaard.

– Noget af det vigtigste, man skal forstå, er, at der er to hovedgrupper af krydderurter. Og pasningen afhænger fuldstændigt af, hvilken af de to typer du har med at gøre, siger Lene Tvedegaard.

Vokser hurtigt

Den ene type krydderurt er dem, der vokser hurtigt og elsker næring og vand.

Det er eksempelvis purløg, citronmelisse, persille og basilikum.

– De har brug for en næringsholdig jord med regelmæssig vanding, fordi de vokser hurtigt, siger Lene Tvedegaard.

Steppeplanter

Den anden type krydderurter er steppeplanter.

Det er timian, salvie, rosmarin, oregano og alt, hvad du finder af urter ved Middelhavet. Og de trives, som navnet antyder, på den tørre steppe med masser af sol.

– De kan ikke lide tung, lerholdig jord eller fed spagnum, som holder på en masse vand. Deres rødder er skabt til tørre forhold, ellers bliver de angrebet af sygdomme, siger Lene Tvedegaard.

Til gengæld stortrives steppeplanterne i en gammel sandkasse, som laves om til urtebed.

Eller hvis du laver et højbed med en blanding af en fjerdedel havejord, en fjerdedel kompost og to fjerdedele sand.

– Derfor er det vigtigste, når man skal lykkes med smagfulde krydderurter, at man ved, hvilken type plante det er, siger Lene Tvedegaard.

Husk også at tage højde for vejr og vind.

Varme og sol

De sol- og tørkeelskende steppeplanter trives eksempelvis rigtig godt, hvis de vender mod syd, hvor der er varmest og flest soltimer.

På en nordvendt terrasse er der flere skyggetimer, og her vil især brøndkarse, mynte og citronmelisse trives.

– Så overvej, hvordan mikroklimaet er der, hvor du vil plante. Er der meget blæst, mange soltimer, og samles der meget vand og fugt, nævner Lene Tvedegaard.

En god begynderurt er purløg.

Den kan bruges i alverdens retter, og den sætter en smuk blomst, som både er spiselig og pynter.

– Og purløg kommer igen og igen, så det er bare at plukke løs, siger Lene Tvedegaard.

En anden god begynderplante er timian.

Den kan også bruges i et væld af retter, og hvis du ellers plejer den efter forskrifterne for en steppeplante, er den rimelig hårdfør.

Æteriske olier

– Mange krydderurter indeholder æteriske olier, og det holder insekter væk, siger Lene Tvedegaard.

En tredje god begynderurt er oregano.

Den vil komme igen år efter år og er god til at overvintre.

– Og sommerfugle elsker vild oregano, så den gør også noget for dyrelivet i haven, siger Lene Tvedegaard.

Rosmarin er også rimeligt hårdfør, og den vil også komme igen.

– Det eneste, man skal vide, er, at rosmarin ligger lige på grænsen for vækst i frostgrader i Danmark, siger Lene Tvedegaard.

Men hvis man bare dækker den til om vinteren med eksempelvis granris, har den god mulighed for at klare sig.

Læs mere om mad, motion og mange andre emner i SeniorNews. Danmarks eneste nyhedskanal til seniorer.

Nyhedsbrevet kommer hver morgen på mail. Det er gratis og fyldt med seniornyheder, konkurrencer og gode tilbud.

Først publiceret: 22. marts 2022
Artiklen er sidst opdateret 29. marts 2022 kl. 16:38

Emner: