Derfor er æg, smør og kød blevet markant dyrere
Fødevareforsker forklarer, at både sygdomme, klimaforandringer og usikkerhed for fremtiden har gjort bestemte fødevarer historisk dyre.
Der er nogle helt konkrete årsager til prisstigningerne på vores elskede basisvarer, siger Henning Otte Hansen, der er forsker og seniorrådgiver på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet.
Blandt årsagerne findes både toldkongen Trump, tørke, tilbagevendende influenza og en tarvelig pandemi, skriver Videnskab.dk.
Æg og korn
“Priserne på æg er steget med 300 procent i USA og omkring 30 procent herhjemme. Det skyldes fugleinfluenza, der har ramt mange æggeproducenter i USA og har gjort, at op til en tredjedel af deres høns har måttet lade livet,” forklarer Henning Otte Hansen til Videnskab.dk.
Der har altså været færre æg til rådighed globalt set, men samme efterspørgsel, hvilket har fået priserne til at stige.
Korn, som høns er afhængige af for at kunne lægge æg, har været ramt af prisstigninger.
“Ukraine var storeksportører af korn og hvedemel. Men på grund af Ruslands invasion af landet har de ikke kunnet opretholde eksporten af korn.”
Samtidig har efterspørgslen på korn været højere end tidligere.
“Vi har spist mere korn, end vi har haft på lager. Det skyldes, udover krigen i Ukraine, at afgrøderne i Europa har været dårlige på grund af varmere vejr grundet klimaforandringer, og at befolkningstilvæksten på kloden stiger. Det giver højere priser,” siger fødevareeksperten.
Kaffe, smør og olivenolie
Et andet produkt, der også er skudt i vejret prismæssigt, er olivenolie, der per liter i skrivende stund koster omkring 95 kroner på tilbud på Nemlig.com.
“De forhøjede priser skyldes tørke i Spanien, der har gjort, at mange oliventræer er gået ud,” lyder det fra Henning Otte Hansen.
Det samme gælder kaffe, der også er påvirket af klimaforandringer. Det varme og våde vejr er nemlig skidt for kaffebuskene og deres udbytte i Sydamerika, hvor den største produktion foregår.
“Klimaet medvirker også til høje priser på smør og mælk, fordi mange landmænd med malkekøer er usikre på fremtiden. Fremtidige afgifter på CO2-udledning kan gøre det urentabelt at investere i malkekvæg,” forklarer Henning Otte Hansen fra KU.
De høje priser på mejeriprodukter påvirker samtidig prisen på oksekød. Mange landmænd venter nemlig længere end vanligt med at sende deres malkekøer til slagtning, fordi efterspørgslen på mælk og smør er høj.
Det gør, at der ikke er lige så meget oksekød i supermarkedets kølediske, og på den måde stiger prisen yderligere.
Chokoladevirus
En plade Marabou koster pt 40 kroner hos discountkæden Rema1000.
Den øgede pris skyldes endnu en ærgerlig omstændighed på kloden, nemlig forekomsten af en såkaldt ’cacao swollen shoot virus disease’, også kendt som ’chokoladevirus’.
Virussen inficerer kakaotræer og er særlig udbredt i en række afrikanske lande, heriblandt Ghana, Elfenbenskysten og Malaysia.
Told og pandemi har ikke gjort det bedre
Udover krig, klimaforandringer, chokoladevirus og fugleinfluenza er der to faktorer, som forskerne fremhæver, når det gælder de dyre madvarer i supermarkedet.
Den ene er COVID-19, der hærgede hele verden fra 2020, og som stadig påvirker flere lande i dag.
“Flere skibe, der fragtede fødevarer mellem Kina og USA, blev holdt tilbage og måtte ikke lægge til ved havnene under pandemien,” siger Henning Otte Hansen.
“På den måde gik den infrastruktur, der var omkring handel mellem forskellige lande, lidt i kludder, og det har taget lang tid at reparere. Derfor er der stadig eftervirkninger i form af øgede priser.”
“Det har så ikke gjort det bedre, at USA’s præsident Trump har ændret betingelserne for samhandel mellem verdens lande med sine mange nye toldsatser,” forklarer han.
Trumps toldkrig har for eksempel skabt aflysninger for containerskibe og ramt danske netbutikker.
Dog er der håb forude.
“Jeg forventer, at priserne vil falde i løbet af de næste to års tid. Heldigvis er landmænd rundt omkring ret kreative, og hvis efterspørgslen stiger på et produkt, kan de hurtigt udvide produktionen i andet sted, hvor klimaet tillader det,” siger Henning Otte Hansen.
Læs mere på Videnskab.dk:
Sådan spiser folk, der får en sund alderdom
Professor: Told ville nok ikke være Trumps yndlingsord, hvis han vidste, hvad vi økonomer ved
Kendte klassikere: Sådan giver du dit barn en nærende start på dagen
Først publiceret: 5. september 2025
Artiklen er sidst opdateret 5. september 2025 kl. 7:30
