Streamingtjenesterne skal til lommerne i ny medieaftale
Det omstridte kulturbidrag - også kendt som streamingskatten - skal ifølge aftalepartier gavne dansk indhold.
Regeringen, SF, Enhedslisten, De Radikale og Dansk Folkeparti er enige om en ny medieaftale, hvor streamingtjenester skal betale minimum to procent af deres omsætning i skat.
Det fremgår af aftaleteksten.
– De seneste ti år har mediepolitikken været en politisk kampplads. Flere aftaler er blevet indgået, men aldrig effektueret, fordi der har været folketingsvalg, og derefter er mandaterne bortfaldet.
– Det betyder, at det seneste medieforlig, som fortsat gælder, er indgået under Helle Thorning-Schmidt. Og der er trods alt sket en del i verden siden da, siger kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) med henvisning til socialdemokraten, der var statsminister fra 2011 til 2015.
– Jeg vil gerne takke aftalepartierne for at være med til at sikre ro og stabilitet om fremtidens mediepolitik, den demokratiske samtale og den demokratiske dannelse, siger ministeren.
Medieaftalen gælder fra 2023 til 2026. Den minder på en række punkter om den medieaftale, som rød blok og Kristendemokraterne blev enige om sidste år.
Siden kom der et folketingsvalg. Så aftalen fra sidste år nåede dermed aldrig at blive implementeret.
Men eksempelvis vil radiokanalen 24Syv, der tidligere hed Loud, fortsat skulle lukke, når den nuværende sendetilladelse udløber ved udgangen af marts næste år.
Da SVM-regeringen i slutningen af sidste år præsenterede sit regeringsgrundlag, fremgik det, at regeringen vil “gennemføre medieaftalen” med “tilpasninger”.
Disse tilpasninger skal især ses i forhold til det omstridte kulturbidrag – også kendt som den såkaldte streamingskat.
Anført af den daværende S-regering blev aftalepartierne fra sidste års aftale enige om, at streamingtjenester som eksempelvis Netflix og HBO Max skulle sende seks procent af deres omsætning i Danmark videre til en pulje, som skulle finansiere produktion af danske film og serier.
Både Venstre og Engel-Schmidt var meget kritiske over for streamingskatten sidste år. Man frygtede, at skatten vil gå ud over forbrugerne, som skulle betale mere for at bruge streamingtjenesterne.
Da SVM-regeringen blev til, ville den derfor “afsøge muligheden for at erstatte kulturbidraget med en ordning, hvor udbyderne kan vælge selv mellem en forpligtelse til at investere i dansksproget indhold eller betale en afgift”.
Den nye model for en streamingskat er nu på plads. Hvis streamingtjenesterne investerer under fem procent af deres omsætning i Danmark i dansk indhold, skal de derudover ifølge aftalen betale yderligere tre procent i streamingskat.
Investerer streamingtjenesterne til gengæld fem procent eller mere i dansk indhold, skal de ifølge aftalen ikke betale mere end to procent.
I medieaftalen fremgår det også, at DR’s arkiv skal gøres offentligt. Det betyder, at befolkningen skal have adgang til ældre radio- og tv-udsendelser.
Det skal ske via Det Kongelige Bibliotek. Og det skal være muligt at komme til hjemmefra og uden et login.
Medieaftalen byder også på en omfordeling af mediestøtten fra store landsdækkende medier til lokale og regionale nyhedsmedier.
Den maksimale støtte, som landsdækkende medier kan modtage, sænkes fra 17,5 millioner kroner om året til 12,5 millioner kroner om året.
Til gengæld hæves den for lokale og regionale medier til 18,5 millioner kroner årligt. Men der indføres samtidig et loft. Det betyder, at den enkelte mediekoncern ikke kan få mere end 90 millioner kroner årligt.
/ritzau/
Først publiceret: 14. juni 2023
Artiklen er sidst opdateret 14. juni 2023 kl. 15:17
