Goddag, det er fra bedemanden
Politiet advarer ældre, der har mistet deres kære: Svindlere ringer op og udgiver sig for at være fra bedemanden eller skifteretten
Midt i sorgen over at have mistet sin ægtefælle risikerer efterladte også at blive udsat for kynisk kriminalitet.
Politiet advarer ældre om, at de er i særlig risiko for at blive ringet op af personer, der udgiver sig for at være fra bedemanden eller skifteretten.
Den ældre får for eksempel at vide, at regningen til bedemanden endnu ikke er betalt, og bliver herefter guidet til at overføre penge via netbank.
Politiet opfordrer derfor pårørende til ældre, der har mistet ægtefælle, at tage en snak om den slags fuphenvendelser.
Her er politiets råd:
- Husk at bedemanden og skifteretten aldrig vil bede dig om at lave en overførsel her og nu, mens I taler sammen.
- Hvis du er det mindste i tvivl om, hvorvidt henvendelsen er troværdig, kan du selv ringe op til bedemanden eller skifteretten på deres hovednummer, og tjekke om det var dem, der kontaktede dig.
- Svindleren vil gøre det svært for dig at afslutte samtalen. Læg derfor på uden varsel.
- Giv aldrig personlige oplysninger over telefonen, i e-mails, på sms eller via de sociale medier.
Sidste år på samme tid blev flere ældre på Sjælland udsat for samme forsøg fra svindlere på at få ældre i sorg til at udlevere bankoplysninger og NemID. Den gang blev to teenagere anholdt.
Dyrker du motion?
10 klamme ting, der kan ske i din bolig
Først publiceret: 12. juni 2020
Artiklen er sidst opdateret 3. maj 2021 kl. 14:49