Fem år efter første nedlukning hænger ændrede vaner fra coronatiden ved

I en undersøgelse svarer halvdelen, at de har ændret adfærd i forhold til før coronapandemien. Især de unge.

Påpasselighed i store forsamlinger, færre knus og håndtryk og mere håndsprit.

For en del af befolkningen er coronatidens vaner blevet hængende.

Fem år efter den første store nedlukning den 11. marts 2020 er manges hverdag stadig påvirket.

Det viser en rundspørge, som analysebureauet Voxmeter har foretaget for Ritzau.

Her svarer halvdelen af de adspurgte ja til, at de generelt har ændret adfærd i forhold til før pandemien.

Andelen overrasker Michael Bang Petersen, som har forsket i danskernes adfærd under corona.

– Vi kan ikke nødvendigvis konkludere ud fra tallene i undersøgelsen, at folk handler anderledes.

– Men vi kan konkludere, at der faktisk er en ret stor del af befolkningen, som har en opfattelse af, at de gør noget anderledes, og at pandemien på den måde ikke bare er gået umærkeligt hen over dem, siger Michael Bang Petersen, der professor på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet.

1040 personer over 18 år har svaret på undersøgelsen.

55 procent af dem bruger mere håndsprit end før pandemien.

Hver fjerde svarer ja til, at de sjældnere giver hånd til andre.

Hver femte svarer, at de giver færre kram.

Og knap hver tredje – 30 procent – svarer, at de er mindre tilpas ved at stå eller sidde tæt sammen med andre mennesker end før pandemien.

Ifølge Michael Bang Petersen er det bemærkelsesværdigt, at de unge i højere grad end de ældre tilkendegiver en ændret adfærd.

Således svarer 60 procent af de 18-34-årige deltagere ja til, at de har ændret adfærd i forhold til før pandemien, mens det gælder for 44 procent af de 35-49-årige, 53 procent af de 50-63-årige og 40 procent af dem over 65 år.

Der er også typisk de unge, der er mindre tilpas ved stå eller sidde tæt med andre. Det påvirker ikke midaldrende og ældre i samme grad.

– En hypotese kan være, at det er en konsekvens af, at det faktisk var de unge, der skulle regulere deres adfærd mest under pandemien, siger Michael Bang Petersen.

– Et ungdomsliv består jo af ekstremt mange sociale kontakter. Du er i mindre grad ude blandt andre, når du er ældre. De data, vi indsamlede under pandemien, viste også, at de unge i langt højere grad end de ældre ændrede deres adfærd.

Også Karen Wistoft, der er forskningsprogramleder og docent på Københavns Professionshøjskole, finder det naturligt, at det især er de unge, der oplever at have ændret adfærd.

– Mange unge var meget påvirket af nedlukningen. Nogle turde slet ikke gå ud og isolerede sig derhjemme. Har man oplevet at være meget bange, så finder man en ny måde at være i verden på, siger Karen Wistoft, der har forsket i børn og unges mentale sundhed og trivsel under corona.

De sidste coronarestriktioner blev ophævet i foråret 2022.

/ritzau/

Først publiceret: 11. marts 2025
Artiklen er sidst opdateret 11. marts 2025 kl. 7:28