Lotte Mejlhede oplevede et mareridt i lufthavnen

TV 2's USA-korrespondent fortæller om en svær tid, hvor jobbet kom i vejen for familien.

Foto: Nymann Bo/Her Og Nu/Ritzau Scanpix

Jobbet som korrespondent lyder måske spændende og fyldt med oplevelser.

Men det kommer også med en pris. Det ved Lotte Mejlhede alt om.

Hun har i årtier været et kendt ansigt på TV 2 og dækker nu USA for kanalen. Men karrieren har ikke altid været lige let at forene med privatlivet.

I et interview med Billed-Bladet åbner hun op om en meget personlig og trist oplevelse.

Under coronapandemien kunne hun ikke nå hjem til Danmark, da hendes mors mand lå for døden.

På grund af de mange aflysninger af fly, sad hun strandet i en lufthavn, da han gik bort.

“Han dør, imens jeg sidder i lufthavnen,” fortæller hun til mediet.

Ny base i USA

Dengang boede hun i Bruxelles som TV 2’s korrespondent i Europa.

I dag er hun rykket endnu længere væk – nemlig til USA, hvor hun i 2023 overtog posten efter Jesper Steinmetz.

Det var en ny og spændende udfordring for den erfarne journalist.

Ifølge en pressemeddelelse fra TV 2 så hun frem til opgaven og sagde blandt andet, at valget i USA kunne få stor betydning for både amerikanere og resten af verden.

Først publiceret: 27. august 2025
Artiklen er sidst opdateret 27. august 2025 kl. 7:17

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og