Derfor er dit danske pas ét af verdens bedste
Kun 3 lande overgår Danmark, når man skal rejse ud i verden. Kan du gætte hvilke lande det er?
Ifølge den seneste Henley Passport Index fra juli 2025 indtager Danmark er det danske pas et af verdens stærkeste.
Danmark deler en 3. plads sammen med Finland, Frankrig, Tyskland, Irland, Italien og Spanien, som alle giver adgang til 189 lande uden at skulle søge visum på forhånd.
Det betyder, at vi danske pasindehavere har ekstrem fleksibilitet til at rejse i Europa, Asien, Amerika, Afrika og Oceanien.
Vi er kun overgået af Singapore, hvor passet giver adgang til 193 lande og Japan og Korea som begge har adgang til 190 lande.
Henley Passport Index opgør antallet af lande og territorier til 227, så der er altså også lande, hvor vi skal søge visum.
De svageste pas
Ifølge Henley Passport Index 2025 er de tre mindst stærke pas i verden:
- Afghanistan giver adgang til kun 25 lande og territorier uden visum, og er dermed rangordnet som det dårligste pas globalt.
- Syrien er det næstsvageste pas med adgang til 27 destinationer
- Irak – rangerer som det tredjesvageste pas med adgang til 30 destinationer uden visum på forhånd
Hvad er Henley Passport Index?
Henley Passport Index er en årlig rangliste, der viser, hvor mange lande og territorier borgere fra hvert land kan rejse til uden at søge visum på forhånd.
Listen bygger på data fra International Air Transport Association (IATA) og opdateres jævnligt.
Jo højere et land ligger på listen, desto større rejsefrihed giver dets pasindehavere.
Lande og territorier
I rejse- og visumsammenhæng taler man ofte om ”lande og territorier” som separate enheder, fordi et land kan have flere områder med egne indrejsekrav.
Henley Passport Index
Henley Passport Index regner med 227 destinationer i form af lande og territorier.
Et territorium er et geografisk område, der hører under et land, men som ikke nødvendigvis er fuldt integreret i landet og ofte har egne regler for indrejse.
Grønland er et eksempel på et territorium, fordi det er del af Kongeriget Danmark, men har eget visum- og opholdsregler for visse rejsende. Et andet eksempel er Puerto Rico hører under USA, men har særskilte indrejsebestemmelser.
FN
FN anerkender 193 medlemslande. Hertil kommer 2 observatørstater: Vatikanstaten og Palæstina. FN regner derfor med 195 lande i alt.
Derudover findes der områder, som nogle lande anerkender som selvstændige, men som FN ikke gør, fx Taiwan, Kosovo og Vestsahara.
Først publiceret: 26. august 2025
Artiklen er sidst opdateret 26. august 2025 kl. 7:15