Når ægtefællen bliver dement: Sådan klarer du det

“Det tager ikke noget fra den demente, at ægtefællen finder en ven eller veninde. Finder man et forhold, som kan give energi og kræfter, så kan jeg kun være forstående overfor det, og mener faktisk, at sådan et forhold i stedet vil give mere tilbage til den demente ægtefælle”.

Det er psykolog og familieterapeut Karen Skjøtte, der fortæller om sine erfaringer med rådgivning af pårørende til demente.

Der skønnes at være 80.000 danskere med en demenssygdom, og næsten en halv million, som er pårørende eller tæt på en dement person. Så det er en sygdom mange har tæt inde på livet. Og det er vel at mærke voldsomme, tærende og meget tunge konflikter, der udspiller sig, når en elsket person bliver dement – det være sig Alzheimers demens, Frontotemporal demens, Leweybody demens, Multiinfakt demens, Parkinson, etc.

Ekstremt tabubelagt

“Det er ekstremt tabubelagt at finde en ny partner, som man kan få omsorg, nærhed, intimitet og sex hos, når ægtefællen er alvorlig syg af demens”, forsætter Karen Skjøtt.

“Mange har forhold i det skjulte. Kvinderne måske i mindre grad. Mænd bliver hurtigere mere ensomme. Men alt i alt så er manglen på intimitet og omsorg et stort savn hos den raske ægtefælle.

“Man kan sige, at døden allerede er indtrådt hos den demente, og de raske ægtefæller er ekstremt slidte efter mange års arbejde med deres syge partner”.

Der er ofte stor uvidenhed i omgangskredsen om, hvor ensom og nedslidt den raske ægtefælle er, og hvad skal der så ske, når den raske part i ægteskabet måske finder en veninde i omgangskredsen. Skal man holde det skjult?

“Iblandt kan det give god mening at holde sin mund. Men fungerer det ikke efter et stykke tid, så man man jo taget det op igen der, og så fortælle det. Man kan også med fordel tale med nogle gode venner eller en psykolog, før man beslutter hvad man vil”.

Nye roller i ægteskabet

Når ægtefællen bliver ramt af en demenssygdom, så sker der langsomt et skred i rollefordelingen i parforholdet. Når det er kvinden, der bliver syg, er det manden, der pludselig skal påtage sig en rolle som omsorgsgiver; en rolle, som de måske ikke kender så godt. Det er jo en rolle, som mange mænd har været vant til at hustruen udfyldte.

Faktisk sker det jævnligt, at par bliver skilt, fordi den ene part ændrer personlighed, og før man har fundet ud af, at ægtefællen faktisk er ramt af demens, så er parret blevet skilt.

“Ældre generationen er anderledes i dag, end for en generation siden. Seniorerne er langt mere aktive i dag end deres forældre var. Hvis den ene part glæder sig til pensionsalderen, er aktiv, vil ud og rejse, dyrke idræt, og den anden så pludselig ikke er til at trække op af sofaen, er sur og negativ hele tiden, ja så er det nemmere for seniorer at blive skilt i dag”, fortæller Karen Skjøtt.

Ægteskabets bankbog

“Der er også mange, der finder nye partnere senere i livet, og hvis man er i sådan et nyere forhold, og den ene part får demens, ja, så er det svært at løfte den opgave.

Som jeg oplever det, er der behov for at have fået fyldt godt op på “ægteskabets bankbog” gennem et langt liv, hvis den ene part skal overtage det kæmpestore arbejde, som det er at være primær omsorgsperson og støtte og pleje sin demente ægtefælle i mange år.”

“Det er endnu ikke legitimt i dag at sige nej tak, og droppe ud af ægteskabet med partneren, der er blevet dement, hvis man har været gift i mange år, men har man kun været sammen nogle få år, så holder forholdet ofte ikke”, forklarer Karen Skjøtt.

