Her er 5 sygdomme, der rammer dig i varmen
Gør heden dig utilpas, føler du dig mat, har hovedpine og er svimmel? Så pas på, advarer Sundhedsstyrelsen: Du kan være ramt af en varmesygdom.
Når varmen når over på den glohede side af omkring de 30 grader, synes mange, at det er det skønt.
Men under solen lurer sygdommene.
Er du forårstræt? Se de 6 gode råd
De fleste mennesker får energi og godt humør, når foråret kommer og solen skinner.
Rigtig mange får lyst til at springe ud af sengen, men for et mindretal er det helt anderledes. De bliver så matte, at de har svært ved at koncentrere sig eller bare har lyst til at sove hele tiden, skriver Videnskab.dk.
Det er dog ingen genfejl, allergi, sygdom eller virus, som gør, at nogen af os bliver trætte om foråret. Til gengæld betyder det meget, at solen bryder frem, for den påvirker vores lyst til at sove.
Poul Jennum, der er professor på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet fortæller:
"Vores søvnbehov styres blandt andet af hjernen, og den er under påvirkning af Jordens årsrytme og af antallet af timer med lys i døgnet."
Ren biologi
"Problemet opstår formentlig, når vi ødelægger vores naturlige døgnrytme ved at bruge mørklægningsgardiner om morgenen samt elektrisk lys og LCD-skærme om aftenen."
"Vi kan ikke udelukke, at lyskilderne giver os så kraftig stimulus, at det påvirker hjernen og bringer os ud af balance, og det kan være derfor, at nogen af os ikke automatisk springer ud og bliver kåde om foråret," lyder det fra Poul Jennum.
Vi sover faktisk op til en time mindre om foråret end om vinteren, men forskellen bliver, ifølge Poul Jennum, udjævnet i løbet af sommeren, hvor kroppen har vænnet sig dels til sommertiden og dels til flere lyse timer.
Hvis man ikke kan vente så længe på at få en normal nats søvn, er rådet fra søvnforskeren ganske simpelt:
"Man må bare acceptere, at man må stå op. Og så synes jeg, man skal nyde foråret og det lys, det bringer. I gamle dage stod man op for at se pinsesolen danse, så man kunne fejre, at foråret er livgivende. Det kunne vi måske lære noget af".
Læs mere om kendte, kongelige og mange andre emner i SeniorNews. Danmarks eneste nyhedskanal til seniorer.
Nyhedsbrevet kommer hver morgen på mail. Det er gratis og fyldt med seniornyheder, konkurrencer og gode tilbud.
Sundhedsstyrelsens hjemmeside advarer om 5 sygdomme, der rammer os, når det bliver varmt, og vi ikke passer på og sørger for at komme i skyggen og drikke rigeligt med væske.
Alvorligst er hedeslag og dehydrering, der i sidste ende kan medføre døden.
Læs også: Varme slår ældre ihjel i udlandet: Sundhedsstyrelsen opdaterer advarsler
Men der er også andre sygdomme, der i første ombæring er milde og moderate. Men som du skal være opmærksom på, når termometeret stiger med himmelfart.
Her er 5 varmesygdomme, som Sundhedsstyrelsen gør opmærksom på.
1. Varmeknopper
Symptomer: Små røde kløende knopper i ansigt, på halsen, øvre del af brystet, under bryster og i lysken. Hos mænd kan der også komme knopper omkring pungen.
Knopperne skyldes øget svedproduktion i varmt og fugtigt vejr.
Knopperne kan optræde i alle aldre. Dog mest hyppigst hos små børn. Infektion med stafylokokker kan forekomme.
Behandling: Er der ingen infektion, forsvinder knopperne af sig selv.
Du kan undgå varmeknopper ved at søge ophold i kølige omgivelser. Hyppige brusebade og let tøj kan også hjælpe. Hud med knopper holdes tør.
Læs også: 6 Kolde trick: Sådan kommer du gennem hedebølgen
2. Hævelse
Symptomer: Mest almindeligt at benene hæver, særligt anklerne. Årsagen er, at varmen får blodårerne i benene til at udvide sig, så der kommer væske og salt i vævet. Det giver hævelse. Lidelsen er mest almindelig i begyndelsen af en varmeperiode.
Behandling: For det meste ikke nødvendig, da hævelserne forsvinder ved akklimatisering.
3. Kort besvimelse
Symptomer: Kort tab af bevidstheden eller svimmelhed i stående stilling kan opstå hos mennesker med hjertekarsygdom eller ved brug af vanddrivende medicin indtil personen har tilpasset sig varmen.
Behandling: Personen skal hvile sig på et køligt sted og placeres rygliggende med benene hævet for at øge mængden af blod der løber tilbage til hjertet. Personen skal i behandling hos læge, hvis situationen ikke forbedres.
4. Varmekramper
Symptomer: Smertefuld muskel- krampe, der typisk opstår i arme, ben og underliv. Varmekrampen opstår for det meste i slutningen af en vedvarende anstrengelse – for eksempel havearbejde eller motion.
Varmekrampe kan skyldes dehydrering opstået gennem kraftig svedproduktion og muskeltræthed.
Behandling: Personen skal hurtigst mulig hvile på et køligt sted. Udstræk muskler og giv forsigtig massage. Sørg for væske der indeholder salt. Det kan være Revolyt, der kan købes på apoteket eller en opløsning bestående af 1 liter vand tilsat 1-1½ teskefuld groft køkkensalt.
Læge skal kontaktes hvis kramperne varer længere end 1 time.
5. Varmeudmattelse
Symptomer: Intens tørst, svaghed, ubehag, angst, svimmelhed, besvimelse og hovedpine. Pulsen er svag, lavt blodtryk og vejret trækkes hurtigt og overfladisk. Ingen ændring i den mentale tilstand.
Varmeudmattelse kan skyldes mangel på vand og salt der er opstået på grund af høje temperaturer eller anstrengende fysisk aktivitet.
Behandling: Flyt personen til et køligt skyggefuldt rum eller et rum med air-kondition. Personen skal afklædes og lægges med benene hævet. Læg kolde, våde lagner, håndklæder eller andet på kroppen eller spray med kold vand. Vift med for eksempel en avis. Giv personen væske.
Hvis personen har kvalme og ikke drikker, skal læge/skadestue kontaktes, da det vil komme på tale at oprette væskebalancen ved at give væske ind i en vene.
Har personen temperatur over 39°C, er personen i svækket mental tilstand eller er blodtrykket lavt, skal personen behandles som ved hedeslag og overflyttes til hospital.
Læs mere om hvordan du forholder dig under hedebølgen på Sundhedsstyrelsens specielle hjemmeside om “varmt vejr”.
Har du det dårligt i varmen?
Fortæl andre om, hvordan du oplever den ekstreme sommervarme – og gi’ dit eget råd til, hvordan du selv kommer igennem heden ud at blive syg. Fortæl om det på Faglige Seniorers Facebook-side:
https://www.facebook.com/fagligsenior/posts/1779902005391403
Først publiceret: 26. juli 2018
Artiklen er sidst opdateret 7. maj 2021 kl. 9:56
