Siumut trækker i land på ønske om at trykke på selvstændighedsknap

Det grønlandske regeringsparti Siumut trækker i land på ønsket om at aktivere paragraf 21 om selvstændighed, sideløbende med at en kommission undersøger emnet.

Det blev kaldt en valgbombe, da det mangeårige magtparti foreslog det, men nu trækker formand og finansminister Erik Jensen i land.

– Vi skal i gang med undersøgelser, som bliver færdige om to år, og derfra skal man se, om vi skal aktivere paragraf 21 eller ej. Men det skal selvfølgelig være betryggende for hele befolkningen.

– Siumut skal ikke kaldes for bange for at tage det næste skridt, siger han under en valgdebat, som KNR sendte tirsdag aften.

På spørgsmålet om, hvorvidt han vil aktivere paragraf 21, svarer Erik Jensen, at “det er op til det næste Inatsisartut (parlament, red.), det er først efter valget, vi kan aktivere paragraf 21”.

Udmeldingen kom for tre uger siden, i kølvandet på at en række partimedlemmer krævede paragraf 21 i selvstyreloven aktiveret. Den paragraf beskriver vejen mod grønlandsk selvstændighed.

Siden forlod to fremtrædende medlemmer partiet til fordel for selvstændighedspartiet Naleraq. Det var medlem af det danske folketing Aki-Matilda Høegh-Dam og Kuno Fencker, der er medlem af Inatsisartut, som er det grønlandske parlament.

Til DR sagde Erik Jensen 6. februar, at paragraf 21 skulle aktiveres parallelt med arbejdet fra kommissionen, som skal udrede den juridiske vej frem mod statsdannelse.

– Vi har et kommissionsarbejde, der er vedtaget. Derudover kan vi gøre noget parallelt, vi kan aktivere paragraf 21 og starte en forhandling med den danske regering. Det er det, vi kommer til at føre valgkamp på, sagde han.

Men nu er vejen mod selvstændighed en anden. Han har tidligere afvist at sætte år på, hvornår Grønland kunne blive selvstændigt.

Udenrigsminister Vivian Motzfeldt sagde mandag ved præsentation af Siumuts valgprogram, at der skal holdes en vejledende folkeafstemning, inden paragraf 21 skal aktiveres.

Det skal ske for at sikre mandat til dem, der skal indlede forhandlinger og for at afklare tvivl i “så vigtigt et spørgsmål”.

Formand Pele Broberg fra Naleraq, som tog imod afhopperne, siger til Ritzau, at Siumut “reelt ikke har nogen interesse i selvstændighed”, og mener, at partiet har trukket i land, efter at kritikerne skiftede parti.

Det svarer Erik Jensen ikke på i en skriftlig kommentar til Ritzau, hvor han i stedet fremlægger partiets bud på vejen for selvstændighed.

– Jeg har foreslået en folkeafstemning i næste valgperiode, men dette afhænger af arbejdsgruppen vedrørende paragraf 21 og et politisk flertal. Selvstyreloven fastsætter en klar proces, som skal følges, og befolkningen har allerede godkendt dette via en tidligere afstemning, siger han.

Siumuts tidligere formand og fiskeriminister Kim Kielsen har tidligere sagt, at Erik Jensen sætter for meget fart på processen for selvstændighed. Han blev væltet af netop Erik Jensen i 2020.

Til det svarer Erik Jensen i et skriftligt svar, at der er enighed om processen.

– Som Kim Kielsen påpeger, findes en fastlagt drejebog, og vi skal sikre en stabil og gennemtænkt overgang. En forhastet proces uden nødvendige politiske, økonomiske og juridiske forudsætninger vil ikke tjene samfundets bedste, siger han.

Professor emeritus i international ret Frederik Harhoff er en af Danmarks førende folkeretseksperter og han har kaldt det “tarveligt” at love en folkeafstemning så hurtigt, fordi det er urealistisk.

/ritzau/

Først publiceret: 26. februar 2025
Artiklen er sidst opdateret 26. februar 2025 kl. 13:26