Nye emojis på vej: Se dem her
Snart får du endnu flere små billeder at vælge imellem, når du sender sms’er, messengerbeskeder eller skriver på sociale medier. Til efteråret bliver ni nye emojis tilgængelige på din telefon, når Unicode 17.0 bliver rullet ud.
Og der er lidt for enhver smag – fra musikelskere til naturelskere og dem, der bare vil udtrykke sig lidt mere humoristisk.
Her er de nye emojis – og hvad de kan bruges til
Trombone

Perfekt til at signalere musik, jazz eller fest – men kan også bruges ironisk til at illustrere en fiasko: ”womp-womp”.
Skattekiste

Kan bruges, når du vil fortælle om en god handel, en overraskelse eller bare vise, at du har fundet en ”skat”.
Forvrænget ansigt

Det nye ”cringe”-emoji. Brug det, når noget er pinligt, akavet eller bare helt skævt.
Hårede væsen

En emoji til Bigfoot, trolde og mytiske skikkelser – eller når du selv føler dig lidt vild og ubarberet.
Slåssky

En klassiker fra tegnefilm: brug den, når du vil vise konflikt, diskussion eller lidt sjov ballade.
Spækhugger

Et flot symbol på natur og hav – og et stærkt billede i klimadebatten.
Jordskred

Kan bruges både bogstaveligt – ved naturkatastrofer – og billedligt, når noget falder fra hinanden.
Æbleskrog

Kan symbolisere, at noget er spist op, brugt op – eller måske en påmindelse om at spise sundt.
Balletdanser
En elegant emoji til alle, der elsker dans, kunst og bevægelse.
Hvornår kommer de nye emojis?
De nye emojis bliver tilgængelige på både iPhone, Android og computer i løbet af efteråret. Så hold øje med din næste opdatering – der gemmer sig en hel skattekiste af nye muligheder.
Hvor kommer de nye emojis fra?
Det er Unicode-konsortiet, der vælger de emojis, du kan bruge på din telefon, tablet og computer. Unicode er en nonprofit-organisation, som blandt andet består af Apple, IBM, Microsoft, Facebook, Google og Yahoo.
Først publiceret: 29. september 2025
Artiklen er sidst opdateret 29. september 2025 kl. 13:29