Dronningen nyder solen i Grækenland

Margrethe er rejst på ferie i Grækenland hos sin lillesøster, eks-dronning Anne-Marie, der fyldte 75 år i sidste måned.

Dronning Margrethe er rejst ned til sin søster, eks-dronning Anne-Marie, i Grækenland. Hun kommer hjem igen til blæst og regn i Danmark på søndag. Foto: Scanpix/Ritzau

Siden lørdag i sidste weekend har kongehusets kalender sagt, at kronprins Frederik er regent i Danmark.

Det betyder jo, at dronningen er rejst til udlandet. Men den kongelige kalender fortæller ikke hvor vores 81-årige regent er rejst hen, da det er en privat rejse.

Nu er det sluppet ud, hvor dronning Margrethe er henne. Hun er i Porto Heli i Grækenland hos sin lillesøster, eks-dronning Anne-Marie, der fyldte 75 år i slutningen af august.

Da eks-dronning Anne-Marie fyldte 75 år, var prinsesse Benedikte i milliardær-paradiset, Porto Heli, for at være med til at fejre sin lillesøster, men dronning Margrethe var forhindret, da hun var på sommertogt med kongeskibet Dannebrog i bl.a. Thisted og Esbjerg.

Men nu nyder dronningen altså solen og varmen – der er 22-23 grader i Porto Heli, der ligger en times kørsel vest for Athen – sammen med sin lillesøster og sin svoger, eks-kong Konstantin.

Dronningen kommer retur – til blæst, regn og kølige temperaturen – igen på søndag 26. september.

Først publiceret: 23. september 2021
Artiklen er sidst opdateret 3. december 2021 kl. 10:39

Se, hvad vi ellers skriver om: