God nyhed: Vi stormer på museum igen

De unge ældre valfarter igen på museum, og de gør det gerne med deres ældre børnebørn.

"Blinde Kristian og Tine i sandet" fra 1880 af maleren Michael Ancher, er et af de flotte malerier på museet "Den Hirschsprungske Samling" på Østerbro. Et meget flot lille museum med de fineste danske malerier fra 1800- og begyndelsen af 1900-tallet.

De sidste par måder er danskerne valfartet til museerne igen i samme målestok, som de gjorde før corona epidemien.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Det er især de “unge ældre” fra 65 til 74 år, der åbenbart sammen med deres “store børnebørn”, altså unge mennesker i alderen 16 til 24 år, der er gået gennem svingdøren til de museale kunst- og kulturinstitutionerne

Seneste museumsbesøg. Kilde: statistikbanken.dk/kvumus6

Tallene fra Danmarks Statistik siger, at 71% af den voksne befolkning besøgte et kunstmuseum, et kulturhistorisk museum eller et naturhistorisk museum i løbet af de seneste tre år.

Hver anden var på museum inden for det seneste år. Det er især kvinder samt yngre mellem 16 og 24 år, som gæstede museerne inden for en 12 måneders periode.

Hver femte borger besøgte et museum for mellem ét og tre år siden, og hver tiende var senest på et museum for mellem tre og fem år siden. Én ud af syv personer over 15 år har ikke været på museum i de seneste fem år, og 4 pct. har aldrig besøgt et museum.

I linket HER til Museernes Samling kan du både søge på regioner og kommuner i Danmark, men også på emner og interesser.

God fornøjelse.

 

 

Først publiceret: 2. marts 2022
Artiklen er sidst opdateret 4. marts 2022 kl. 12:20

Se, hvad vi ellers skriver om: