Hvornår er det tid at stoppe med at køre bil?
For personer med demens kan det være svært at vurdere, hvornår der er bedst at slippe rattet. Se de 7 advarselstegn her, se video og download gratis pjece.
For de fleste bilister med demens kan det være svært at vurdere, hvornår det er på tide at slippe rattet, dreje tændingsnøglen og lægge kørekortet på hylden.
For pårørende kan det være lige så svært at sige til den demente, at det nok er bedst at stoppe med at køre bil.
Men alle bilister med en demenssygdom skal på et tidspunkt stoppe med at køre bil.
Det sker ofte, når sygdommen udvikler sig fra at være mild til moderat demens.
Læs også: Har du symptomer på demens? her er de 10 advarsler
Når beslutningen skal tages
Det er svært at sige, hvornår tidspunktet kommer. Det afhænger af, hvilken type demenssygdom, der er tale om, helbred, og hvor hurtigt sygdommen udvikler sig.
Problemerne med demente bilister i trafikken bliver stadig større, og samtalen om at lægge kørekortet på hylden er ofte fyldt med konflikter.
Men en pjece fra GF Fonden – udarbejdet i samarbejde med “Erfarne billister” – kan hjælpe som redskab til information og til at tage den svære samtale.
Der er givet 195.000 kroner i støtte fra GF Trafikpris til informationsmaterialet, der blev præsenteret for demenskoordinatorer fra hele Danmark på foreningen DKDK’s årsmøde forleden.
Læs også: Kørekort: Sådan er reglerne, når du er over 70
Stop inden det går galt
Det er de to trafiksikkerheds-eksperter Jette Ravn og Marlene Rishøj Cordes, der har mange års erfaring med og viden om seniorbilisters adfærd, der har udarbejdet materialet.
”Demens påvirker vores evne til at køre bil på forskellige måder. Alle demenssygdomme giver for eksempel rum- og retningsforstyrrelser, som betyder, at man får svært ved at orientere sig og finde omkring. Men demens kan også give problemer med synsopfattelser, opmærksomhed, hukommelse, koncentration og reaktionstid,” fremgår det af pjecen ”Når demenssygdom sætter stop for bilkørsel”.
For de fleste bilister med demens er det svært selv at opdage, hvornår det ikke længere er forsvarligt at sidde bag rattet i en bil. I trafikken sker der ofte uventede ting, og det er netop dem, man ikke kan tackle, hvis man har en demenssygdom.
”Derfor er det bedst at stoppe med at køre bil, inden der sker noget alvorligt, som kan gå ud over både dig selv og passagerer i bilen, men også andre trafikanter”, lyder rådet i pjecen.
Læs også: Demente kan blive kørt op til 100 gange om året
Se videoen fra hjemmesiden “Erfarne billister”: Den nødvendige samtale om at slippe kørekortet
Læge kan give kørselsforbud
Demente kan få et lægeligt kørselsforbud fra egen læge, en læge på en demens- eller hukommelsesklinik eller af en speciallæge. Kørselsforbuddet bliver meddelt mundtligt, men kørekortet bliver ikke inddraget.
Det anslås, at 90.000 personer i Danmark har demens. Kvinder udgør mere end to tredjedele af ældre med demens.
Under halvdelen af de personer, der anslås at have demens, er registeret med en demensdiagnose.
Omkring 3.000 personer under 65 år er registreret med en demensdiagnose. I de yngre aldersgrupper er der lidt flere mænd end kvinder med demens.
Op mod 300.000-400.000 personer nære pårørende til en person, der er ramt af en demens-sygdom.
Download gratis pjece “Når demenssygdom sætter stopper for bilkørsel” – KLIK HER
Kæmper du med vægten?
Vær med i debatten
Skal personer med en demens-diagnose fratages kørekortet? Eller er det op til den demente og pårørende – eventuelt i samarbejde med læge eller fagperson – selv at vurdere, at nu er det tid at lægge kørekortet på hylden?
Hvad mener du? Deltag i debatten på Faglige Seniorers Facebook-side – KLIK HER.
https://www.facebook.com/fagligsenior/posts/2436760599705537?__xts__[0]=68.ARCcpbeOBEEfgzR44vC3zPW6rY0uxhqg3U4DAkhTsALPZrpqf6SxUybP4LOJzGyxw1kcYXkYgX0YMuGTzY1PNJ7yVMB7g9EZTkjZO4qK76-6DCRthSYDQoMBHbnmO67JiYgYJIYmwoyMDfyQF6hu-HVDYxnaRV2oxhduNvLxv-sFx5gAy17gSWYazVr4zUeVMROeuzx5cOuM8Fd_5qDP8clQkAA49UrGAxEPL4spqbzmAr5NHMykoYCgxKZuN7hQsuzg8eS1y7SESQCvToP1CoEbFio7o0woutsl5wjGm1fvXOPzB0IcWQEDC1CHUwb-4kwoOXfpjtBby9I71DnCM6Jz-g&__tn__=-R
Først publiceret: 30. september 2019
Artiklen er sidst opdateret 7. maj 2021 kl. 10:35