Hårdt arbejde får seniorer til at stoppe på job
Ældre medarbejdere med hårdt fysisk arbejde angiver dårligt helbred og det, ikke længere at kunne klare jobbet, som den væsentligste årsag til at forlade arbejdsmarkedet. Det viser stor undersøgelse om seniorers arbejdsliv.
Det er det hårde arbejde, der får ældre medarbejdere ansat i de mest fysisk krævende brancher, til at sige stop og forlade arbejdsmarkedet.
Dem med det tunge arbejde vil blive længere, hvis arbejdsmiljøet er bedre.
Lars Andersen, professor
Op mod halvdelen af de ældre medarbejdere vil stoppe i jobbet på et tidspunkt, fordi de mener ikke længere at kunne klare arbejdet.
Næsten hver tredje med hårdt fysisk arbejde oplyser, at årsagen til, at de vil stoppe i jobbet, er på grund af dårligt fysisk helbred.
Det fremgår af de første resultater fra medarbejderundersøgelsen i ”Seniorarbejdsliv”, som Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø med støtte fra TrygFonden har gennemført.
Omkring 13.000 beskæftigede over 50 år har deltaget i undersøgelsen.
Læs også: Faglige Seniorer: Finansminister tryller de nedslidte væk
Vil selv bestemme
Mens frygten for ikke at kunne klare arbejdet er udbredt blandt ansatte i de mest fysisk belastende job, er det udsigten til selv at kunne bestemme over sin tid og få mere tid til fritidsinteresser, der får ældre ansatte i stillesiddende job til at vælge at forlade arbejdsmarkedet.
Det angiver halvdelen med de job i undersøgelsen.
”For dem med stillesiddende arbejde er det udsigten til selv at kunne bestemme over sin tid, der motiverer dem til at gå på pension. Mens det for dem med hårdt fysisk arbejde vejere tungt det med dårligt fysisk helbred og det, ikke længere at kunne klare arbejdet,” forklarer professor Lars Andersen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Læs også: Slagteriarbejdere har størst risiko for at blive førtidspensionister
Bedre arbejdsmiljø
Dem med de hårdeste job vil til gengæld ifølge undersøgelsen gerne blive længere, hvis arbejdet var mindre anstrengende.
”Dem med det tunge arbejde vil blive længere, hvis arbejdsmiljøet er bedre. Det kan være brug af hjælpemidler og en bedre organisering af arbejdet. Det kan også være at tilbyde medarbejderne fysisk træning, der kan medvirke til at mindske smerter i kroppen. Der er forskellige mekanismer, der kan spille ind,” mener Lars Andersen.
Ideen om, at ”one size fits all” er jeg ikke sikker på passer til arbejdsmarkedet.
Lars Andersen, professor
Han siger, at der ikke findes en samlet løsning, der passer til alle brancher.
”Ideen om, at ”one size fits all” er jeg ikke sikker på passer til arbejdsmarkedet. Der skal man måske tilpasse løsningerne til nogle af de her målgrupper og skabe fleksibilitet generelt,” siger Lars Andersen.
Ordning for de nedslidte
Ifølge Palle Smed, der er direktør i fagbevægelsens ældreorganisation Faglige Seniorer, har både arbejdsgiverne og politikere et ansvar for netop de ældre medarbejdere, der fortsat er i de hårdeste job som for eksempel i byggeriet, i rengøring, på slagterier og indenfor omsorg.
Det er politikernes opgave at få sådan en ordning op at stå for dem, der ikke længere kan klare arbejdet.
Palle Smed, direktør i Faglige Seniorer.
”Når mange frygter ikke at have helbred til at fortsætte, skal der naturligvis være en mulighed for at kunne forlade jobbet og gå lidt tidligere på pension. Det er politikernes opgave at få sådan en ordning op at stå for dem, der ikke længere kan klare arbejdet. Arbejdsgivernes opgave er at få indrettet arbejdspladserne, så seniorerne fortsat kan og vil arbejde. For eksempel i job, der er mindre fysisk krævende og med bedre mulighed for fleksible arbejdstider og seniordage,” siger Palle Smed.
Direktøren i Faglige Seniorer mener, at det er afgørende, at der politisk bliver skabt tryghed omkring seniorerne.
”Hvis vi sikrer dem, der føler sig mest nedslidte en mulighed for en værdig pension, så vil vi se mange flere seniorer vælge at blive på arbejdsmarkedet. Og det vil sikre et kæmpe boost til samfundsøkonomien,” forklarer Palle Smed.
Ups! We kunne ikke finde din formular.
Først publiceret: 4. april 2019
Artiklen er sidst opdateret 16. maj 2021 kl. 18:18