Allergi: Allergi: Børnesygdommen, der blev en seniorsygdom
Allergi ikke længere kun en børnesygdom. Nu er den med på top 10 over seniorernes sygdom. Se symptomerne her - og hvad du kan gøre.
Allergi er ikke mere reserveret børn. Allergi er – desværre – også i top 10 over de sygdomme, som seniorer over 60 år kan skrive på deres CV.
Allergi kan være en arvelig betinget sygdom, som ofte giver sig udslag i f.eks. eksem, astma og høfeber.
Derfor har man større risiko for at udvikle allergi end andre, hvis forældre eller søskende har haft allergi eller allergiske sygdomme.
Nogle mennesker udvikler dog også allergi, selvom ingen andre i familien har det.
Høfeber, astma og eksem er forskellige reaktioner på den samme sygdom; Allergi
Det har især været generationerne født efter 1960, der har været ramt af en kraftig stigning i forekomsten af allergi. Der er utvivlsomt flere årsager, men det, der er kaldes “vestlig livsstil”, ser ud til at spille en betydelig rolle.
De skønnes, at omkring 20-25 procent af befolkningen har allergi. Alene pollenallergi anslås at ramme mellem 800.000 – 900.000 danskere.
Allergi kan især deles op i to grupper:
Type 1 allergi
Kaldes også “Straksreaktion” og giver som oftest høfeber og astmasymptomer. Det kan være, når man for eksempel kommer i kontakt med husstøvmider, katte, pollen og så videre.
- Hvis allergenet kommer ned i lungerne, medfører det astma
- Hvis det kommer i øjne og næse, får man høfeber
- Hvis det kommer i mave og tarm, medfører det kvalme, opkastning, diarre og mavesmerter
Type 4 allergi
Hedder også “Kontaktallergi”, og den giver eksem på huden. De hyppigste årsager til kontaktallergi er nikkel, parfumestoffer, konserveringsmidler, limstoffer, planter og farvestoffer.
Symptomer
Allergisymptomer kan vise sig som høfeber (kløe i øjne og næse), astma (vejrtrækningsproblemer), eksem (udslæt) , nældefeber (udslæt) og ved fødevareallergi (kløe i mund og svælg) samt mavegener (kvalme, opkastning, diarre og mavesmerter).
Årsager
Når man udvikler allergi, er det fordi man får en overreaktion i immunsystemet i kroppen over for ellers normalt uskadelige stoffer.
Vores immunsystem skal normalt forsvare kroppen mod angreb af fremmede stoffer som fx virus, bakterier og parasitter.
Ved allergi danner kroppen antistoffer mod stoffer i omgivelserne, som normalt ikke er skadelige – altså en ”fejl” eller ”overreaktion” fra kroppens side. Disse normalt uskadelige stoffer kaldes allergener.
Man har størst risiko for at udvikle allergi over for de allergene, som man dagligt er i kontakt med. For eksempel kæledyr med pels, husstøvmider og pollen.
Hvad kan du gøre?
Den bedste medicin mod allergi er, at undgå det man er allergisk over for.
For nogle allergiformer kan dette medføre betydelige ændringer i livsstil, arbejdssammenhæng og spisevaner.
Man kan ty til medicin, som kan afhjælpe symptomerne. Det kan for eksempel være antihistaminer. Der findes også andre medikamenter. Medicin vil ikke gøre dig fri for din allergi, men lindrer symptomerne, mens du altid vil have grundsygdommen.
Mange, der har haft allergi som børn, oplever, at de bliver mindre plagede af allergien, når de bliver ældre.
I dag kan man også blive allergivaccineret. Her er det selve det, som du er allergisk overfor, som behandlingen er rettet imod.
Du kan enten få tabletter eller indsprøjtninger med ganske lille dosis af det allergen, som du er allergisk overfor, for eksempel pollen. Dosis øges gradvist, så kroppens modstandskraft opbygges, og allergenet tåles bedre og bedre.
Læs mere om allergi her:
Kilder: Astma-Allergi.dk, Sundhed.dk
Først publiceret: 10. marts 2021
Artiklen er sidst opdateret 7. maj 2021 kl. 9:31
