Dt r blvt modrn m fork
Forstod du overskriften? Vi er alle - også seniorerne - begyndt at bruge de forkortelser, som unge i lang tid har brugt i deres SMS'er.
Nu kommer der en artikel, der kan få blodtrykket i vejret hos mange. Nemlig om udviklingen i det danske sprog.
Hvis du har kunnet læse overskriften, så ved du, at den her artikel handler om, at det er blevet moderne at bruge forkortelser.
Teenagerne kom først
Som altid er det teenagerne, der har trampet stien. Nu er både seniorer og vores voksne børn begyndt at bruge SMS-sprogets forkortelser i vores tale- og skrivesprog. Ikke fordi det er smart, men fordi det er effektivt.
Det er de færreste, der kan oversætte en amerikansk rapsang. Og hvis en amerikansk filmthriller udspiller sig i New York, så må de fleste ty til underteksterne. Da SMS’erne blev en del af vores mobil-telefoni, så opstod der igen et helt nyt sprog, som teenagere excellerede i, og som trak tråde både til det danske og det amerikanske sprog.
Letter kommunikationen
De senere år har SMS-sproget også spredt sig til de voksne og de ældre generationer. Ikke fordi det, som med teenagerne signalerer, at “vi er unge og smarte og vi har vores eget sprog”, men fordi det er effektivt og letter den daglige kommunikation, fortæller seniorforsker Marianne Rathje hos Dansk Sprognævn, og forklarer, at det især er forkortelserne i det danske sprog, som voksne og seniorerne tager til sig. De engelske forkortelser har de unge endnu mest for sig selv.
Så, når du får en mail eller et breve, er det ikke dig, der er blevet ordblind, hvis der står ord, som:
a&t = aften
aldri = aldrig
bli = bliver
cnr = senere
cs = ses
self = selvfølgelig
dsb = det skal du bare
fon = telefon
forsk = forskellige
fre = freddag
j = jeg
ha = have
imon = i morgen
lr =eller
/ = eller
r = er
rli = ærlig
sir = siger
v = ved
virkli = virkelig
3 = træ
+ = og
Først publiceret: 24. marts 2021
Artiklen er sidst opdateret 29. marts 2021 kl. 10:45