Lav aftaler, når I er raske

Når et menneske udvikler symptomer på en demenssygdom, så har hjernen været under angreb i flere år forinden. Når så demens-symptomerne viser sig og man bliver udredt, så er det tid til at gøre noget aktivt.

“Jeg opfordrer par, hvor den ene part er i begyndelsen af sit demensforløb, til at diskutere, hvornår den raske part kan være nødt til at kaste håndklædet i ringen og sige “Nu skal du flytte i plejebolig”. Simpelthen hvornår det er ok for begge parter, at den raske ægtefælle siger, at “nu kan jeg ikke klare omsorgsopgaven mere”.

“Så er det nemlig nemmere for den raske – når den demente ægtefælle er blevet dårligere og ikke vil på plejehjem – at kunne sige til sig selv og familien og omgangskredsen, at “da hun/han var rask eller mindre syg, gav han/hun mig sit ja til det”.

Karen Skjøtt anbefaler i den forbindelse ældre ægtepar at bruge en fremtidsfuldmagt som udgangspunkt for den svære samtale.

Dog oplever Karen Skjøtt også jævnligt par, der handler stik modsat.

“Par bliver utroligt tæt knyttet til hinanden, hvis den ene bliver mere og mere dement. Man knytter sig anderledes til hinanden i sådan et forløb, og samtidig skrumper vennekredsen ind. Når man så slipper sin ægtefælle – flytter på plejehjem f.eks – så bliver den raske ægtefælle ofte meget, meget ensom. Og så er det at man jævnligt ser, at den raske flytter sin demente ægtefælle hjem igen”.

Mændene har det sværest

Der er stadig meget kærlighed til den demente fra den raske ægtefælle, og for rigtig mange mænd er deres bedste ven deres hustru. Der har kvinderne til gengæld ofte flere gode veninder, som de taler med problemerne om.

“Derfor mister mange mænd rigtig meget, når de mister deres hustru til demens”.

“Mænd er til gengæld ofte mere klare i spyttet, når hustruen bliver dement. De siger hurtigt ligeud, at de har svært ved at se sig selv som den primære omsorgsperson for den demente hustru resten af livet. At de ikke kan overskue det kæmpe arbejde, som det er”.

“Det er også her vi oplever, at de voksne børn tager over og bliver de primære omsorgspersoner for den demente”.

Kvinder er mere trænet i omsorgsrollen, og har måske været den primære omsorgsperson i familien i mange år. Det er også derfor man iblandt ser kvinder, der har kørt sig selv fuldstændig ned i arbejdet med den demente mand. Kvinder tror i alt for lang tid, at “det her kan jeg godt klare”.

Karen Skjøtt oplever også hele tiden, at mænd bliver hurtigt “plukket” af en ny kvinde, når den demente hustru flytter på plejehjem, men at mændene er gode til at være moralsk trofaste overfor den syge hustru, selv om de har fået en ny kæreste eller veninde.

Sværere at skjule demens i dag

 

“Vi bliver ældre og ældre i dag, og det er den demografi, der betyder, at vi får flere demente i dag. Eller i hvert fald oplever det sådan. Samtidig er vi blevet meget bedre til at udrede demens. Iblandt er det nemlig slet ikke demens folk lider af. Seniorer bliver også ramt af stress, og det giver sig udslag i symptomer, der kan forveksles med demens”.

I vores digitale tidsalder kan man heller ikke skjule en begyndende demens mere, som man kunne i gamle dag.

“Der stilles store krav til ældre i dag. Bare tænk på NemID, mobiltelefoner, computere. Det er ikke mere så nemt at glide usynligt igennem hverdagen med en demenssygdom. Du kommer i hvert fald hurtigt til kort med demens”, fortæller Karen Skjøtt.

Link til Demens Venligt Danmark HER

Link til Alzheimerforeningen HER

Først publiceret: 17. juni 2021
Artiklen er sidst opdateret 22. december 2022 kl. 10:21