Pas på når du bestiller sommerens ferierejse

Før du trykker ”bestil”, er det altid en god idé at tjekke aftalevilkårene, når du køber årets sommerferie, opfordrer Forbrugerstyrelsen. Der er masser af faldgruber.

Det er så legende let at bestille sommerferien på et lækkert hotel i syden, flyrejse og billeje, når du sidder ved computeren.

Men lige så let det er at trykke på ”bestil” – lige så svært kan det være at få penge tilbage, hvis du har tastet forkert eller helt fortryder dit køb.

”En af de ting, du skal være opmærksom på, når du bestiller årets sommerferie, er, om det er muligt at fortryde købet. Normalt kan du fortryde køb på nettet, men flybilletter, hotelophold, leje af feriehuse og billetter til kulturelle oplevelser er undtaget den lovpligtige fortrydelsesret,” siger forbrugerjuridisk chef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Susanne Aamann.

Læs også: Sol, sommer og senior: Ældre er vilde med ferie

Tjek aftalerne

Det er altid en god idé at tjekke aftalevilkårene.

Så længe skal du beholde din kvittering

En bon eller kvittering er dit bevis for, at du har købt en vare. Du skal bruge din bon, hvis du vil klage over varen eller bruge en eventuel fortrydelsesret.

Når du køber en vare, har du krav på at få et bevis for dit køb, fx en bon. Virksomheden må ikke nægte at udlevere en bon. Heller ikke selvom varen er købt på f.eks. lagersalg. Du skal altid gemme din bon i mindst to år, hvis du vil bevare dine rettigheder.

På bon eller kvittering skal der helst stå:

  • Varens navn eller art
  • Prisen
  • Købsdatoen
  • Butikkens navn
  • Eventuelle aftaler, fx ret til at fortryde købet

Du skal gemme bonen i de to år, der er reklamationsret på varen.

Klager du senere over fejl og mangler, har sælgeren ret til at forlange at se bevis for, at du har købt varen i butikken, hvornår det er sket, og hvad du har betalt. Det samme gælder, hvis du har aftalt, at du kunne fortryde købet, fx inden otte dage. Her er bonen dit bevis for, at du fortryder inden for den aftalte frist.

Læs mere om din reklamationsret

Afbetaling og løbende leveringer

Har du købt varen på afbetaling, eller er der tale om noget, der bliver leveret løbende, f.eks. et abonnement, skal du gemme dine kvitteringer i mindst tre år. Denne type betalinger er nemlig omfattet af forældelsesloven, og et krav forældes normalt først efter tre år. Hævder sælgeren, at du ikke har betalt alle afdrag eller leverancer, skal du kunne bevise, at det faktisk er tilfældet. Har du ikke gemt dine kvitteringer, risikerer du at skulle betale en gang til.

Garanti på varen

Har du fået en garanti, der gælder længere end to år, skal du gemme bon og garantibevis, så længe der er garanti på varen.

På garantibeviset skal der stå, hvad garantien omfatter, og hvor længe den løber. Der skal også stå, hvem der yder garantien.

Du skal gemme garantibeviset, så længe garantien løber.

Hvis kvittering eller bon er blevet væk

Kan du ikke finde din bon eller kvittering, kan du muligvis dokumentere dit køb på anden måde. Det kan f.eks. være en Dankortkvittering, en kontoudskrift fra banken eller en aktivitetsoversigt, hvis du betaler med mobilen.

Den type dokumentation kan kun bruges, hvis du kun har købt den aktuelle vare ved købet. Har du købt flere ting, kan du ikke bevise, hvad de enkelte varer har kostet. Andre former for dokumentation kan f.eks. være et byttemærke eller et garantibevis.

Ulæselige boner

Det sker, at skriften forsvinder fra en bon, eller at den bliver meget svær at læse. Det skyldes papirkvaliteten og trykmetoden.

Det er butikkens ansvar, at bonen har en holdbarhed på mindst to år, men det kan være svært for forbrugeren at bevise, hvilken vare der er tale om, hvis bonen er ulæselig.

Når du køber en dyr vare, der forventes at holde længe, kan du bede om en kvittering på almindeligt papir, eller du kan tage en kopi af bonen. Det kan spare dig for meget besvær senere.

Det kan også være en god idé at tage et billede af bonen. En digital kopi vil være lige så god dokumentation som originalen.

Kilde: Forbrug.dk/Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

”Tjek om du eksempelvis kan afbestille feriehuset mod, at du betaler en procentdel af lejen, eller om sælgeren tilbyder, at du kan annullere flybilletten eller ændre den for eksempel mod betaling af et gebyr,” lyder det fra Susanne Aamann.

Har du købt en pakkerejse, gælder der særlige regler, hvis du fortryder købet.

”Er pakkerejsen købt hos et dansk rejsebureau, kan du afbestille rejsen mod, at du betaler et gebyr. Du kan læse mere om det i rejsebureauets afbestillingsregler,” siger Susanne Aamann.

Læs også: Senior-sommer: 9 kontante råd til den perfekte ferie

Mange køber ferien på nettet

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen informerer på den offentlige forbrugerportal, forbrug.dk, uvildigt om regler og rettigheder på forbrugerområdet.

På forbrug.dk kan du blandt andet finde viden om dine rettigheder, når du bestiller flybilletter eller booker hotelophold eller feriehus til årets sommerferie.

Netop rejser og billetter til oplevelser, for eksempel teater og koncerter, er blandt de varegrupper, som flest danskere køber på nettet.

I 2018 købte 66 procent af dem, der har handlet på nettet, et hotelophold, en pakkerejse eller andet rejseprodukt. Det er en stigning på over 10 procent i forhold til 2011.

Hvad er din værste ferieoplevelse?

“Pas på faldgruberne. Tjek aftalerne inden du bestiller din ferie,” lyder et af rådene fra Forbrugerstyrelsen. Men har du været udsat for en træls oplevelse med din ferie? Fortæl om det på Faglige Seniorers Facebook-side – KLIK HER

https://www.facebook.com/fagligsenior/posts/2162318780483055?__xts__[0]=68.ARAk_twpNTCg90-OyCQiAKedGE3SJXihSDOwQLklPykZF39l7bpIjU4yUIU2wAx8dgXWFyl6-tcJODNcPyloPIzNPVAUqPsf7P04eW-3ZPzCLnUZd06HQ6paeHmnk1-EDyIi7h_gw7rCu1_9AQKJkviEKuXU-lmXWUuk6USYv8F_mxMzsw_LFFYg5hCF_mQFuoRmwsnOxOa_JFwPovlHpZgElhvWn59XdvdzmA86aa46nthyUj-XYngJJUrM2cvFmhjmMx-0_LxLwU3YNrI26mqbWi_pcW5-cjHRA6kihchm0VL1ZfHmpC4LTK-Yel_1f5GqkrRJY6UOmaPlYmT2zy_Cmg&__tn__=-R

Først publiceret: 24. april 2019
Artiklen er sidst opdateret 7. maj 2021 kl. 15:24

Se, hvad vi ellers skriver om:

og