Byggeriets mænd på knokkelarbejde
Byggeriet var i gamle dage et arbejde for mænd, der knoklede med jernbaner, bygninger og på teglværker. Se billederne og vind stor bog med foto fra fortidens arbejdspladser.
Det var hårdt, og det var et knokkelarbejde, når der omkring 1900-tallet skulle bygges veje, jernbaner, broer og bygninger.
Derfor findes der også en del fotografier fra datidens arbejdspladser indenfor byggesektoren, hvor det var mænd – og stort set kun mænd – der dagligt knoklede med de tunge opgaver.
Kgl. hoffotograf Peter Elfelts er først og fremmest kendt som den person, der fotograferede konger og kejsere i hele Europa. Men det gode ved hans efterladte fotografier er alsidigheden. Han fotograferede hverdagslivet bredt i det danske samfund.
Der findes mange fotografier fra byggesektoren i Peter Elfelts arkiv, men her har vi valgt at slå ned på to områder. Peter Elfelt lavede en stribe fine fotografier fra Frederiksholm Teglværk, som omkring 1900 lå i Københavns Sydhavn.
Desuden optog han en del fotografier fra etableringen af jernbanenettet i hovedstaden.
Blandt andet udførte han en del fotografier af brobyggerierne langs København-Helsingør banen.
Book et foredrag
Journalist og forfatter Lennart Weber har brugt mange år på at grave i historien om fotografen Peter Elfelt og den unikke billedsamling som bidrager til, at vi har en god forståelse for, hvordan livet var i Danmark for vores bedste- og oldeforældre.
Det er foreløbig blevet til to store fotobøger, der kan lånes på biblioteker eller købes hos boghandlere eller direkte hos forlaget.
Lennart Weber holder desuden en del foredrag. Kontakt ham på lennart.weber@outlook.com eller tlf. 40103898. Se mere om hans bøger på forlagets hjemmeside.
Arbejdet holder hjernen skarp
Først publiceret: 13. juni 2018
Artiklen er sidst opdateret 7. maj 2021 kl. 15:34