Alt du skal vide om Tidlig Pension

Nu kan du søge om Tidlig pension (Arne-pension) efter mange år på arbejdsmarkedet. Du kan også få udbetalt dit efterlønsbidrag. Se, om du kan få Tidlig Pension (Arne-pension).

Så blev det Arnes tur – og måske også din.

Har du været mange år på arbejdsmarkedet, kan du søge om Tidlig Pension, som også kaldes for Arne-pension, fordi bryggeriarbejderen Arne spillede en stor rolle i Socialdemokratiets valgkamp.

For at få Tidlig Pension, skal du som minimum have været på arbejdsmarkedet i 42 år, når du fylder 61 år.

Er du fyldt 61 år, kan du søge fra 1. august 2021. De første kan gå på Tidlig Pension fra 2022.

Du kan søge om ret til Tidlig Pension allerede nu, hvis du er født i 2. halvår 1955 og frem til og med 1960.

Du skal især være opmærksom på at skaffe dokumentation for dine år på arbejdsmarkedet.

Du kan søge om Tidlig Pension her

Her kan du se reglerne for Tidlig Pension (Arne-pension):

Tidlig Pension

Du skal ikke undersøges af en læge eller dokumentere, at du er nedslidt for at få Arne-pension. Alle, der opfylder kravene, kan få Tidlig Pension.

Hvor gammel skal jeg være for at få Tidlig Pension?

Er du født mellem andet halvår 1955 og 1964 bliver antal år på arbejdsmarkedet opgjort, når du er 61 år fra det år, du fyldte 16 år.

  • 42 år på arbejdsmarkedet= Du kan trække dig tilbage 1 år før din folkepensionsalder.
  • 43 år på arbejdsmarkedet = Du kan trække dig tilbage 2 år før din folkepensionsalder.
  • 44 år på arbejdsmarkedet = Du kan trække dig tilbage 3 år før din folkepensionsalder.

Er du født fra 1965 til 1968, hæves opgørelsestidspunktet til 62 år og anciennitetskravet ændres til 43-45 år. Dette sker i 2026.

Er du født fra 1969 til 1970, er opgørelsestidspunktet 63 år og anciennitetskravet til 44-46 år. Det sker i 2031.

Er du født i 1971 eller senere, vil opgørelsestidspunktet følge din folkepensionsalder.

Hvad tæller med til optjening af Tidlig Pension

År på arbejdsmarkedet omfatter perioder med:

  • Beskæftigelse (herunder støttet beskæftigelse og beskæftigelse med løntilskud).
  • Beskæftigelse som lønmodtager på deltid ned til 18 timer om ugen sidestilles med fuld tid fra du fyldte 18 år.
  • Lærlingetid, praktik og skolepraktik (obligatoriske praktikperioder på SU-berettigede uddannelser tæller med i tid på arbejdsmarkedet).
  • Perioder på uddannelse fra du fyldte 40 år tæller med i tid på arbejdsmarkedet.
  • Arbejdsløshed på dagpenge, aktiveringsydelse, ledighedsydelse og uddannelsesydelse.
  • Sygedagpenge.
  • Barselsdagpenge og adoption.
  • Feriedagpenge.
  • Flekslønstilskud.
  • Værnepligtig eller militærnægter.
  • Perioder som selvstændig (med krav om størrelsen på nettooverskud).
  • Dokumenteret arbejde i EU, EØS-lande, Schweiz, Storbritannien, Færøerne og Grønland.
  • Beskæftigelse i resten af verden tæller med, hvis det er sket i forbindelse med forhyring på dansk skib eller udsendt for en dansk offentlig myndighed/offentlig dansk interesse eller ansat i
    et dansk firmas filial eller datterselskab.

Opgørelsen af antal år på arbejdsmarkedet vil blive lavet på baggrund af data fra ATP-indbetalinger, SKAT, CRAM og STAR.

Hvor meget får jeg, hvis jeg går på Tidlig Pension?

Går du på Tidlig Pension, får du 13.740 kroner om måneden (2022) før skat – uanset om du er gift, samlevende eller enlig.

Beløbet vil blive reguleret en gang om året.

Der er ingen modregning af ægtefælles indtægt eller formue.

Du kan lave en vejledende beregning på borger.dk

Kan jeg arbejde ved siden af Tidlig Pension?

Du må tjene op til 24.700 kroner om året (2022) uden modregning. Indtægt over dette beløb vil betyde, at ydelsen bliver sat ned med 64% af beløbet over bundgrænsen.

Kan pensioner blive modregnet?

Udbetaling af egne pensioner herunder arbejdsmarkedspension, ATP, ægtefælle og samleverpension og private invalidepensioner vil ikke blive modregnet.
Indtægt fra aktie- og kapitalindkomst vil heller ikke blive modregnet.

Ydelsen sættes dog ned, hvis du har en pensionsformue på mere end 2 millioner kroner.

Fradraget beregnes som 80 % af dine løbende livsvarige pensioner og 5 % for øvrige pensionsordninger over bundgrænsen. Tidlig Pension nedsættes i hele perioden med det beregnede beløb, som overstiger fradragsbeløbet på 100.000 kr. Nedsættelsen af Tidlig Pension sker, uanset om pensionen bliver udbetalt eller ej.

Ydelsen bortfalder helt, hvis din pensionsformue er mere end cirka 5 millioner kroner. På www.pensionsinfo.dk kan du se, hvor stor din pensionsformue er.

Din ægtefælle eller samlevers pension, indtægt eller formue påvirker ikke din pensions størrelse.

Kan jeg få Tidlig Pension, hvis jeg flytter til udlandet?

Du kan få Tidlig Pension, hvis du bor i et EU-land, EØS-land, Schweiz, Storbritannien, Tyrkiet, Færøerne og Grønland.

Udbetaling af efterlønsbidrag

Udbetaling af efterlønsbidraget, hvis du har nået efterlønsalderen

Er du med i efterlønsordningen, kan du vælge Tidlig Pension i stedet for efterløn, hvis du opfylder betingelserne for Tidlig Pension, og det bedst kan betale sig for dig.

Hvis du melder dig ud af efterlønsordningen, efter du har nået din efterlønsalder, kan du få udbetalt dit efterlønsbidrag. Du skal betale en afgift på 30 %.

Vi anbefaler, at du kontakter din a-kasse for råd om udbetaling af efterlønsbidraget

Udbetaling af efterlønsbidraget, hvis du IKKE har nået efterlønsalderen

Har du ikke nået efterlønsalderen 1. januar 2022, kan du få udbetalt dit efterlønsbidrag skattefrit, hvis du vil træde ud af efterlønsordningen.

Du har ret til skattefri udbetaling af efterlønsbidraget, uanset om du overgår til Tidlig Pension eller ej.

Du skal skriftligt fravælge efterlønsordningen hos din a-kasse. De skal modtage din anmodning om udbetaling i perioden 1. januar – 30. juni 2022.

Skattefriheden gælder for efterlønsbidrag indbetalt fra 1999 til 10. oktober 2020.

Det efterlønsbidrag, som du har indbetalt efter 10. oktober 2020, skal du betale 30% i afgift af.

Kontakt din a-kasse og få flere informationer.

Hvis du er på efterløn, kan du overgå til Tidlig Pension
Er du allerede på efterløn inden 1. januar 2022, kan du vælge at skifte til Tidlig Pension. Gør du det, er dit valg bindende, og du kan ikke skifte tilbage til efterløn.

En overgangsordning vil betyde, at du får mulighed for at modtage en kompensation for dit efterlønsbidrag med et beløb for hver måned i den periode, du har tilbage indtil din folkepensionsalder.

Kompensationen vil være 2.679 kroner om måneden (2022), der er efter din overgang til Tidlig Pension, og indtil den første i måneden efter du når din folkepensionsalder. Kompensationen bliver udbetalt fra Udbetaling Danmark.

Der skal betales en afgift på 30 %. Den maksimale kompensation, hvis du går på Tidlig Pension 3 år før din folkepensionsalder, er 96.444 kroner (2022) før afgift.

Men hvis det er mere fordelagtigt for dig at få udbetalt dit efterlønsbidrag, kan du vælge det i stedet for.

Har du fået udbetalt kompensation, kan du ikke få udbetalt eventuelle skattefri bonus optjent under efterlønsperioden.

Kontakt din a-kasse og få flere informationer om udbetaling af efterlønsbidraget.

Hvor søger jeg om Tidlig Pension?

Du kan søge om Tidlig Pension på borger.dk: www.borger.dk/pension-og-efterloen/tidlig-pension

Det er ATP, som administrer ordningen.

Din ansøgning sendes til Udbetaling Danmark, som sammen med ATP skal træffe afgørelse om din ret til Tidlig Pension.

Når du har fået bekræftet din ret til Tidlig Pension, kan du fra 1. oktober søge om at få den udbetalt fra 1. januar 2022.

For at have ret til at få Tidlig Pension fra 1. januar 2022, skal du være fyldt 64 år.

Hvordan bliver mine år på arbejdsmarkedet dokumenteret?

Når du søger om Tidlig Pension, skal Udbetaling Danmark finde historik for dine år på arbejdsmarkedet. Det skal ske via offentlige systemer og registre. Men det er ikke sikkert, at der ligger oplysninger fra lang tid tilbage, derfor skal du måske selv være med til at dokumentere og sandsynliggøre det.

Du kan selv supplere med egen dokumentation for perioder på arbejdsmarkedet, som kan tælle med i beregningen af din anciennitet, og skal måske selv skaffe dokumentation, der kan sandsynliggøre, at du har haft beskæftigelse eller modtaget dagpenge i forbindelse med arbejdsløshed eller sygdom. Det kan være relevant, hvis der ikke findes registeroplysninger, eller hvis du ønsker at korrigere de oplysninger, som indgår i opgørelsen fra Udbetaling Danmark.

Din anciennitet skal som grundlæggende princip opgøres fra det fyldte 16. år frem til 6 år før din folkepensionsalder.

Hvis du er født fra 1. juli 1955 til og med 31. december 1964, kan du modtage Tidlig Pension i 1 år ved 42 års anciennitet på arbejdsmarkedet, 2 år ved 43 års anciennitet og 3 år ved 44 års anciennitet på arbejdsmarkedet.

Det er vigtigt, at du får overblik over din historie på arbejdsmarkedet. Det kan vise sig afgørende, om du har 42 år og 11 mdr. eller 43 år på arbejdsmarkedet. Retten til tidlig pension opgøres nemlig kun i hele år.
Du kan derfor miste et helt års ret, hvis du mangler dokumentation for den sidste måned. Når vi er tilbage i perioden fra før 1985, er det ikke sikkert, at der er oplysninger i de offentlige registre. Så må du selv skaffe dokumentation.

Lav en tidslinje, hvor du skriver alle dine arbejdspladser op, perioder med uddannelse med løn (fx som elev eller lærling), perioder på dagpenge, barselsdagpenge, værnepligt, selvstændig virksomhed o.l.

Reglerne for tilknytning til arbejdsmarkedet, opgøres 3 måneder før, du tidligst kan få Tidlig Pension.
Du skal have været i beskæftigelse eller på dagpenge i en sammenhængende periode på 9 måneder i perioden op til 3 måneder før, du når retten til Tidlig Pension.

Tal fra ATP skal bruges til at dokumentere din beskæftigelse. Der er indbetalt ATP-bidrag fra dine arbejdsgivere i ATP-ordningen, som har eksisteret siden 1964. ATP-bidraget betales med forskellige satser, som bl.a. kan bruges til at dokumentere kravet om et bestemt antal timer pr. uge. Selvom ATP-bidraget har forandret sig over tid, kan tal fra ATP kunne opgøre din anciennitet via beskæftigelse og til dels via dagpenge. Opgørelsen bliver foretaget på årsbasis i hele anciennitetsperioden. Men her skal du være opmærksom og kontrollere det med din egen historik. Det kan koste dyrt, hvis du mister 1 måned. Du kan se oplysninger om din ATP-historie på din personlige profil på borger.dk.

Fra du har fået foretaget din opgørelse og til din overgang til Tidlig Pension, skal du bevare din tilknytning til arbejdsmarkedet enten via beskæftigelse eller via medlemskab af en arbejdsløshedskasse.

Hvad er min folkepensionsalder?

Fra 1. januar 2022 er pensionsalderen 67 år, men pensionsalderen stiger løbende og afhænger af, hvornår du er født.

Jo yngre du er, jo ældre skal du være, for at få folkepension.

Fødselsdag Pensionsalder
 1.7.1955-31.12.1962 67 år
1.1.1963-31.12.1966 68 år
1.1.1967-31.12.1970 69 år
1.1.1971-31.12.1974 70 år *
1.1.1975-31.12.1978 71 år *
1.1.1979-eller senere 72 år *

* Er du født efter 1971, er alderen for din folkepension endnu ikke vedtaget. Folkepensionsalderen fastsættes ved lov og vil blive reguleret hvert 5. år.

Næste gang alderen bliver reguleret er i 2025.

Stigningen kommer til at gælde for alle, som er født efter 1. januar 1971.

Folkepensionsalderen vil stige gradvis i takt med danskernes levealder. I 2050 forventes pensionsalderen at blive 72 år. Det vil være verdens højeste pensionsalder.

Arne-pension

Tidlig Pension kaldes også af nogle for Arne-pension, fordi bryggeriarbejderen Arne spillede en vigtig rolle i valgkampen, hvor Socialdemokratiet lovede mulighed for tidlig tilbagetrækning efter mange år på arbejdsmarkedet.

 

Se aftalen om Tidlig Pension her

Få hjælp og svar hos på spørgsmål om Tidlig Pension

Spørgsmål om ansøgning, anciennitet og størrelsen på ydelsen

Medarbejderne hos Udbetaling Danmark kan svare på spørgsmål og guide dig til at finde dokumentation for din tid på arbejdsmarkedet.

Du kan kontakte Udbetaling Danmark med spørgsmål om Tidlig Pension på telefon 70 12 80 94
Mandag – Onsdag: 8- 16
Torsdag: 8- 17
Fredag: 8 – 15

Spørgsmål om udbetaling af efterlønsbidrag

Udbetaling Danmark kan ikke svare på spørgsmål om udbetaling af dit efterlønsbidrag og skattefri efterlønspræmie. Der skal du kontakte din a-kasse.

Spørg socialrådgiveren om Tidlig Pension

I Faglige Seniorers brevkasse kan du spørge socialrådgiver Carsten Riis om Tidlig Pension, seniorpension og andre sociale spørgsmål.

Spørg socialrådgiveren

Først publiceret: 10. oktober 2020
Artiklen er sidst opdateret 3. juni 2022 kl. 12:03