Det kostede 18.800 kroner
Pas på hvad du godkender, når du får en SMS. En mand lod sig lokke af tilbud på flybilletter til 80 kroner - det blev dyrt.
Det kostede dyrt, at en mand godkendte en betaling for et køb på internettet med en sms-kode, som han fik tilsendt.
Han læste nemlig ikke, hvor mange penge der blev trukket, og hvem der modtog pengene. Og klikkede på koden.
Tjek, hvilket beløb der bliver trukket fra din konto, og hvem der modtager pengene.
Susanne Aamann, forbrugerjurist
Og pludselig var han 18.800 kroner fattigere.
Hæfter for hele beløbet
Det finansielle ankenævn har behandlet sagen og har afgjort, at manden hæfter for hele beløbet, der blev trukket på hans betalingskort.
”Hvis du takker ja til et tilbud og får tilsendt en sms-kode, så læs hele beskeden. Tjek, hvilket beløb der bliver trukket fra din konto, og hvem der modtager pengene. Hvis du ikke læser beskeden og blot indtaster koden på hjemmesiden, risikerer du at hæfte for hele beløbet, hvis dit betalingskort efterfølgende bliver misbrugt,” siger forbrugerjuridisk chef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Susanne Aamann.
2 flybilleter til 80 kroner
I sagen fra Det finansielle ankenævn stod der i mailen til forbrugeren, at han kunne købe en kupon til 80 kroner, som efterfølgende kunne bruges til at købe to flybilletter.
Manden klikkede på linket i mailen og indtastede sine kortoplysninger. Efterfølgende modtog han en sms-kode på sin mobil, som han indtastede på hjemmesiden.
Ankenævnet har blandt andet lagt vægt på sms-kodens indhold og opbygning samt på, at forbrugeren ikke var i en presset situation som når phishing for eksempel sker via telefonen.
”Mange danskere modtager med jævne mellemrum mails og sms’er med tilbud, der lyder for gode til at være sande, og så er det vigtigt at bruge sin kritiske sans. Tjek hjemmesiden, og hvem der har afsendt mailen. Hvis det er en phishingmail, har den kun ét formål – at lokke penge og personoplysninger ud af forbrugeren,” siger Susanne Aamann.
Hver femte oplever forsøg på fup
Phishing er når forbrugerne via for eksempel mail eller sms bliver lokket til at give deres personlige oplysninger.
Mere end hver femte dansker oplever flere gange om måneden, at de i for eksempel i en mail eller via sms bliver bedt om at give deres betalingsoplysninger, NemID eller CPR-nummer.
Hvad synes du om Tommy Jensens problemstilling?
Hvad mener du?
Bør manden få dækket sit tab, selv om han ikke læste SMS-beskeden? Eller bør han bøde for sin dumhed? Skriv din mening Faglige Seniorers Facebook-side.
Først publiceret: 14. september 2020
Artiklen er sidst opdateret 16. maj 2021 kl. 18:47
