Jeg tænker på Joachims blodprop hver dag

Prinsesse Marie er i dag stadig præget af prins Joachims blodprop for halvandet år siden. Prins Joachim, der nu er kommet sig helt, nyder parrets nye liv i den franske hovedstad.

-Blodproppen var ikke et vendepunkt i mit liv, men det var et udråbstegn, siger prinsen i Berlingske Tidende. Foto: Dominique Jacovides, Ritzau Scanpix

“Vi vil altid have Paris”, sagde Rick til Ilsa i den legendariske film, Casablanca. Det samme siger prinsesse Marie og prins Joachim sikkert til hinanden.

De to et halvt år parret har boet i Frankrig har knyttet dem endnu tættere sammen, ikke mindst fordi de også havde hinanden, da prinsen for halvandet år siden fik en blodprop i hjernen og var tæt på at dø.

Prinseparret afslører i et nyt interview i Berlingske Tidende, at de er faldet rigtig godt til i den franske hovedstad, og at de endnu ikke har fundet ud af hvad de skal – blive i Frankrig, flytte til Danmark eller noget helt tredje – når prinsens tre år som forsvarsattaché ved den danske ambassade i Frankrig slutter i efteråret 2023.

Prins Joachim og prinsesse Maries yngste barn, prinsesse Athena på ni år, er faldet helt til i sin nye tilværelse i Paris.

I dag arbejder prinsen som forbindelsesled mellem det danske og det franske forsvarsministerium og de to landes forsvarskommandoer.

Hjælper dansk industri

På det seneste har prins Joachims job også fået et mere pekuniært skær, idet den franske våbenindustri omsætter for enorme 400 milliarder kroner om året, og det er noget, som interesseret danske industri overordentlig meget.

Prins Joachim har altid gjort et stort arbejde for dansk industri gennem årene, så derfor ligger det ikke langt fra ham også at fremme danske forsvarsindustrieller interesser. Det er også et område, som han er særlig god til, idet han knyttede mange og meget tætte kontakter på militære elite-kursus som han gennemgik det første år i Paris.

Militære studier

I sommeren 2019 kørte flyttebilerne afsted proppede med prinseparrets møbler og -indbo fra det store hus på Emiliekildevej i Klampenborg. Villaen var lejet ud, og i Paris ventede der en stor herskabelig lejlighed på prinseparret og deres to små fælles børn, prins Henrik og prinsesse Athena – i dag henholdsvis 12 og 9 år –  i det eksklusive velhaverkvarter i det 17. arrondissement nord for Seinen.

Forude ventede der prins Joachim et år på det omtalte og prestigefyldte franske Centre des Hauges Études Militaires (centret for højere militære studier), hvor han seks dage om ugen fra tidlig morgen til sen aften skulle studere militærstrategisk ledelse og internationale politiske forhold på det allerhøjste niveau.

Den uddannelse klarede prinsen med bravour, men netop som det var overstået, blev han i sommeren 2020 ramt af en blodprop i hjernen under en ferie på familieslottet i Sydfrankrig, Chateau de Cayx. En hændelse, som ændrede alt for ham selv og ikke mindst prinsesse Marie, afslører hun i interviewet i Berlingske Tidende.

Tænker på det hver dag

-Jeg har det – 7-9-13 – godt. Jeg er kommet fuldkommen over det… Jeg havde ikke siddet her, hvis det ikke var for min kone. Du (prinsesse Marie, red.) var den førte, der hjalp mig. Det var ikke et vendepunkt i mit liv, men det var et udråbstegn, siger prinsen i Berlingske Tidende.

Prins Henrik, der er blevet 11 år, er faldet godt til i det mere strikse franske skolesystem. Den kønne dreng blev mobbet af flere af sine klassekammerater i den katolske skole i Hellerup, hvor han gik, da de boede i Danmark, fortalte hans mor, prinsesse Marie, for nyligt. Foto: Kongehuset.

Det er her i interviewet i Berlingske, at prinsesse Marie afslører, hvor berørt hun stadig er af sin mands voldsomme sygdom forrige sommer.

-Det var meget skræmmende for mig. Jeg tænker på det hele tiden.

-Jeg lærte, at når det er meget alvorligt, så handler jeg. Så kan jeg være på. Så er jeg stærk. For mig var der ingen tvivl: Jeg skulle redde ham, og jeg skulle have styr på situationen. Men det har ændret mig syn på livet. Ulykken har påvirket mig rigtig meget, også mere end det har påvirket min mand, siger prinsesse Marie bl.a. i interviewet.

-Selvfølgelig er man taknemmelig for det vi har (at prinsen er kommet sig over blodproppen, red.) Men der er altid en bekymring nu… Hvis jeg ikke hører fra ham, er jeg meget bekymret nu. Ikke at jeg var ligeglad for, men det betød ikke så meget.

Marie arbejder også

I efteråret 2021 fik prinsesse Marie også et officielt arbejde for Danmark. Hun blev nemlig fra 1. oktober udpeget som “Særlig kulturrepræsentant for Danmark” i kulturafdelingen på den danske ambassade i Frankrig. Et ulønnet job akkurat som prins Joachim, der heller ikke modtager en normale løn som forsvarsattaché, fordi parret i stedet modtager en årlig danske apanage på 3,6 millioner fra den danske stat.

Selv om prinsesse Marie er fransk af fødsel, så har hun ikke boet i Paris, siden hun var barn. Men hendes familie bor i Paris, og det er en stor glæde for hende at være tæt på sin familie igen, om end hun ikke ser sin far så tit, da han er særlig udsat i denne corona-tid.

Prinsessen er derfor meget nemt gledet ind i en næsten almindelig fransk hverdag. Prins Joachim har også forholdsvis nemt fundet sig til rette i Frankrig, da han jo har haft en fransk far, afdøde prins Henrik, og dernæst taler flydende fransk ligesom han tilbragte  et år på fransk kostskole som teenager og senere arbejdede et år som ung for Mærsk i Paris i midten af 1990’erne.

Tager et skridt ad gangen

Nu hvor halvdelen af de tre år som forsvarsattaché i Paris er gået for prins Joachim, kan han begynde at tænke på hvad der så skal ske for den lille kongelige og dansk-franske familie. Men om det betyder, at prinseparret skal tilbage til Danmark igen, vil han ikke sætte ord på i Berlingske Tidende.

-Stillingen er typisk beregnet til tre år. Når den er overstået, er der noget nyt bag horisonten, som jeg ikke kender endnu, svarer han kryptisk, og forsætter:

-Vi tager et skridt af gangen… Derfor nyder vi også den tilværelse vi frister her. For der er nogle dejlige, interessante udfordringer i det virke, vi har her, slutter prins Joachim, som altid vil have Paris sammen med sin hustru, prinsesse Marie.

Først publiceret: 6. januar 2022
Artiklen er sidst opdateret 19. februar 2022 kl. 12:12

Se, hvad vi ellers skriver om: